Ungdomsorganisationer

KU landskabsarkitekt 57

Uanset om I skal på en endagstur eller har lyst til at overnatte i de historiske omgivelser, om I har fokus på faglighed eller fællesskab, og om I er unge eller ej, er Ungdomsøen en ø for jer.

Hvis øen skal danne ramme om jeres møde, konference eller seminar henviser vi til, at I kigger på siden Virksomheder. Bemærk at foreninger, organisationer og andre grupper, der arbejder med unge under 31 år, får 30% rabat på størstedelen af bookingen. Nævn blot dette, når I booker.

Transport til Ungdomsøen

Hop ombord på Spar Shippings charmerende færger i Nyhavn eller book en tur, der byder på fart og adrenalinsus med hurtige RIB-både.

Turen fra Nyhavn til Ungdomsøen tager en halv time, og jeres oplevelse starter allerede her. I kan bruge færgeturen til jeres første sociale aktivitet eller at zoome ind på dagens program. Book jeres færgebilletter direkte på www.sparshipping.dk fra maj til oktober. Skal I afsted i perioden oktober til maj kontakt da booking@ungdomsoen.dk for sejlads.

Start dagen med et adrenalinsus mellem Øresunds bølger i en RIB-båd. En RIB er en gummibåd, der sejler op mod 60 knob (110 km/t). RIB-turen bookes via vores samarbejdspartner Actionboat.dk.

NIS00545
SUSTAIN x GRØN GEIST 2025 61 KOPI
RIB 4

Mad og drikke på øen

På Ungdomsøen tilbyder vi både fuld forplejning og leje af køkkenfaciliteter til gør-det-selv-middag.

En del af vores vision er, at vi ønsker at forstyrre og udfordre normer og vaner. Det gælder også de måltider, vi serverer, hvor vores ø-kok kombinerer lokal produktion med økologi, kampen mod madspild, grøntsager og alternative proteiner. Produktionen har fokus på at skabe et så lille globalt aftryk som muligt. Sammen sætter vi tænderne i fødevarernes bæredygtige fremtid.

Ønsker I at købe forplejning gennem Ungdomsøen, skal dette forudbestilles minimum 14 dage før jeres arrangement.

Hvis I ønsker selv at lave maden, kan I gøre brug af vores Foodlab. Det er indrettet som et skolekøkken med flere mindre stationer og et større mini-industrikøkken.

Vi har derudover gasgrill og udekøkkener til rådighed, I kan låne, og det er muligt at leje bålfade og bålgrejskasser samt at købe brænde, hvis I ønsker at tilberede jeres medbragte mad over båd.

Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer på Ungdomsøen. Drikkevarer kan købes i vores kiosk på kajen.

Skriv til vores bookingafdeling her eller ring på +45 20 40 59 99 (hverdage 10.00 til 15.00) for at høre mere om mulighederne for forplejning under jeres besøg.

Smørrebrød samlet vegetarisk 2
Madbilleder øen thomas bål 46
Smørrebrød 2
DSC08329
Sunde og sprøde snacks 2
Snurrer

Bred vifte af aktiviteter

Bølger på ungdomsuddannelser 8
Demokratiløbet
Lasertag 8
Lasertag
Havespil, erhverv, Netcompany, sommerfest
Havespil
DJI 20260506090619 0052 D EIS WEB
Lydvandring

Demokratiløbet

DEMOKRATI, SAMARBEJDE, UNGEMAGT

Demokratiløbet er et dialogspil, der leder til, at unge får styrket deres demokratiske selvtillid og handlemod. Inddelt i tre grupper skal I bygge fundamentet for det samfund, som I drømmer om at leve i. Hvilke værdier og rettigheder er vigtige for jer? Hvordan vil I tage beslutninger? Hvordan fejrer I, når I fejler? Det er nogle af de ting, I sammen skal forholde jer til gennem forskellige øvelser, der samtidig leder jer rundt på Ungdomsøen. Når spillet er ovre, er jeres demokratiske muskler trænet i både lytning, argumentation og sund dialog. Demokratiløbet henvender sig til personer på 14 år og opefter og foregår udenfor.

Demokratiløbet er udviklet sammen med unge fra Ungdomsøens fællesskab.

Antal: minimum 9 personer og maksimum 30 personer.

Pris per person: 125 kroner for unge / 185 kroner for personer over 31 år.

Aktiviteten varer 1,5 til 2 timer.

Book demokratiløbet senest 2 uger i forvejen gennem booking@ungdomsoen.dk

Lasertag

KONKURRENCE, AKTIV, SAMARBEJDE

Er du klar til kamp?! På Ungdomsøen har I mulighed for at gå i krig i et gammelt søfort. I to hold dyster i med laserpistoler i fortets underjordiske gange. Find ud af hvem der sigter bedst og hvilket hold, der lægger den bedste taktik, i en vild omgang Capture the Flag. Med pumpende adrenalin udforsker I de bedste gemmesteder i det gamle fort samtidig med, at I får trænet holdånd og samarbejde. Aktiviteten foregår indendørs.

Antal: minimum 10 personer og maksimum 35 personer.

Pris per person: 105 kroner for unge / 150 kroner for personer over 31 år.

Aktiviteten varer typisk 1 til 1,5 time.

Book lasertag senest 2 uger i forvejen gennem booking@ungdomsoen.dk

Havespil

Ungdomsøens udvalg af klassiske havespil giver frisk luft til både krop og sjæl. Du kan for eksempel udfordre kollegaer i et slag kongespil, kæmpemikado eller kroket.

I kan se udvalget og låne havespil i kiosken.

Lydvandring

Tag dine høretelefoner på og lad øen selv fortælle sin historie fra militærfort til Ungdomsø!

Lydvandringen tager dig med gennem tiden, og undervejs kan du høre om livet på øen, som det var i gamle dage. Ved hvert stop finder du en QR-kode, som du kan scanne med din telefon. Når du gør det, åbnes historien om stedet, og du kan høre den præcis dér, hvor den fandt sted. 

Start i kiosken og få udleveret et kort over lydvandringen.

Det er Lydskolen Æteren, der har udviklet og produceret lydvandringen.

Øens faciliteter

På Ungdomsøen er der mange spændende lokaler og overnatningsmuligheder. I kan både sove i telt, shelter og sovesal, og I kan leje indendørs samlingslokaler, som eksempelvis vores spisesale, hvis I har brug for det. Vi kan også anbefale vores amfiteater til lejrbålshygge i aftentimerne. Se en oversigt over alle vores faciliteter på siden her.

Nogle ø-faciliteter

Amfiteatret
Amfiteatret
Spisesal1
Spisesalene
2021 03 10 Ungdomsøen Rum 5584 kopier
Sovesal 10 personer

Amfiteatret

Amfiteatret er bygget i den største tilbageværende kanonstilling på øen. Med lejrbålplads i center og siddeplads til 200 personer er amfiteatret oplagt til større forsamlinger. Her er I nogenlunde beskyttet for vinden og kan samles til workshops, evalueringer, oplæg og lejrbålshygge.

DSC04823
Ktionærforum 2021 Ungdomsøen06
Ktionærforum 2021 Ungdomsøen22

Spisesalene

Fire ens lokaler som også i fortets tid blev brugt til spisesale – dengang for de unge soldater. Alle spisesalene ligger side-om-side og har vindue med udsigt til Øresund og havvindmøllerne. Hver spisesal måler cirka 5 x 10m og har plads til maksimum 30 personer ved borde. Transportabel skærm og AV-udstyr kan bookes.

Spisesal 3
Spisesal2
Faglig forstyrrelse 2025 38

Sovesal 10 personer

Tilbring natten i de gamle sovesale, der før husede op mod 40 soldater i hængekøjer. De nyrenoverede sovesale har sengeplads til ti personer i køjesenge med dyner og puder samt to brusekabiner og ét toilet. Sovesalene har en fantastisk udsigt over Ungdomsøens havn og videre ind mod København fra reposen, der er bygget af Ungdomsøens frivilligt engagerede unge.

På denne sovesal er der plads til 10 personer. Du kan enten booke en soveplads på sovesalen ligesom på et hostel, eller booke hele sovesalen.

Vi har ni 10-personers sovesale på Ungdomsøens førstesal. Der kan udleveres nøgler til sovesalene, og det er muligt at tilkøbe sengelinned og håndklæder.

Pris per enkelt soveplads: 185 kroner for unge / 260 kroner for personer over 31 år.

Pris per hele sovesal: 1250 kroner for ungegrupper/ 1800 kroner for familier, voksne grupper eller erhvervsgæster.

Book: 2 uger i forvejen gennem booking@ungdomsoen.dk

2021 03 10 Ungdomsøen Rum 0026 kopier
2021 03 10 Ungdomsøen Rum 5590 kopier
2021 03 10 Ungdomsøen Rum 5599 kopier

Når I besøger øen, støtter I op om unge

Ungdomsøen er en platform, der er drevet at en stærk vision. Vi styrker unge i at være aktive, engagerede og nysgerrige mennesker, som tager ansvar for hinanden, fællesskabet og udviklingen af vores samfund. Unge laver projekter og events her. Og alt det støtter I op om, når I besøger øen.

For at gøre øen så tilgængelig for unge som muligt, er der forskel på priser på øen. Det betyder, at unge under 30 år får en rabat på det meste, man kan opleve, booke og købe på Ungdomsøen. Sådan er alle, som er 31 år og ældre, med til at holde priserne nede for unge. I gør det muligt for unge at lave de projekter, de drømmer om, på Ungdomsøen.

Søg penge til at besøge Ungdomsøen

Som organisation, der består af unge og har unge som målgruppe, kan I søge penge til at bruge Ungdomsøen. I kan søge penge til en aktivitet, et arrangement eller et projekt, hvor I tænker at Ungdomsøen ville være en fantastisk ramme, eller til jeres spejdertur, hvor I besøger og overnatter på øen.

Søg hos

Nordea-fondens lokalpulje. Nordea-fonden er Ungdomsøens største donor og vil rigtigt gerne støtte aktiviteter, projekter og besøg på øen. Det kan være i større skala, såsom da Buster Filmfestival lavede et demokratievent på Ungdomsøen for 100 unge i efteråret 2019. Eller i mindre skala, hvis I vil på tur med 15 spejdere, der vil have dækket transport, overnatning og mad.

Tuborgfondet. De støtter arrangementer, idéer og projekt er inden for fire områder

- Arbejdsmarked – fra ungdomsliv til arbejdsliv

- Entreprenørskab – rum for grønne idéer

- Demokrati – næste generations stemme og deltagelse

- Kreative Erhverv – vækstlag i rytmisk musik

Derudover har de en pulje målrettet til unge mellem 16-30 år, Drømmepuljen, hvor unge i målgruppen kan søge op til 100.000 kroner og få svar inden for 1 uge.

Københavns Kommune. De har en lang række puljer. Husk at fremhæve hvordan jeres idé kommer byens unge / foreninger til gode, når I søger her.

• Gå selv på jagt i fondslandskabet på siden aktivfundraising.dk. Det kan være en god idé at starte med at søge hos de mindre fonde, der ikke får så mange ansøgere og derfor er lettere at søge hos.

Tips og tricks til den gode proces

1. Start i god tid. De fleste fonde og puljer er 2-3 måneder om at give svar

2. Læs fondenes vejledninger og hvad de fokuserer på

3. Snak følgende igennem og tag korte noter til hvert punkt:

- Hvilke aktiviteter vil I lave?

- Hvorfor vil I lave dem / Hvad er formålet?

- Hvem er målgruppen / Hvem skal deltage?

- Hvornår vil I lave aktiviteten?

- Hvad koster aktiviteten / hvad skal pengenes bruges på? Vær realistiske. Fondene får mange ansøgninger. Jo tættere I søger på maksimum, jo større er risikoen for, at I får nej eller får mindre, end I har søgt

- Hvad tror I, der kommer ud af aktiviteten, efter den er afsluttet?

- Har I samarbejdspartnere? Det ser fonde positivt på.

4. Når I har et kort svar til hvert punkt, er I velkomne til at sende det til Ungdomsøen – så giver vi hurtige kommentarer. Måske vi kan tippe fonden/puljen om, at der er et fedt projekt på vej

5. Derefter er det en god idé at ringe til kontaktpersonen hos fonden/ puljen og fortælle kort. Hør om idéen lyder interessant for dem? Er der noget, I bør have fokus på? Hvornår er deres næste deadline? Hvornår kan I forvente et svar?

6. Skriv ansøgning i fondenes skabeloner. Husk at skrive hvordan jeres idé passer ind i fondenes fokusområder. I kan godt sende til flere fonde, så længe I husker at justere ansøgninger, så de passer til den enkelte fond

7. Send den gerne forbi Ungdomsøen til kommentarer, gode råd og anbefalinger til samarbejdspartnere, men husk at vi skal have 14 dage til at kommentere, medmindre vi har lavet en aftale inden

8. Send ansøgningen ind og kryds fingre

Ofte stillede spørgsmål

Åbn alle Luk alle

Hvordan kommer vi ud på øen?

I kan tage en SparShippings færge fra Nyhavn, booke en RIB-sejlads eller sejle selv. Book jeres færgebilletter direkte på Sparshipping.dk eller kontakt os, så finder vi sammen den bedste løsning for jer.

Kan vi overnatte på øen?

Ja! Vi har faktisk flere forskellige muligheder for at overnatte på Ungdomsøen. I kan vælge at booke en sovesal med plads til op til 10 personer, leje et shelter for op til 8 personer eller booke en teltplads på vores lejrplads. Se mere om overnatningsmulighederne på siden "Alle faciliteter" her på hjemmesiden.

Hvor stor er øen?

Ungdomsøen er omkring 70.000 kvadratmeter inklusive havnen. Vi har 53.500 udendørs kvadratmeter, 16.500 kvadratmeter indenfor og cirka 2,5 kilometer underjordiske gange. Men det er lidt svært at forholde sig til. Derfor har vi lavet en hurtig, lille tidsoversigt til dig: Det tager mellem 10 og 15 minutter at gå rundt om hele øen på den yderste perimeter, hvor lejrpladsen ligger, cirka 5 minutter at komme fra kajen og til Hangar C og cirka 2 minutter i gennemsnit at komme fra kajen og ind til størstedelen af rummene inde i fortet.

Hvad kan man på øen?

Ungdomsøen er en oplevelsesplatform for unge, hvor de selv bringer indholdet. Det betyder, at man faktisk kan mere eller mindre alt på Ungdomsøen. I kan selv finde på nogle spændende aktiviteter, eller I kan tage et kig i vores udvalg af aktiviteter. Det finder I på siden "Alle aktiviteter".

Har I AV-udstyr og Wifi?

Vores lokaler er udstyret med fuld AV-udstyr, og der er gratis wi-fi tilgængelig på øen. Det kan også være en fordel at slå wifi-opkald til i indstillinger på din telefon, mens du er på øen.

Kan vi købe snacks?

Ja, vi sælger et bredt udvalg af snacks, kolde forfriskninger og lette måltider i kiosken. Vi sælger også forskelligt merchandise, såsom t-shirts. I kan finde vores kiosk i hovedindgangen, der er dateret med årstallet "1890" over døren.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Skriv til os på info@ungdomsoen.dk eller fang os på Instagram eller Facebook.