1. Generelt
1.1 Ankomst til Ungdomsøen
Ved ankomst til Ungdomsøen vil I på kajen eller ved henvendelse i kiosken blive mødt af øens unge. Ved større arrangementer vil I blive modtaget af en afviklingsansvarlig og blive introduceret for Ungdomsøen.
1.2 Beskyttelse af personoplysninger
Ungdomsøens mål er at opretholde det højeste niveau af sikkerhed for vores gæster, kunder og medarbejdere – dette gør sig også gældende, når det kommer til beskyttelsen af personoplysninger. Når du ønsker at afgive en bestilling på et eller flere af vores produkter, registrerer vi de persondata, som du oplyser i forbindelse med bestillingen. Vi har behov for disse oplysninger for at kunne gennemføre bestillingen og for at kunne administrere dit ophold på Ungdomsøen. Når du laver en bookingaftale, oplyser du dine personoplysninger og giver os samtykke til at anvende oplysningerne til ovenstående formål.
Vi benytter MailChimp til indsamling og opbevaring af mailadresser samt udsendelse af nyhedsmails. Når du tilmelder dig vores nyhedsservice, giver du samtidig tilladelse til, at dine oplysninger overføres til MailChimp og behandles efter MailChimps privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid vælge at trække dit samtykke tilbage ved at opsige dit abonnement. Dette kan du gøre ved at klikke på linket ”Afmeld nyhedsbrev” i de nyhedsbreve, du modtager fra os.
Ungdomsøen er dataansvarlig og behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Du har til enhver tid ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. Du kan også bede om berigtigelser eller blokering af oplysninger, som ikke er korrekte. Hvis du gerne vil have indsigt eller har spørgsmål hertil, skal du kontakte Ungdomsøen på e-mail info@ungdomsoen.dk. Derudover har du ret til at tilbagekalde dit samtykke, hvorefter vi sletter dine data, når alle lovmæssige forpligtelser er opfyldt.
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine persondata, eller du vil indgive en klage i den forbindelse, kan du kontakte Ungdomsøen på e-mail info@ungdomsoen.dk.
2. Skader og hærværk
2.1 Skader/hærværk på Ungdomsøens ejendom
Hvis gæster ødelægger eller udøver hærværk på UØ inventar vil gæsten blive opkrævet fuld erstatningspligt jf. UØ til enhver tid fastlagte beløb ift. skadens omfang. Det er altid UØ der vurderer skadens omfang og fastsætter beløbet.
3. Betalingsbetingelser
Se venligst gældende betalingsbetingelser for hver kategori:
- Betaling ved ankomst
- Privatpersoner
- Foreninger, virksomheder og offentlige instanser
3.1 Betaling ved ankomst
Ved ankomst uden booking skal betaling ske til kajvagten eller i Ungdomsøens kiosk. Betaling kan ske ved Mobilpay. Kontanter modtages ikke.
3.2 Betaling af booking: privatpersoner
Det er muligt at booke og betale for overnatninger online på vores hjemmeside. Eventuelle tilkøb kan aftales med vores bookingkontor eller bestilles og betales i kiosken med kort eller Mobilpay. Kontanter modtages ikke.
3.3 Betaling af booking: foreninger, virksomheder og offentlige instanser
- Fakturaen tager udgangspunkt i bookingbekræfteksen
- Tilkøb foretaget under arrangementersafvikling vil blive tilføjet den endelige faktura.
- Faktura fremsendes efter endt ophold, og betalingsfristen er syv dage efter modtagelse.
- Indsigelse mod fakturaindhold skal modtages inden betalingsfristens udløb.
3.4 Webshopbetingelser
Der gælder særlige vilkår og betingelser når du/I har booket på Ungdomsøens webshop.
Dette er oplyst ved booking.
4. Annulleringsbetingelser (gælder ikke ydelser købt via webshoppen)
Annullering skal altid ske skriftligt til Ungdomsøen. Totalannullering, justering, afkortning, omplacering og lignende væsentlige ændringer i forhold til bekræftelsen er alle underlagt annulleringsbetingelserne.
4.1 Annullering
- Mere end 45 dage omkostningsfri
- Mellem 14 og 45 dage før arrangementsdato: 50% af den aftalte arrangementspris
- Senere end 14 dage før arrangementsdato: 100% af den senest aftalte arrangementspris
4.2 Deltagerantal
Mindre ændringer - optil 5% kan oplyses senest 8 dage før.
Se nedenstående betingelser for reduktion.
For reduktion af deltagerantal med mere end 10% gælder følgende betingelser:
- Mere end 45 dage før arrangementsdato: ingen omkostninger
- Mellem 14 og 45 dage før arrangementsdato: 50% omkostninger
- Senere end 14 dage før arrangementsdato: 100% omkostning
4.3 Flytning
Frem til 45 dage før første opholdsdag kan opholdet omkostningsfrit flyttes med afholdelse senest ét år efter den oprindelige dato. Opholdet kan kun flyttes én gang og kan herefter ikke annulleres.
Prisen reguleres i forhold til den valgte dato.
4.4 Webshop
Vær opmærksom på at der gælder særlige betingelser for køb i Ungdomsøens webshop.
4.5 Større arrangementer
Ved større arrangementer vil det altid være annulleringsbetingelserne i den enkelte bookingbekræftelse, som er gældende. Dette vil fremgå af den fremsendte bookingbekræftelse.
5. Ordensreglement på Ungdomsøen
På Ungdomsøen må du det meste. Alligevel er der, fordi du er på et gammelt søfort, nogle ting, som vi vil bede dig om at overholde. Dels for din egen og andres sikkerhed og dels for at hjælpe os med at holde øen så ren og bæredygtig som mulig.
5.1 Når du besøger vores ø
Du må gerne larme og være forstyrrende, men Ungdomsøen er ægte åben, og der er plads til alle. Så du skal skrue ned for din musik mellem klokken 22.00 og 7.00, så alle kan få deres søvn. Du kan lave en anden aftale med vores bookingafdeling, hvis du har brug for det. Du må gerne bade, det er dog på dit eget ansvar.
Du må gerne ryge, så længe du tager hensyn til andre, gør det udendørs og benytter askebægerne.
5.2 Når vi går rundt på Ungdomsøen
Da vi er på en ø, skal vi passe ekstra godt på os selv og hinanden. Derfor må du ikke løbe på stensætninger eller på stenene rundt i vandkanten, og du skal holde dig inden for værnene. Hvis du vil ud på moleanlægget, skal du altid tage en ven med.
5.3 Pas på vores ø
Vi passer virkelig godt på vores ting på Ungdomsøen, så du må kun bruge indendørs inventar indenfor. Har du brug for en stol eller andet udendørs? Så spørg kajvagten, om du må låne en stol. Vi rydder altid op efter os selv her på øen, og affald skal i affaldsspande og må ikke graves ned eller brændes. Ungdomsøen er ikke bare noget, vi leger. Det er faktisk noget, vi deler. Det er en udviklingsplatform for fremtiden og samtidig et fortidsminde, vi skal passe på. Tænk dig derfor godt om, når du bruger øen og lad være med at kradse, tegne og ridse i vægge, beton, sten og andre overflader.
5.4 Overnatning på Ungdomsøen
Hvis du vil sove på øen, skal det altid meldes i kiosken. I kiosken hjælper vi også med at finde de områder på øen, hvor du må sætte telte og bivuakker op.
Pas på dit telt og dine ejendele. Ungdomsøen har intet ansvar i forhold til ting, der bliver væk, stjålet eller går i stykker.
5.5 Bål, ild og stearinlys
Du må kun tænde bål i de faste bålfade. Du kan købe brænde i kiosken. Du må ikke bruge stearinlys, flagermuslygter, fakler eller lignende. Derudover er det ikke tilladt at have åben ild indendørs.
5.6 Følg altid Ungdomsøens brandregler:
Bål og åben ild må kun foregå på udpegede steder og i bålfade.
Bloker ikke brandveje. Hold eksempelvis ikke døre åbne med stole, kiler eller lignende.
Der er evakueringsplaner i alle rum. Orientér dig i planerne ved ankomst, og følg altid disse samt personalets anvisninger.
I tilfælde af en ulykke vil øens varslingsanlæg starte. Følg instruktionerne fra øens personale og varslingsanlægget.
5.7 Står du for et arrangement på Ungdomsøen?
Alle aktiviteter skal koordineres og aftales med Ungdomsøens personale forinden. Generelt skal vi selvfølgelig overholde dansk lov og anvisninger fra Ungdomsøens personale og frivillige. Brud herpå kan medføre bortvisning.
6. Beredskab på Ungdomsøen
På Ungdomsøen har vi et professionelt og gennemarbejdet beredskab, der sikrer vores gæsters tryghed under hele opholdet. Vi arbejder tæt sammen med Københavns Beredskab og har klare procedurer for håndtering af både mindre hændelser og større nødsituationer. Vores personale er instrueret i beredskabsplanen, og der gennemføres løbende øvelser, så alle ved præcis, hvordan der skal handles, hvis behovet opstår.
Der findes desuden en hjertestarter på Ungdomsøen, og medarbejdere er uddannet i livreddende førstehjælp.
Ungdomsøen er en del af Storkøbenhavns officielle beredskab, hvilket betyder, at vi er integreret i det samlede redningsberedskab og har direkte adgang til professionel assistance døgnet rundt.
Ved en nødsituation ringes der 112, præcis som på fastlandet, og der meddeles at lokationen er Middelgrundsfort.
7. Force Majeure
Ungdomsøen er ansvarsfri for manglende gennemførelse af et arrangement i det omfang og i den periode dette skyldes naturkatastrofe, brand, strejke, arbejdskonflikt, lockout, myndighedspåbud, krig, oprør, pandemi, epidemi eller andre lignende ekstraordinære begivenheder udenfor Ungdomsøens kontrol.
Ungdomsøen følger de til enhver tid gældende anbefalinger og retningslinjer fra myndighedernes vedrørende COVID-19. Ungdomsøen kan uden at ifalde erstatningsansvar efter eget valg annullere et arrangement helt eller delvist, foretage ændringer i et arrangement eller udskyde et arrangement på ubestemt tid som følge af lovgivning, påbud, anbefalinger eller ændringer heri fra myndigheder i forbindelse med COVID-19 eller lignende epidemi, i det omfang Ungdomsøen vurderer, at det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Dette gælder, uanset om Ungdomsøen i øvrigt har åbent for besøgende gæster. COVID-19 eller lignende epidemi skal mellem parterne betragtes som force majeure uanset længden af epidemien, og uanset hvad parterne med rimelighed kunne have taget i betragtning på tidspunktet for aftalens indgåelse. Tilsvarende gælder ved øvrige epidemier og tilsvarende ekstraordinære omstændigheder som f.eks pludselig opstået strøm- og vandafbrydelse, som kræver annullering af igangværende- og kommende arrangementer. I disse tilfælde kræver UØ erstatning af skadevoldte.
Ansvar og forsikring
- Kunden er ansvarlig for skader på Ungdomsøens ejendom og inventar efter dansk rets almindelige regler og vil blive afkrævet afregning herfor.
Ungdomsøen er ikke ansvarlig for hændelige skader eller bortkomst af ejendele mv.
- Ungdomsøen forudsætter, at erhvervskunder har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, der dækker kundens personale i forbindelse med arrangementer, der afholdes på Ungdomsøen.
Revideret januar 2026