Gennem Giv-Et-År-metoden
Metoden Giv-Et-År bygger på ideen om, at unge flytter fysisk ind i organisationen og giver et helt år af deres liv til at være ”frivillige”.
På Ungdomsøen har vi haft unge til at flytte ind for et år af gangen siden åbningen i august 2019. Det er en perfekt måde, at sikre at der altid er et ungt perspektiv på de ting, der sker på Ungdomsøen.
Som Giv-Et-År-engageret kan du få indflydelse på næsten alle dele af organisationen Ungdomsøen, hvis du har lyst.
De unge der giver et år til Ungdomsøen kan skubbe os i en ung retning både når det gælder vores kommunikation, vores arrangementer, de fysiske rammer (dog inden for fredningsloven) eller hvem der skal ansættes på sekretariatet.
Vi er vi blevet inspireret til denne metode af Spejderbevægelsen og er lige nu i fuld gang med at udvikle på struktur, format og forløb så de unge, der flytter ind på Ungdomsøen får mest muligt magt, mens de er Giv-Et-År-engagerede. Vi er også i fuld gang med at udbrede metoden til andre kultursteder i Danmark, så vi kan give unge endnu mere magt rundt omkring i landet!
Lyder Giv-Et-År som noget for dig? Vi søger nye Giv-Et-År-engagerede hvert år i løbet af foråret, men hvis du allerede nu ved, at det måske er noget for dig, så send os en mail på engagement@ungdomsoen.dk med dit navn og dit telefonnummer. Så kontakter vi dig, når vi nærmer os ansøgningsperioden.