DSC00253
Created by potrace 1.16, written by Peter Selinger 2001-2019

Besøg Ungdomsøen

Ungdomsøen ligger i rammerne af det historiske Middelgrundsfort ud for København. Her kan I gå på opdagelse på det gamle søfort og nyde naturen, når I er omgivet af hav og himmel. Vi byder velkommen til alle, både vennegrupper, organisationer, skoler, virksomheder, lystsejlere og mange flere.

Vi er en platform for oplevelser, læring og fællesskab, hvor I kan fordybe jer fagligt, holde sommerfest, opleve vores aktiviteter, tage på en sheltertur, lave mad over bål og nyde den smukke solnedgang over København.

Vil I høre mere om jeres muligheder for at opleve Ungdomsøen og holde møder, events og udflugter? Skriv til os på booking@ungdomsoen.dk eller ring på +45 20 40 59 99 alle hverdage klokken 10.00 til 15.00.

Hver onsdag inviterer vi til Åben Ø, som er en inspirationsdag for alle jer, der overvejer at holde møder og events på Ungdomsøen. Her kan I mærke stemningen, se vores rammer og fortælle os om jeres ønsker. Så laver vi et skræddersyet tilbud til jer. Meld jer til Åben Ø ved at skrive til os på booking@ungdomsoen.dk

Vi glæder os til at se jer på kajen.