Netcompany havespil for erhverv i FRAK haven
Created by potrace 1.16, written by Peter Selinger 2001-2019

Aktiviteter for erhverv

På Ungdomsøen er det din egen skyld, hvis du keder dig

Ungdomsøens 70.000 eventyrlige kvadratmetre er fyldt med særegen natur, magiske solnedgange med udsigt over København og Øresund samt kilometervis af hemmelighedsfulde underjordiske gange i fortet, som du kan fare vild i. Der er altid noget at lave på øen, og I kan både gå i gang med aktiviteter på egen hånd eller booke øens unge til at skabe nogle helt særlige oplevelser.

Her på siden får I et overblik over øens udvalg af aktiviteter for jeres familie, organisation eller virksomhed. Vi tilbyder aktiviteter med fokus på blandt andet samarbejde, fællesskab, fysisk aktivitet og fortets historie, så I kan sammensætte jeres program med lige den aktivitet, der er relevant for jer.

Book en faciliteret aktivitet

Rundvisning går ud af fortet
Rundvisning
Designskolen Kolding (erhverv) på opdagelse på øen
Ø-Hunger Games
Implement sidder i FRAK haven
Ø-rådet
Lasertag med Designskolen Kolding, gruppefoto
Lasertag
DGI (erhverv) i løb under stratego
Militærhistorisk stratego

Rundvisning

OPLEV ØEN, HISTORIE, LIVET PÅ ØEN

På en rundvisning på Ungdomsøen bliver I vist rundt af en ung, som har et godt kendskab til øen. De vil præsentere Ungdomsøen ud fra deres perspektiv med historiske fakta og dele minder og drømme med jer. Hver enkelt rundvisning helt unik, og selvom man har været på én rundvisning, kan man sagtens tage en ny næste gang, man besøger Ungdomsøen.

Antal: minimum 10 personer og maksimum 25 personer per rundviser.

Pris: 125 kroner per person.

Varighed: 1,5 time.

Book jeres rundvisning senest 2 uger inden jeres besøg gennem konference@ungdomsoen.dk

Rundvisning julefrokost erhverv
Rundvisning, på toppen af øen
Rundvisning i generatorrummet
Rundvisning ved soldatergrafitti
Rundvisning, Natasha fortæller

Ø-Hunger Games

KONKURRENCE, SAMARBEJDE, OPLEV ØEN

Hvem er det sidste hold tilbage, når spillet er slut? Ø-Hunger Games er et elimineringsspil, som udfordrer jeres samarbejdsevner og taktik. Gennem spillet skal I løse en række udfordringer og optjene point, som kan byttes til fordele i løbet af spillet. I vil opleve alle kroge af øen og blive introduceret for forskellige karakterer fra Ungdomsøens fællesskab samt vores fem dogmer.

Ø-Hunger Games er udviklet af en tidligere Giv-Et-År-engageret på Ungdomsøen.

Antal: minimum 25 personer og maksimum 200 personer.

Pris: 175 kroner per person.

Varighed: 1,5 til 2 timer.

Book Ø-Hunger Games senest 2 uger inden jeres besøg via konference@ungdomsoen.dk

Ø-rådet

DEMOKRATI, SAMARBEJDE, HANDLEMOD

Ø-rådet er en samarbejdsaktivitet, der inviterer til et fælles refleksionsrum gennem leg, leder til styrket forhandlingsteknik og danner grundlag for sunde dialoger. Delt i tre grupper bygger I det samfund, som I drømmer om. I vil blive klogere på, hvilke værdier og rettigheder der er vigtige for jer som individer og fællesskab, hvordan I vil træffe store beslutninger, og hvordan I fejrer, når I fejler. Når aktiviteten er ovre, står I med et fundament for en tryggere arbejdsplads, som I kan vælge at bygge videre på, når I kommer tilbage til fastlandet.

Ø-rådet er udviklet sammen med unge fra Ungdomsøens fællesskab.

Antal: minimum 9 personer og maksimum 30 personer.

Pris: 175 kroner per person.

Varighed: 1,5 til 2 timer.

Book aktiviteten senest 2 uger inden jeres besøg via konference@ungdomsoen.dk

Lasertag

KONKURRENCE, AKTIV, SAMARBEJDE

Find ud af hvem, der sigter bedst, i en vild omgang Capture the Flag med et Ungdomsø-tvist. Udrustet med lasertag-pistoler og adrenalinen pumpende i årerne udforsker i de bedste gemmesteder i det gamle fort samtidig med, at I får trænet holdånd og samarbejde. Aktiviteten foregår i Ungdomsøens underjordiske gange.

Antal: minimum 10 personer og maksimum 60 personer.

Pris: 125 kroner per person.

Varighed: 1 til 1,5 time.

Book lasertag senest 2 uger inden jeres besøg via konference@ungdomsoen.dk

Lasertag, løb i fortets underjordiske gange
Lasertag 11
Lasertag 14
Lasertag 17
Lasertag 18
Lasertag 13
Lasertag med Designskolen Kolding

Militærhistorisk stratego

HISTORIE, KONKURRENCE, AKTIV

Få historien helt ind under huden og spil jer gennem Middelgrundsfortets historie fra 1894 til 1984. Via konkurrence, kommunikation og koordinering bliver I styrket som team. Hensyn og viden om hinandens styrker og svagheder hjælper jer, når I lægger strategien, som skal føre til sejr. Kampgejsten får frit løb mellem bakker og beton, og omgivelserne giver mulighed for at leve sig helt ind i spillet og finde nye kreative løsninger udenfor kontoret. Aktiviteten kan spilles både inde og ude.

Vores militærhistoriske stratego er udviklet sammen med unge fra Ungdomsøens fællesskab.

Antal: minimum 20 personer og maksimum 60 personer.

Pris: 125 kroner per person.

Varighed: 1 til 1,5 time.

Book aktiviteten senest 2 uger inden jeres besøg via konference@ungdomsoen.dk

DGI Nordsjælland (erhverv) planlægger stratego
DGI (erhverv) spiller stratego på niveau 1
Ø-stratego kort

Selvfaciliterede aktiviteter

Designskolen Kolding (erhverv) fotoløb
Fotoløb
Havespil, erhverv, Netcompany, sommerfest
Havespil
Flammer i hyggeligt bål i bålfad på kajen
Bål
Gruppe fra Netcompany (erhverv) står i terræn og snakker
Ø-ture
Bastard Brætspilsrum
Øens aktivitetsrum
Smil i sauna
Sauna
Voksne på paddleboard 1
Paddleboard
Nyd Ungdomsoen med en kajaktur
Kajak
Hovedspring fra vippe (voksen)
Badning

Fotoløb

OPLEV ØEN, FÆLLESSKAB, KREATIV

Gå på opdagelse på Ungdomsøen og udforsk jeres kreative evner sammen. Fotoløbet guider jer rundt på øen til skjulte kroge og unikke motiver, hvor I skal løse forskellige fotoopgaver. I kan bruge fotoløbet som en alternativ rundvisning på egen hånd eller udfordre hinanden til konkurrence. Aktiviteten fungerer bedst, hvis man er inddelt i mindre grupper, og der er opgaver både inde og ude.

Pris: Fotoløbet er gratis, og I faciliterer selv aktiviteten.

Varighed: Cirka 1 time.

I får udleveret materialer til fotoløbet i kiosken.

Havespil

FÆLLESSKAB, NATUR, KONKURRENCE

Ungdomsøens udvalg af de klassiske havespil giver frisk luft til både krop og sjæl. Du kan for eksempel udfordre kollegaer i et slag kongespil, kæmpemikado eller kroket.

I kan se udvalget og låne havespil i kiosken.

Havespil, kæmpeklodsmajor
Havespil og drinks 1
Havespil, kongespil, erhverv, netcompany 1
Havespil, kroket, erhverv, Netcompany 1

Bål

NATUR, FÆLLESSKAB, RO

Mærk nærværet i flammernes skær og lær hinanden at kende gennem alle jeres bedste lejrbålsjokes og røverhistorier. I kan tænde bål for hyggens skyld eller for at lave mad over bål. Der er faste bålfade fordelt rundt over det meste af Ungdomsøen, og hvis I har udset jer et helt særligt spot til jeres bålhygge, kan I leje mindre, mobile bålfade. I kan købe brænde i kiosken, hvor I også kan leje en bålgrejskasse med ting til at lave mad over bål.

Prisen for leje af et mobilt bålfad er 115 kroner. Brænde koster 175 kroner for 5 kg.

Bål i Amfi
Kokkeskole på Ungdomsøen med mad over bål, BL, erhverv
NNE (erhverv) laver bål
Bål Madlavning 2020 03 01 Emil Lyders 1
Brænde og bålfade

Ø-ture

OPLEV ØEN, DIALOG, FÆLLESSKAB

På Ungdomsøens ø-ture lærer I hinanden at kende gennem en række forskellige spørgsmål. I bliver ledt rundt på Ungdomsøen og på forskellige stop, vil I blive stillet et nyt spørgsmål, I skal tale om. I får trænet jeres lyttemuskler og bliver opfordret til at debattere de forskellige emner på nye, sjove måder med fokus på den respektfulde dialog. Det vigtigste ikke, hvem der har ”ret”, men at alle bliver klogere, og at I lærer noget nyt om hinanden!

Aktiviteten er udviklet af unge fra Brandbjerg Højskole og unge fra Ungdomsøens fællesskab.

Der er tre ø-ture: Lær hinanden bedre at kende, Debat og diskussion, Blandede Bolsjer

I kan være lige så mange, I har lyst til.

Ø-turen er gratis, varer cirka 1 time og kan afhentes i kiosken.

Øens aktivitetsrum

Dybest inde i fortet finder i den gamle ammunitionsgang. Da øen blev bygget, blev gangen brugt til opbevaring af granater til øens kanoner. I dag er den omdannet til et slaraffenland af aktiviteter. Hvert rum har sin egen aktivitet, som er udviklet af Ungdomsøens partnerorganisationer og unge, som engagerer sig frivilligt i Ungdomsøens fællesskab. I kan blandt andet finde et brætspilsrum, et poolbord og et verdensmålsrum.

Rummene står åbne hele året og er gratis at bruge for alle Ungdomsøens gæster.

Ask spiller brætspil
Sebastian og Stine sidder på sofa i Frirummet
Verdensmålsrummet
Frirummet 1
Brætspil, king og tokyo i pavillonen
Krearum
Bordtennisrum

Sauna

HAVNEN, RO, VELVÆRE

Turen i bølgen blå er forfriskende året rundt, men bliver lige en tand bedre af et besøg i en varm sauna. Ungdomsøens charmerende tøndesauna er placeret på den vestlige strand med smuk udsigt ind over København. Saunaen er brændefyret. Brænde kan købes i kiosken for 175 kroner.

Antal: Maksimum 10 personer i saunaen ad gangen

Pris: 800 kroner for to timers leje. Hvis Ungdomsøens personale skal tænde op i saunaen for jer, koster det 400 kroner.

I kan reservere og bruge saunaen i op til to timer. Saunaen reserveres i kiosken på øen.

Sauna
Damp i sauna
Silhuetter i sauna
Gruppe går ind i sauna

Paddleboard

AKTIV, HAVNEN, NATUR

Test balancen og dine evner på usikkert underlag med Ungdomsøens stand-up paddleboards. Det er både for nybegyndere og øvede, så længe du ikke er bange for at blive våd. Brug af Ungdomsøens paddleboards er på eget ansvar og må kun ske i Ungdomsøens havn. Man skal være over 18 år for at leje Ungdomsøens paddleboards.

Antal: Fire paddleboards

Pris: 175 kroner per board. Prisen dækker leje at paddleboardet i én time.

Paddleboards udlejes i kiosken.

Paddleboarding 2
Voksne på paddleboard 2
Voksne på paddleboard 3
Voksne på paddleboard 4
Voksne på paddleboard 5
Voksne på paddleboard 6

Kajak

AKTIV, HAVNEN, NATUR

Oplev Ungdomsøens havn fra vandet i en af vores kajakker. Vi har både havkajakker og sit-on-top-kajakker, så der er noget for både nybegyndere og øvede kajakroere. Kajakkerne må bruges i Ungdomsøens havn, og det er på eget ansvar. Man skal være over 18 år for at leje en kajak på Ungdomsøen.

Antal: 10 kajakker i varierende størrelser

Pris: 175 kroner per kajak. Prisen gælder for én times leje.

Kajakkerne udlejes i kiosken.

Os Om Havet 18 09 21 www Mick Friis dk 28 kajakker i indsejling
Os Om Havet 18 09 21 www Mick Friis dk 29 kajak i havnen
Kajakker i havnen i solnedgang

Badning

AKTIV, HAVNEN, NATUR

Husk badetøjet, når I besøger Ungdomsøen! På den vestlige del af øen har vi nemlig vores egen lille sandstrand. Her kan I sole jer, svømme om kap med kollegaerne eller springe på hovedet fra en af vores udspringsvipper. Det er også den ende af havnen med mindst bådtrafik. Ungdomsøen har ikke livreddere, men der sidder redningskranse og oplyste redningsstier hele vejen rundt langs havnen. Badning foregår på eget ansvar, og vi henviser til Trygfondens fem baderåd.

Vi anbefaler, at I altid er minimum to sammen, når I bader.

I må bade lige så længe, I har lyst, men når mørket bryder frem, skal I gå i land.