Dame paa Spar Shippings faerge med oeen i baggrunden
Created by potrace 1.16, written by Peter Selinger 2001-2019

Transport til øen

Der er flere muligheder for at sejle til Ungdomsøen. I kan krydse Øresund med høj fart og vind i håret eller nyde en rolig og charmerende færgetur fra Nyhavn.

Læs om de forskellige sejladsmuligheder på siden her og skriv til os på konference@ungdomsoen.dk, hvis vi skal hjælpe jer med at finde den helt rigtige løsning til netop jeres arrangement.

En rolig sejltur at starte dagen på


Gå ombord på Spar Shippings charmerende færger i Nyhavn og nyd overfarten til Ungdomsøen i ro og mag. Turen tager cirka 30 minutter. Tiden kan I bruge på at spise fælles morgenmad købt hos Spar Shipping, lave dagens første check in, sociale eller faglige aktivitet. Færgen sejler i fast rutefart tirsdag til søndag. Hvis I ønsker en tur udenfor rutesejladsen aftales dette direkte med Spar Shipping.

Færgebilletterne bookes direkte hos Spar Shipping, hvor I også finder sejlplan og priser.

Find vej til færgen

Færgen sejler fra adressen Nyhavn 71 lige udenfor 71 Nyhavn Hotel.

Med offentlig transport: Tag enten buslinje 26, som kører fra Københavns Hovedbanegård og stopper ved Nyhavn, eller Metroen M3 eller M4 til Kongens Nytorv. Herefter tages det sidste stykke gennem smukke Nyhavn på gåben. Det tager cirka 5 til 10 minutter.

Med bil: Der er et stort parkeringshus på Sankt Annæ Plads 32, Kvæsthusbroen 1, som kan benyttet. Læs mere her.

På cykel: Der er cykelparkering ved Skuespilhuset og i sidegaderne til Nyhavn.

Dame på Spar Shippings færge med øen i baggrunden
02 DSC03697
Bådtur 2
Bningen Fuld færge 2019 08 24 UØ

Fuld fart og vind i håret

Er I til fart og vind i håret, kan vi anbefale en RIB-sejlads. De hurtige gummibåde sejler op mod 60 knob (110 km/t) og skyder dagen i gang med et adrenalinsus. Så er I sikre på at være blæst godt igennem og få varmet op i smile- og lattermusklerne, inden dagens program starter. RIB-bådene sejler som udgangspunkt fra Langelinie. Der er dog mulighed for andre opsamlingssteder efter aftale.

Vi samarbejder med JJ Racing og Actionboat.dk om RIB-sejladserne. Turen med de hurtige RIB-både bookes gennem konference@ungdomsoen.dk.

Find vej til båden

Bådene sejler fra adressen Langeliniekaj 5 ved isbjørnestatuen.

Med offentlig transport: Tag S-tog, regional-, intercitytog eller Metroen M3 til Østerport Station. Herfra kan I tage buslinje 27 til stoppet Indiakaj og gå de sidste 200 meter til båden. Det tager cirka 15 minutter at gå den fulde strækning fra Østerport Station til Langeliniekaj 5.

Med bil: Der findes en række parkeringspladser i nærheden af Langeliniekaj. Se nogle af mulighederne her.

På cykel: Der er god mulighed for cykelparkering på Langeliniekaj.

4
Ankomst til Ungdomsøen RIB 2017 09 03 Camilla Mønsted Simonsen UØ
IMG 2060
2
Ø'xplorers i RIB-både i mørke