SUSTAIN x GRØN GEIST 2025 105

Young people's influence

English translation is on its way. If you have any questions about the young people's influence on the Youth Island in the mean time, feel free to reach out to info@ungdomsoen.dk.

UØ MERCH 37
Giv-Et-År-metoden
Faglig forstyrrelse 2025 99
Rollen som ungeobservatør i bestyrelsen
B03 A1318
Ø-rådet
Faglig forstyrrelse 2025 41
Partnerarrangementet Øktionærforum
OPSLAG IMG 1642
Ungefællesskabets grupper
CS GO 6
Employment interviews

Giv-Et-År-metoden

Metoden Giv-Et-År bygger på ideen om, at unge flytter fysisk ind i organisationen og giver et helt år af deres liv til at være ”frivillige” på fuld tid.

På Ungdomsøen har vi haft unge til at flytte ind for et år af gangen siden åbningen i august 2019. Det er en fantastisk måde at sikre, at der altid er et ungt perspektiv på de ting, der sker på Ungdomsøen.

Unge Giv-Et-År-engagerede kan få indflydelse på næsten alle dele af organisationen Ungdomsøen, hvis de har lyst.
De unge, der giver et år til Ungdomsøen, kan skubbe os i en ung retning, både når det gælder vores kommunikation, vores arrangementer, de fysiske rammer (dog inden for fredningsloven) eller når vi skal beslutte, hvem der skal ansættes på sekretariatet.

Vi er vi blevet inspireret til denne metode af Spejderbevægelsen og er lige nu i fuld gang med at udvikle på struktur, format og forløb så de unge, der flytter ind på Ungdomsøen får mest muligt magt, mens de er Giv-Et-År-engagerede.

Med støtte fra Lauritzen Fonden og Tuborgfondet er vi også i fuld gang med at udbrede metoden til andre kultursteder i Danmark. På den måde kan vi give unge endnu mere magt rundt omkring i landet! I første omgang har vi indgået et partnerskab med kultur- og medborgerhuset Platformen i Esbjerg, hvor det første hold Giv-Et-År-unge flyttede ind i august 2021.

Hvert forår rekrutterer vi det nye hold, der flytter ind på Ungdomsøen og Platformen fra august til juli.
Skriv til engagementskonsulent Anna Rask, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan man kan invitere unge til at flytte ind i organisationen.

Rollen som ungeobservatør i bestyrelsen

Ungdomsøens første ungeobservatør blev valgt til Fonden Ungdomsøens bestyrelse i februar 2020 på et Ø-råd (det ungestyrede demokratiske organ på Ungdomsøen).

Ungeobservatøren er en del af bestyrelsen og er med når bestyrelsen mødes 4-5 gange årligt. Som ungeobservatør er man med i bestyrelsen på næsten lige fod med de øvrige medlemmer. Man hæfter ikke juridisk og økonomisk, og så har man kun taleret og ikke stemmeret.

Ungeobservatøren varetager ungefællesskabets interesser og skaber gennemsigtighed mellem bestyrelsen og ungefællesskabet.

Alle unge mellem 15 og 30 år kan stille op til rollen som Ungeobservatøren, når der er demokratisk valg en gang om året på Ø-rådet. Det gør, at bestyrelsens medlemmer altid har et ungt blik og indsigt med til møderne.

Skriv til Ungdomsøens direktør Dea Forchhammer, hvis I er interesseret i, hvordan jeres bestyrelse kan gøre plads til en ung observatør.

Ø-rådet

Ø-rådet er Ungdomsøens demokratiske organ, hvor alle mellem 15 og 30 år har en stemme. Her bliver der for eksempel taget beslutninger om, hvordan ungefællesskabet skal være sammen på øen, alkoholpolitik, eller hvordan øens penge til ungefællesskabet skal bruges.

Der er ø-råd to til fire gange om året. En gang om året kan alle unge stille op til Ø-Rådets Arbejdsgruppe, i daglig tale kaldt ØRA. Det er dem, der faciliterer ø-rådet, indkalder til ø-råd, laver dagsorden og sørger for at mødet bliver gennemført.
På Ø-rådet er der også mulighed for at blive valgt ind i Fonden Ungdomsøens bestyrelse som ungeobservatør.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan ø-rådet arbejder med ungedemokrati, så er du velkommen til at kontakte arbejdsgruppen. Skriv til bliv.hort@ungdomsoen.dk.

Partnerarrangementet Øktionærforum

Øktionærforum er en finurlig sammentrækning af ordene "aktie" "ø" og "forum". Tilsammen beskriver det meget godt dagen. Øktionærforum er nemlig et arrangement, som Ungdomsøens partneransvarlige inviterer til. Her er alle, der har en aktie i øen velkommen - både unge, organisationer, fonde, bestyrelsen, dem der har været med længe og dem, der er nysgerrige på at blive en del af øen.

Det er altså en dag, hvor vi bygger broer, skaber dialog og knytter bånd. Vi afholder Øktionærforum to gange om året, hver gang med et særligt fokus, der er relevant for ungdomslivet.

Som ung kan du få indflydelse på, hvad Ungdomsøens partnerorganisationer skal bruge øen til ved at komme med input, når vi mødes på tværs i øens fantastiske rammer.

Ungefællesskabets grupper

Ungdomsøen er der, hvor de vilde, skæve og vigtige idéer bliver gjort til virkelighed. Vi tror på, at unges ideer er vigtige for verden, og vi hjælper unge med at løfte dem til nye højder. Derfor er øen en helt unik platform for unge, som går med en ide til et projekt, som kan skabe positiv forandring for andre.

Antallet af grupper, der arbejder med et bestemt projekt på Ungdomsøen, er hele tiden under forandring og i bevægelse. Nogle unge finder nye steder hen for at engagere sig og andre kommer til og starter en ny gruppe op. Fælles for alle de ungestyrede projekter og grupper på øen er, at unge gennem gruppen får direkte indflydelse på de tematikker, aktiviteter og fokusområder, som organisationen Ungdomsøen kommer til at forholde sig til. Det er derfor de unge, der er med til at styre retningen for øens udvikling gennem de projekter, der bliver startet op.

Du kan få et overblik over Ungdomsøens ungestyrede grupper her.

Employment interviews

An english translate about the this section are on its way. You can read about the youth influence in employment interviews on our danish site.

Principper for ungeengagement på Ungdomsøen

Ungdomsøen er et laboratorium, hvor vi eksperimenterer med samskabelse og engagement. Vi er optagede af at skabe frirum. Vores arbejde rammesættes af vores principper, der sammen med øens vision og dogmer udgør det værdimæssige udgangspunkt.

Principperne er ikke tænkt som nogle, der kan løses eller sættes hak ved. Vi ønsker derimod, at de kan inspirere og fungere som løbende refleksionsredskab for dig, der er optaget af engagement, unge og demokrati. Det kan være dig, der allerede samarbejder med unge og oplever at lykkes, dig der synes, det indimellem kan være svært eller dig, der gerne vil i gang med at engagere unge i din organisation.

Ungdomsøens principper formuleres løbende på baggrund af erfaringer og viden. De skabes med unge og udvikles over tid i takt med, at nye generationer og ungdomsbevægelser tager form. På Ungdomsøen har vi ikke alle svarene, men vi prøver os frem og forsøger at lære af vores erfaringer. Det håber vi også, at du vil.

Ungdomsøens arbejde er kendetegnet ved, at vi…

1. Begynder der, hvor energien er og involverer fra start

Det er langt lettere at opleve ejerskab og engagement, når man er med fra begyndelsen. Vi involverer tidligt i en proces – det er der, idéer tager form, og det bidrager til medskabelse og -ejerskab.

2. Møder hinanden med respekt og ligeværdighed

Unge ser verden på en måde, der adskiller sig fra ældre generationer, og forstår bedre, hvad der er vigtigt for en ungdomsgeneration og forskellige ungegrupper. Unge stiller kritiske spørgsmål, anviser nye veje og højner relevansen af de samfundsmæssige spørgsmål og løsninger, der sættes i søen. Unges meninger, ideer og bidrag skaber bæredygtige, levedygtige og samfundsrelevante løsninger.

3. Skaber rum til fejl og mod til at eksperimentere

Fejl er en uundgåelig del af enhver proces, når man prøver sig frem, gør noget andet, end det, man plejer, og handler. Vi forsøger at skabe rum, hvor der er plads til fejl, ved at vise egne fejl frem og flytte fokus væk fra den enkeltes præstation til det fælles ansvar. Vi har fokus på at tydeliggøre, hvor og hvornår der er (mere) plads til fejl, og hvordan man i fællesskab griber fejl, når de opstår. Det styrker modet til at deltage og turde prøve sig frem igen og igen.

4. Baseres på reel indflydelse

Deltagelse i demokratiet må erfares gennem reel indflydelse fremfor gennem træning i ”som om”-demokratiske processer. Man kan ikke deltage, engagere sig og tage ansvar for det fælles ”i teorien”. Man har behov for at kunne gøre sig egne erfaringer og have reelle handlingsrum, magt og indflydelse på ting, der betyder noget. Det er, når man kontinuerligt øver sig i at deltage, at man får mod og evner til at præge fællesskabet.

5. Skubber ved formerne for engagement

​Nogle engagerer sig ved at stille sig op og tale fra ølkassen, mens andre engagerer sig ved at være med til at bygge kassen, andre står på. Engagement handler om at tage stilling, udvide sit perspektiv og tage del i noget, der er større end en selv – og det kan se ud og gøres på mange forskellige måder. Forstå engagement bredere og åben flere veje til deltagelse i et fællesskab, så flere forskellige har lyst og mulighed for at være med.

6. Udfoldes mellem frihed og faste rammer

Egne meninger og frihed til selvbestemmelse skal veje tungt, men engagement udvikles sjældent i et tomrum, hvor alt er frit. Det opstår derimod, når nogen tør bidrage med at sætte en retning, skabe gennemsigtige rammer for, hvad der er muligt, og vise, hvordan det kan tage form. Det er ofte i krydsfeltet mellem ultimativ frihed og faste rammer, at lysten og evnerne til tage ansvar og præge fællesskabet opstår.

7. Forbinder det lille fællesskab med verden omkring

Det lille fællesskab kan være et drivhus, hvor der afprøves nye måder at være sammen på, engagement skabes og nye ideer får lov til at gro. Men det er samtidig vigtigt at holde døren åben og interagere med verden uden for. Ofte er det i mødet med mennesker, der ser tingene anderledes end én selv, at man får nye perspektiver og finder fælles veje til handling.