Ungdomsøen er et laboratorium, hvor vi eksperimenterer med samskabelse og engagement. Vi er optagede af at skabe frirum. Vores arbejde rammesættes af vores principper, der sammen med øens vision og dogmer udgør det værdimæssige udgangspunkt.
Principperne er ikke tænkt som nogle, der kan løses eller sættes hak ved. Vi ønsker derimod, at de kan inspirere og fungere som løbende refleksionsredskab for dig, der er optaget af engagement, unge og demokrati. Det kan være dig, der allerede samarbejder med unge og oplever at lykkes, dig der synes, det indimellem kan være svært eller dig, der gerne vil i gang med at engagere unge i din organisation.
Ungdomsøens principper formuleres løbende på baggrund af erfaringer og viden. De skabes med unge og udvikles over tid i takt med, at nye generationer og ungdomsbevægelser tager form. På Ungdomsøen har vi ikke alle svarene, men vi prøver os frem og forsøger at lære af vores erfaringer. Det håber vi også, at du vil.
Ungdomsøens arbejde er kendetegnet ved, at vi…
1. Begynder der, hvor energien er og involverer fra start
Det er langt lettere at opleve ejerskab og engagement, når man er med fra begyndelsen. Vi involverer tidligt i en proces – det er der, idéer tager form, og det bidrager til medskabelse og -ejerskab.
2. Møder hinanden med respekt og ligeværdighed
Unge ser verden på en måde, der adskiller sig fra ældre generationer, og forstår bedre, hvad der er vigtigt for en ungdomsgeneration og forskellige ungegrupper. Unge stiller kritiske spørgsmål, anviser nye veje og højner relevansen af de samfundsmæssige spørgsmål og løsninger, der sættes i søen. Unges meninger, ideer og bidrag skaber bæredygtige, levedygtige og samfundsrelevante løsninger.
3. Skaber rum til fejl og mod til at eksperimentere
Fejl er en uundgåelig del af enhver proces, når man prøver sig frem, gør noget andet, end det, man plejer, og handler. Vi forsøger at skabe rum, hvor der er plads til fejl, ved at vise egne fejl frem og flytte fokus væk fra den enkeltes præstation til det fælles ansvar. Vi har fokus på at tydeliggøre, hvor og hvornår der er (mere) plads til fejl, og hvordan man i fællesskab griber fejl, når de opstår. Det styrker modet til at deltage og turde prøve sig frem igen og igen.
4. Baseres på reel indflydelse
Deltagelse i demokratiet må erfares gennem reel indflydelse fremfor gennem træning i ”som om”-demokratiske processer. Man kan ikke deltage, engagere sig og tage ansvar for det fælles ”i teorien”. Man har behov for at kunne gøre sig egne erfaringer og have reelle handlingsrum, magt og indflydelse på ting, der betyder noget. Det er, når man kontinuerligt øver sig i at deltage, at man får mod og evner til at præge fællesskabet.
5. Skubber ved formerne for engagement
Nogle engagerer sig ved at stille sig op og tale fra ølkassen, mens andre engagerer sig ved at være med til at bygge kassen, andre står på. Engagement handler om at tage stilling, udvide sit perspektiv og tage del i noget, der er større end en selv – og det kan se ud og gøres på mange forskellige måder. Forstå engagement bredere og åben flere veje til deltagelse i et fællesskab, så flere forskellige har lyst og mulighed for at være med.
6. Udfoldes mellem frihed og faste rammer
Egne meninger og frihed til selvbestemmelse skal veje tungt, men engagement udvikles sjældent i et tomrum, hvor alt er frit. Det opstår derimod, når nogen tør bidrage med at sætte en retning, skabe gennemsigtige rammer for, hvad der er muligt, og vise, hvordan det kan tage form. Det er ofte i krydsfeltet mellem ultimativ frihed og faste rammer, at lysten og evnerne til tage ansvar og præge fællesskabet opstår.
7. Forbinder det lille fællesskab med verden omkring
Det lille fællesskab kan være et drivhus, hvor der afprøves nye måder at være sammen på, engagement skabes og nye ideer får lov til at gro. Men det er samtidig vigtigt at holde døren åben og interagere med verden uden for. Ofte er det i mødet med mennesker, der ser tingene anderledes end én selv, at man får nye perspektiver og finder fælles veje til handling.
