Vi er stolte af at kunne præsentere Leander som en del af det nye hold Giv-Et-År-engagerede på Ungdomsøen.
Onsdag den 10. august flytter seks unge ind på Ungdomsøen for at give et år af deres liv til Ungdomsøens fællesskab. Det er det, vi kalder Giv-Et-År-engagerede. I løbet af året er de en vigtig og uundværlig del af øens hverdag i både drift, værtskab og aktiviteter.
Én af de seks unge er 18-årige Leander, som kommer fra Sydjylland. Herunder kan du lære ham lidt at kende, indtil du møder ham på Ungdomsøen i løbet af det næste år.
Hvorfor søgte du om at blive Giv-Et-År-engageret?
Det startede med, at jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle næste år. Jeg er lige blevet færdig med gymnasiet. Jeg tænkte, at jeg ikke gad at arbejde i den lokale brugs eller svømmehal, som jeg har gjort før. Jeg synes ikke, det er underholdende nok, og der er for lidt selvbestemmelse i min hverdag i forhold til hvad jeg gerne vil. Så jeg tænkte egentligt, at jeg gerne ville ud at lave noget frivilligt arbejde.
Jeg kiggede på lidt forskellige sider og var kommet ind på noget med at komme til udlandet og arbejde med børn. Så jeg gik på Trustpilot for at se den hjemmeside, jeg havde fundet. Der var så noget med nogle børn, der ikke var kommet hjem igen, så jeg tænkte, at det skulle jeg ikke alligevel.
Lige deromkring fik jeg en fra en koordinator ved De Unge Naturformidlere, som jeg er en del af, om at man kunne ansøge om at blive frivillig på Ungdomsøen. Jeg tænkte, at det var pudsigt, at det kom lige dér, for det lød virkelig spændende og var lige i min boldgade. Jeg søgte i håbet om at blive optaget, og det gjorde jeg så.
Hvad er du mest spændt på ved at blive en del af et ungefællesskab, der samarbejder på tværs af landet?
Der er mange ting, jeg er spændt på. Især at møde de mennesker jeg skal bo sammen med. Det virker også interessant for mig at forstå, hvordan det foregår at arbejde på tværs af landet. Som jeg nævnte før, er jeg en del af De Unge Naturformidlere, og der har det været svært for dem fra for eksempel København at komme til arrangementer i Jylland. Så jeg er spændt på i hvilken grad, og hvordan det bliver gjort, når man samarbejder med dem på den anden side.
Hvad håber du at få indflydelse på i dit år som Giv-Et-År-engageret?
Især det med at kunne få lov til at få en stemme, så det ikke bare er en masse opgaver, der bliver uddelegeret til mig, som jeg skal lave. Jeg vil gerne selv have lov til at være med til at bestemme det.
Jeg tror, det kunne være super at komme i gang med noget naturformidling og få sat et præg dér. Jeg var inde på dansk ornitologisk forenings database, hvor jeg kiggede på, hvor mange arter, der var observeret eller noteret på Middelgrundsfortet. Og det var kun 56. Det tror jeg, jeg vil arbejde på, for det er ikke så mange. Måske arbejde med en kortlægning af hvad for noget liv, der er derude.
Jeg er også ret glad for musik. Jeg synger og har gjort det i mange år. Så jeg glæder mig virkelig også til at udforske musiklokalet noget mere. Jeg tror også, meget af det kommer hen ad vejen. Hvad jeg lige finder på.
Hvad glæder du dig til at prøve kræfter med i doing above learning stil?
Det er næsten det sværeste spørgsmål, men nok også det, der er mest relevant for mig. Jeg er ekstremt dårlig til det der med bare at gøre noget. Nu har jeg gået i gymnasiet, og igennem de tre år – og sådan set også i folkeskolen før det – har jeg været meget obs på at bibeholde min kreative integritet. For eksempel når jeg har siddet med en danskaflevering, så har jeg altid prioriteret kvaliteten over at aflevere den til tiden. Det tror jeg også, mine lærere har været meget overbærende med. Men jeg tror generelt, jeg skal arbejde meget med rent faktisk bare sætte sig ned og sige ”fuck den kreative integritet” og bare gøre det. Det kan man også nogle gange få noget godt ud af.
Hvad drømmer du om?
Jeg ved det ikke rigtigt. Min mor siger tit, at det er godt at have et ønske, en plan eller et mål for fremtiden og drømme om det. For eksempel at blive dyrlæge eller whatever. Men det, jeg egentligt er kommet frem til gennem det sidste års tid, er, at jeg ikke bryder mig så meget om det der med at sætte sig ned og sige, at ”det her er det, jeg skal”. Jeg er blevet glad for bare at være i nuet. Og jeg ved godt, det lyder totalt kliché-agtigt, buddhistisk og Schopenhauer, men det der med rent faktisk bare at sige, at jeg er her nu, og jeg har det, jeg har brug for. Det har jeg oplevet, at det kan faktisk ret meget i sig selv.
