Hvad sætter strøm til unges engagement? Hvordan skaber vi håb og handling?
Faglig Forstyrrelse er Ungdomsøens fysiske og digitale format, hvor vi deler viden, inspiration og skaber dialog på tværs af aktører, der er optagede af unges indflydelse og engagement i samfundet. Her kan du møde Kara Djurhuus, som er leder af filantropi og NGO-partnerskaber hos Roskilde Festival Gruppen.
Hvordan arbejder Roskilde Festival med at engagere unge?
Vi tror på at engagere gennem kunst og kultur, og bruge kunsten og det kreative til at sætte fokus på de store dagsordner og udfordringer, vi som verden står overfor.
Der er mange ting, vi alle ved i vores hoveder, men som kan være svære at mærke, og her kan kunst og kultur fungere som en katalysator til at flytte det fra hoved til hjertet og på den måde sparke følelser i gang, der motiverer engagement.
Det samarbejder vi i høj grad med vores partnere om på forskellige måder. Lige nu samarbejder vi for eksempel med Rapolitics og Institut for Menneskerettigheder om projektet ReAct, hvor vi vil, at flere unge skal kende deres grundlæggende rettigheder og klædes på til at stå op for andres rettigheder.
Det gør vi gennem rap og hiphop, som er Rapolitic’s metode til at styrke børn og unges holdningsdannelse og politiske mod. ReAct har gennemført en lang række workshops på skoler og kommer også på Roskilde Festival.
Vi har mange ungdomsorganisationer, som vi inviterer til at bidrage til det program, man kan møde på Roskilde Festival. I år er det for eksempel Den Grønne Ungdomsbevægelse, FLOR - Danmarks Naturfredningsforenings nye ungebevægelse for biodiversitet, Ungdommens Røde Kors og DFUNK. Der har vi samarbejdet med dem om metodeudvikling og Artivism, (blanding af kunst og aktivisme) som et greb til mobilisering.
Kan du fortælle om jeres arbejde med Utopia?
Utopia er vores tema for Roskilde Festival. Et tema der gennemsyrer alt hvad vi gør, lige fra planlægning til hvordan vi bygger, mødes i fællesskabet, maden, kunsten, musikken og aktivismen. Vores mål er at stimulere vores deltageres forestillingsevne.
Valget af Utopia udspringer af den tid, vi lever i, som kalder på store forandringer. Vi har nogle kriser, der ligger parallelt. Klimakrise, biodiversitetskrise, voksende ulighed, trivselskrise og pres på grundlæggende rettigheder. Dem skal vi have løst, og det haster.
Det kalder på, at vi skal forbruge, leve og organisere vores samfund på nye måder. Før vi kan det, skal vi have et billede af, hvilken forandring det er, vi gerne vil skabe.
Men vores kollektive forestillingsevne er udfordret. Forskere peger på en decideret krise i vores evne til at forestille os verden radikalt anderledes end i dag. En af dem vi har været inspireret af, er en engelsk forsker ved navn Geoff Mulgan, som også har været på Roskilde Festivals vidensfestival, GRASP.
Også OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, peger på forestillingsevne som en essentiel egenskab for børn og unge i fremtiden.
Hvordan får vi ændret, at vi har så svært ved at forestille os tingene radikalt anderledes end de er i dag?
Kunsten og kulturen har altid kunne stimulere den evne. Vi bruger festivalen til at skabe nogle ’utopiske impulser’, som kan stimulere vores kollektive forestillinger om, at en anden og bedre verden er mulig.
Roskilde Festival vil gerne tage ansvar. Og vi kan spille en rolle, fordi vi hvert år bygger en midlertidig by fra bunden. I modsætning til alt muligt andet i vores samfund som er enormt etableret, starter vi forfra hvert år.
Vi bygger Danmarks fjerde største by i den periode festivalen varer. Så vi har mulighed for at være ambitiøse på den grønne omstilling, på kunstens betydning eller rammer for fællesskabet.
Indledningsvis troede vi, at de utopiske impulser blev skabt via alt det, der er stort og synligt eksempelvis indholdet på scenerne eller de store kunstinstallationer. Men vi har fundet ud af at drømme om en bedre verden i høj grad også stimuleres i hverdagslivet på festivalen - helt ned til, hvad der foregår i lejrene. Det, deltagerne siger, er, at man ikke skal række særlig langt ud før der er nogen, er der for dig.
Uden håb har vi ingenting, og det er håbet, der er vores drivkraft og katalysator for handling. Det er som om, at det er gledet ud af vores kollektive bevidsthed, at alle de rammer og strukturer vi lever og bor i, er noget vi mennesker har skabt, og at vi selv kan vælge at gøre det anderledes.
Jeg tror på vigtigheden af at skabe billederne af og visionerne for, hvordan det også kunne være. Her har Roskilde Festival fokus på de fremtidige generationer. Vi bliver nødt til at have en samtale om, hvad vi gerne vil give videre til dem, der kommer efter os.
Hvad kendetegner ifølge dig nutidens ungdom og unge?
Ungdommen er jo mange ting og alt muligt forskelligt. Vi møder rigtig mange af de unge, der kæmper for forandring og en grøn og social bæredygtig fremtid. Vi har et kæmpe ansvar for, at de ikke skal kæmpe den kamp alene.
Jeg synes, at vi har en ungdomsgeneration, som er ekstremt ansvarlige, men også sårbare. Det ser vi på alle mulige måder i vores filantropiske virke, hvor sårbarheden tager nye former og selvfølgelig også i de nationale sundhedsundersøgelser. Men jeg synes også, at det er en utrolig ansvarlig generation, som gerne vil gøre det rigtige og tager ansvar for hinanden. Blandt andet har vi lige støttet ’Klimapsykologisk Ungdomsforening’, som er stiftet af tidligere klimaaktivister, som svar på at 6 ud af 10 unge påvirkes psykisk af klimaforandringerne.
Det har tidligere været næsten naturgivet at den næste generation skal have det lidt bedre end den foregående. Der står nutidens ungdomsgenerationer for første gang siden anden verdenskrig i en anden situation. Og vi ’voksne’ skal stemple ind og kæmpe for en bæredygtig fremtid sammen med dem.
Hvad ser du som de største udfordringer, unge oplever i forhold til at engagere sig i samfundet?
Jeg synes, der er en kæmpe kløft i forhold til at de unge, der engagerer sig, ikke får reel indflydelse. Civilsamfund og politikere vil fremme unges samfundsengagement, men så skal vi også sikre, at de får indflydelse.
En af de dagsordener, der har mobiliseret allerflest unge de seneste år er klimadagsordenen. Men på trods af, at vi havde et såkaldt klimavalg, så venter vi stadig på at se, at der politisk bliver taget ægte hånd om den dagsorden. Unge skal i højere grad inviteres ind til samtalen om, hvad det er for nogle løsninger, der skal skabes.
I Roskilde Festival Gruppen støtter vi de unges klimaorganisationer, vi hjælper med at løfte deres dagsordener og vi støtter også Ungdomsbureauet og SAGA, der kæmper for unges indflydelse.
Men vi har også fokus på at støtte strukturel og systemisk forandring, for eksempel ved at støtte studenterbevægelsen Rethinking Economics WELA - en ny dansk økonomisk tænketank for Trivselsøkonomi.
Ungdomsøen er optagede af at styrke generationer af unge i at blive aktive, engagerede og nysgerrige mennesker, som tager ansvar for hinanden, fællesskabet og udviklingen af vores samfund. Har du ideér eller erfaringer, der er værd at dele, så kontakt os på kommunikation@ungdomsoen.dk
