Hvad sætter strøm til unges engagement? Hvordan skaber vi håb og handling?
Faglig Forstyrrelse er Ungdomsøens fysiske og digitale format, hvor vi deler viden, inspiration og skaber dialog på tværs af aktører, der er optagede af unges indflydelse og engagement i samfundet. Her kan du møde Ellen Bang, som er 23 år, studerende, digter og engageret.
Hvor og hvordan engagerer du dig?
Jeg engagerer mig i mange ting, fordi jeg mener, at hvis der er nogen der lytter, så skylder vi, den unge generation, at råbe op. Det, jeg selv praktiserer, er, at hvis vi har mulighed for det, så skal vi fandme også gøre os umage om at blive hørt.
En af de måder jeg engagerer mig, er ved at være Verdensmålsambassadør, og det betyder, at jeg er ude at engagere og undervise i Verdensmålene på en kreativ måde.
Så er jeg også uddannet i Demokrati Fitness, som handler om, at man skal træne sine demokratiske muskler. Emnerne kan være mod, uenighed og aktiv lytning. Ved siden af skriver jeg digte – det kom jeg i gang med gennem Nordisk forfatterskole for unge, og har også deltaget på et poesirefugium på Ungdomsøen, hvor temaet var ungemagt og afmagt. Mine digte handler om alle de frustrationer, der er over at være ung og vokse op i et samfund som det, vi har lige nu.
Og det er bare et udsnit af alle de ting, jeg laver.
Hvad oplever du er en af de største udfordringer i forhold til at engagere sig i samfundet?
En af de største udfordringer som vi unge står overfor, når det kommer til at engagere sig, er, at samfundet har vokset os over hovedet.
Ungdommen i dag bliver konstant bombarderet med alt muligt. Med internettet og mobiltelefoner kan du aldrig rigtig slukke for det.
Så man skal konstant tage stilling, og når det går så hurtigt, kan man ikke tage et skridt tilbage, og det kan være svært.
Som ung kan man prøve at følge med og ende med følelsen af, at der er for mange ting. Eller man kan være i den helt anden grøft, trække sig tilbage og slet ikke registrere alt hvad der sker i samfundet omkring en.
Helt konkret mærker jeg på min egen krop, at jeg bliver enormt frustreret over, at vi ikke gør noget. Jeg bliver overvældet, sur og lidt ked af, at vi ikke gør noget i forhold til klimaet, samfundet og krig.
Det er følelsen af, at man står ved siden af og bare er vidne til alt det, som sker. Det er blandt andet den følelse, som jeg skriver om i mine digte.
Hvad sætter strøm til unges engagement?
Jeg tror, at retfærdighed er et godt sted at starte. At der er noget, man gerne vil ændre, det er en stor drivkraft, når det kommer til samfundsengagement.
Uretfærdigheden har jeg oplevet som en drivkraft i mit eget engagement både som Verdensmålsambassadør men særligt også, da jeg var en del af et projekt der hedder Københavnersamlingen, hvor vi skulle lave anbefalinger til unges trivsel i København, med fokus på Nordvest, hvor jeg bor.
Det er en bydel, der bliver set ned på, og jeg kommer selv fra en by, der altid er blevet kaldt en ghetto, og det har jeg været så træt af, for det er overhovedet ikke sådan, det er.
Derfor arbejdede vi med at sprede de positive historier om Nordvest, og vise at ungdommen i bydelen er bredere og anderledes end mange går og tror.
Fællesskaber og at man ikke føler sig alene, er også enormt vigtigt. At man har nogle andre, som også mener det samme eller som kæmper for det samme.
Det er virkelig, virkelig vigtigt, for ellers står man der alene og råber op på Christiansborg Slotsplads, og det hjælper måske ikke så meget.
Fællesskabet på poesirefugiet på Ungdomsøen gjorde rigtig meget for mig. Før var mine digte noget jeg havde holdt lidt for mig selv, og nu kunne jeg arbejde og komme videre med nogle af tingene.
Fællesskabet med de andre opmuntrede mig til at tro på, at mine digte faktisk kunne noget.
I forhold til dine erfaringer, har du så nogle gode råd til dem, der vil engagere unge?
Bak unge op, og vær åben overfor unges idéer - spørg ind til hvad de gerne vil lave. Det betyder rigtig meget, at det er et åbent sted, hvor man kan komme med en fed idé, og så er der nogen, der siger ja.
Hvis man skal engagere unge, så skal man også huske, at det ikke skal være en udgift for unge at være med. Det er godt, hvis man kan minimere omkostninger for unge i forhold til for eksempel transport og forplejning.
Det kan være enormt vigtigt, for man bruger sin tid, og så skal man bare heller ikke også bruge sine penge på det.
Det betyder også meget at blive værdsat, når man er der og blive anerkendt for det, man gør.
Det kan for eksempel være sådan noget med at holde en årsfest for de frivillige, eller at nogen stiller sig til rådighed og vil være en anbefaling for en, hvis man skal ud at søge arbejde.
Det er også vigtigt at gøre det hyggeligt, og så skal det ikke ske, at man pludselig får en alt for stor arbejdsbyrde, for vi har jo også et liv ved siden af!
Jeg har oplevet nogle steder, at nogle voksne synes, at de skal bestemme enormt meget, og så tænker man: det er en ungdomsorganisation? Måske det var jer, der skulle lytte til os.