I august flyttede Caroline fra fastlandet til Ungdomsøen. Siden har hun boet med fem andre unge på det gamle søfort udenfor København og været med til at udvikle øens fællesskab og de fysiske rammer. Men tiden er ved at rinde ud for hendes Giv-Et-År-ophold, og snart pakker hun rygsækken og sætter kurs mod fastlandet efter 11 måneder. Med sig tager hun et nyt mindset og et ubeskriveligt stort netværk.
Hvad har været den fedeste doing above learning-oplevelse for dig?
Mit yndlingsdogme! Rigtigt mange håndværksting har for mig været doing above learning. At brække gulv op, male ”ammo-gang”, bruge en pappresser og at lære at køre minilæsser var nogle af mine store doing above learning-oplevelser. Vores projekt ”Tour de GEÅ” var også fuldstændig doing above learning. Det udsprang af en god idé, og så gjorde vi en masse ting og lærte en hel masse undervejs.
At bo i Kommandanten har været doing above learning. Der er ikke mange, der kommer med gode tips og tricks. Det er bare at lære en masse mennesker at kende, prøve at finde steningen og finde ud af i fællesskab, hvordan vi lige gør det her og gør det til et nice sted. Der har vi i hvert fald været en masse ting i gennem i forhold til at finde rengørings- og handlesystemer, hvor vi virkelig har skabt vores eget format i stedet for bare at overtage noget.
Er der en dag eller en oplevelse, som har gjort særligt indtryk på dig?
Den dag hvor jeg viste Sophie Hæstorp rundt. Det var nok en af de vildeste dage – også bare fordi jeg syntes, det var lidt sejt.
Ellers tror jeg, jeg vil sige vores arbejdsaftener. Jeg synes virkelig altid arbejdsaftenerne har været et kæmpehøjdepunkt. Der er bare altid ægte god stemning. Især i vinters, hvor der var lidt tomt og ikke skete så meget, var det simpelthen det bedste at fylde Kommandanten op med mennesker og sidde at spise og lige mærke, at folk vil ud og lave en ø med os.
Jeg synes også, at strategidagene med sekretariatet var en vild oplevelse, hvor man lige fik sådan et boost af, hvad det egentligt er, vi arbejder på. Alle kontorer er jo bare kontorer, men der kom noget ovenpå, hvor man som ung følte, at man var på lige fod med resten af organisationen.
Hvad er det bedste ved fællesskabet omkring Ungdomsøen?
At det er så roligt. Der sker ligesom et eller andet med folk, når de kommer herud. Man kan ikke komme hertil og fra. Man er dem, man er. Der er det i køleskabene, der er. Resten finder man ud af hen ad vejen. Og alle de her sociale stunder, der er om aftenen, fordi folk bliver og sover, synes jeg, virkelig er noget af det mest magiske.
Fællesskabet også megafedt på den måde, at der kan godt være lidt langt ud på øen første gang, men når folk har været her en gang eller to, så er man ligesom også fælles om at være herude alle sammen. Det bliver meget hurtigt ret familieagtigt. Det er det, jeg synes, jeg har fået allermest ud af. Jeg elsker, når vi er os seks GEÅ’er sammen, men da jeg startede, havde jeg bare ikke regnet med, hvor meget det også ville fylde for os at have besøg af folk – også fordi alle bare passer ind. Alle får lidt den samme connection hele vejen rundt. Alle kender alle. Det er ligesom at gå i en rigtigt god klasse. Folk har ikke de der kliker og grupper. Alle kan snakke med alle.
Hvad føler du, at du har sat dit præg på i løbet af året?
Jeg føler virkelig, jeg har sat mit præg på kiosken. Jeg har været med til at rydde op i den og lave logistik og bestemme hvilke varer og hvilken farve, den skulle have. Jeg har sat mit præg på Kommandanten ved, at vi virkelig har gjort os umage for at gøre rent, holde det nice og se på det med udefrakommende øjne. Være opmærksomme på ikke at gøre det for lukket omkring os, der bor her, men holde dørene åbne. Sørge for at der er snacks i snack-skuffen og så videre.
Jeg synes også, jeg har sat mit præg på spejderdage og har understøttet øens relation til spejderverdenen, som er noget af det, jeg fra starten af rigtigt gerne ville. Jeg synes, der er mange fede unge i spejderverden, der også skal have glæde af det her. Jeg var virkelig glad for, at det arrangement lykkedes og gik godt.
Hvad tager du med dig fra året som Giv-Et-År-engageret?
Helt vildt mange gode mennesker. Jeg tror, jeg har lært 100 mennesker at kende på det her år – mindst. Det er bare ret vildt at have mødt så mange forskellige. Og 100 er nok endda lavt sat. Jeg tager også med mig, at jeg virkelig trives i at have mennesker omkring mig.
Jeg tager også en ø-tilgang med om at ”vi løser det jo bare”. Det er hvert fald noget af det, jeg har kunnet mærke, når jeg har været hjemme. Når man er på land, bliver ting bare 10 gange nemmere, for der kan du bare handle, køre på tankstationen eller gå en tur. Herude virker det som om, at alting er meget besværligt, men mentaliteten er ”vi løser det bare”. Det kan godt være, det bliver lidt on the spot, men det er man bare nødt til. Og så virker alting på land bare lidt nemmere.
