Et helt anderledes år er nu gået for vores seks Giv-Et-År-engagerede, der som få kan sige, at de har boet ét år på et historisk fort midt i Øresund.
Inden de vinker farvel til øen, stopper de op og reflekterer over alt fra sejlture i tåge, fællesskabet, ikke at ringe til sine forældre nok, og hvordan øen var den pause, de havde brug for. I dette blogindlæg kan du møde Lenny.
Det har været et år fyldt med intense og meningsfulde oplevelser, og Lenny tager både læring, indsigt og udsigt med sig fra et år som Giv-Et-År-engageret på Ungdomsøen. Gennem året har Lenny blandt andet arrangeret en festival, arbejdet med øens visuelle udtryk og indretning, skabt nye betydningsfulde relationer og meget mere. Herunder sætter Lenny selv ord på læringer og oplevelser fra et år på øen.
Når du ser tilbage på dit år, hvad står så ud som den største oplevelse?
Det, der står mest ud, har været det, jeg har lært af de relationer, jeg har fået herude. Det er på den sociale front og i mødet med mennesker med forskellige kompetencer, jeg har lært meget. Det at få et indblik i hele organisationen og det overordnede arbejde har gjort, at jeg kan mærke, jeg er blevet klogere. Som GEÅ’er er man en brik i spillet, i og med at man er udvalgt til at bo herude sammen med andre unge. Det har været særligt på sin måde, og jeg har følt mig som en del af hele organisationen. Men det er også på en måde en sjov størrelse, fordi vi har mange kasketter på, og vi skal kunne meget.
Vi bliver kastet ud i en masse ting, vi ikke har prøvet før, og det må man tage hen ad vejen og håbe på, at man er god nok. Jeg tror, jeg har skullet finde mig selv i at få lov til at gøre ting, jeg synes kunne være fedt for øen. Her tænker jeg specielt på, at vi har fået tildelt nogle projektvagter, hvor der er lagt op til, at vi selv skal byde ind med ting, vi synes kan være spændende for øen. Det har været fedt at få lov til at gøre.
Hvad har du budt ind med?
Senest har jeg stået for at arrangere en queer festival, der hedder Horisont. Her var idéen at nå ud til unge, der ikke tidligere har været på øen, men også at fortælle, at øen også er et sted for minoriteter. Øen er jo ægte åben i forhold til vores ene dogme, så det ville jeg gerne se ske. Det var det, der startede idéen for mig, og jeg er superglad for at festivalen kom til live. Jeg håber, at jeg kan få lov til at gøre det igen, fordi jeg tror, det er vigtigt, at øen bliver ved med at have sådan noget herude.
Derudover har jeg arbejdet meget med øens indretning og visuelle udtryk. Jeg har bl.a. arbejdet med vores aktivitetsrum og ungerum, hvor jeg også fik idéen til at opgradere vores lydstudie, så der nu også er musik- og øvelokale.
Jeg har fundet ud af, at hvis jeg siger, at jeg kommer fra Ungdomsøen og er frivillig, så er der rigtig mange, der gerne vil give en håndsrækning og har hjulpet med plader, plakater og mange andre ting, jeg har kunnet bruge til at skabe disse rum.
Hvad har du lært af Ungdomsøen og hvad har Ungdomsøen lært af dig?
Jeg har lært at være bedre til at italesætte mine behov og forstå, at min stemme også er vigtig. Især i GEÅ-fællesskabet har det været vigtigt, at man ytrer sine behov og fortæller, hvordan man har det. Det er jeg blevet bedre til og har lært herude. Jeg har også lært, at samarbejde er mega nice. Da jeg gerne ville lave festivalen, blev jeg virkelig mødt med åbne arme fra de forskellige teams og fik den rette hjælp, der kunne gøre det til virkelighed.
Jeg håber, at Ungdomsøen ved at møde mig har fået en bredere horisont i forhold til forskellighed og diversitet blandt mennesker. Jeg bruger de/dem-pronominer, hvilket kan være svært for mange, og jeg håber, at folk ved at møde mig kan se, at jeg er en ganske almindelig person, der har drømme og tanker om livet. Jeg håber, at nogen har fået noget ud af at møde mig på den front, og at jeg har været med til forhåbentligt at forstyrre billedet lidt herude.
Hvad tager du med fra dit år på øen?
En hel masse læring i forhold til de relationer, jeg har skabt på min vej, og kendskab til at arbejde i en organisation. Så har jeg selvfølgelig også lært noget om mig selv. Det kan føles lidt som et socialt eksperiment at være GEÅ’er herude. Det kan være lidt af en prøvelse, fordi man skal kunne så meget på én gang. Det er et intimt fællesskab med de andre fem GEÅ’ere og det, at vi har været så få, har gjort det lidt intenst nogle gange.
Jeg tager både læring, indsigt og udsigt med mig herfra. På Ungdomsøen er der plads til at lege. Jeg er selv 27 år, og det med at blive ved med at lege er virkelig vigtigt. Øen er på en måde en stor legeplads, hvor man kan gøre rigtig meget. Det har også været et afbræk fra alt det, samfundet ellers kaster efter én. Det har været en helt unik oplevelse, og jeg kommer nok ikke til at opleve noget igen, der matcher det.