Verden føles meget uforudsigelig. Krig, konflikter og klimakrise fylder mediebilledet. Men hvad ville der ske, hvis vi i stedet for at frygte fremtiden begyndte at dyrke håbet lidt mere? I denne Q&A peger Stella René og Nanna Vedel-Hertz fra Generation Hope på, hvorfor håbet kan være en afgørende ingrediens i at skabe en bedre fremtid.
Den 15. maj kan du møde Generation Hope til Faglig Forstyrrelse på Ungdomsøen. Faglig Forstyrrelse er vores fysiske og digitale format, hvor vi deler viden, inspiration og skaber dialog på tværs af aktører, der er optagede af unges indflydelse og engagement i samfundet.
Hvad går Generation Hope ud på?
Stella: Generation Hope har til formål at træne vores evne til at håbe og forestille os den verden, vi gerne vil leve i, så vi har bedre forudsætninger for at skabe den sammen.
Idéen opstod, da vi var et øjeblik i vores liv, hvor vi simpelthen havde mistet håbet. Det føltes, som om at verden var ubehagelig, og udsigterne til vores liv i fremtiden føltes egentlig ikke særlig rare. Det opdagede vi, at vi ikke var alene om.
Det er vores fremtid, vi går i møde, og det er jo os, som skaber den. Det gik op for os, at der var så meget fokus på alle de ting, vi gerne vil undgå. Krig, konflikt og kriser.
Men der er ikke så meget fokus på, hvad vi godt kan opnå, hvis nu alle de ting faktisk lykkes. Hvis nu vi lykkes at komme klimakrisen til livs og skabe fred i verden, hvad vil vi så egentlig gerne have for et samfund? Hvilke elementer drømmer vi om?
Nanna: Vi var et sted, hvor det gik op for os, at vi havde mistet troen på, at det, vi lavede, faktisk gjorde en forskel og på, at det kunne blive bedre med den aktivisme, vi hver især var involveret i. Og så er det faktisk ret svært at føle sig motiveret til at blive ved med at kæmpe for de her ting.
Hvordan spiller Generation Hope ind i at give mere magt og indflydelse til unge?
Nanna: I Generation Hope tager vi ud på ungdomsuddannelser og får unge til at skrive kærlighedsbreve til fremtiden.
Noget af det, vi oplever, er, at unge både siger og skriver, at de føler, at de er meget, meget langt fra de beslutningstagere, der har indflydelse på vores samfund.
De føler ikke, de har indflydelse og bliver hørt i forhold til de store beslutninger, som er vildt vigtige for især deres fremtid.
Så den frustration over, at der bliver taget beslutninger hele tiden, som kommer til at få kæmpe konsekvenser for dem, som de slet ikke er en del af, den ser vi rigtig ofte.
Men samtidig er der også noget helt magisk i, hvor gode tanker de har, hvor gode løsninger de har, og hvor gode overvejelser de har om den fremtid, de håber på, vi kan skabe sammen.
Der er så meget handlekraft i alle de unge, vi møder.
Stella: Så vores mission med Generation Hope er, at vi gerne vil kunne udstyre unge til at tro på deres egne handlinger, og at effekten faktisk giver et aftryk.
Og give dem mod til at gå ind i de rum, hvor der er magt og indflydelse og sige, hvad det er, de har på hjerte. Men også til at handle direkte og gøre brug af de initiativer, man finder ud af, der findes løbende, som repræsenterer en fremtid, man gerne vil være en del af.
Hvilke fællestræk ser I, at kærlighedsbrevene til fremtiden har?
Stella: Brevene er faktisk rigtig forskellige, men der er nogle helt klare tendenser. Det, vi ser igen og igen, er et fokus på et liv i et tempo, man kan følge med i - altså et roligere tempo, end der er nu.
Så er der fokus på en natur, der trives. En natur, der får lov til at blomstre og fylde det, den nu engang fylder. Og så er der fokus på en verden i fred.
Hvad er håb, egentlig?
Nanna: Håb er en kognitiv proces, som man kan træne og udvikle og blive bedre til at bruge. Vi lægger os meget op ad C.R. Snyder's Hope Theory, hvor håb kræver tre ting:
- At man sætter sig mål, og det skal gerne være mål, der er betydningsfulde og store for en, men også opnåelige.
- Så skal man finde vejene derhen, det skal gerne være flere veje, fordi der kan opstå udfordringer, så hvis den ene vej ikke fungerer, så skal der gerne være en anden vej, man kan gå.
- Og så skal man tro på, at det kan lade sig gøre.
Stella: Så vi arbejder med håb som værende et aktivt redskab og ikke en passiv eller apatisk komponent eller følelse.
Vi har erfaret, at frygt er rigtig godt til at fortælle os, at der er noget galt, og at der er noget, der skal ændres. Men frygt i sig selv er ikke det, der rent faktisk får os til at handle på det.
Det er troen på, at når vi gør noget, så gør det en forskel. Det er der, vi ser håbet komme ind. Håb bliver det element, der kan hjælpe os væk fra alt det, vi frygter.
Hvorfor er det vigtigt at træne håbet?
Stella: Vi mener, det er vigtigt at træne sin evne til at håbe, for at man kan blive bedre til at kunne mærke den følelse, det skaber i kroppen og kunne genkende den.
Så vil man kunne gå væk fra oplevelsen af, at den skræmmende dystopi føles realistisk eller uundgåelig.
Nanna: Vi har længe haft en tendens til at tro, at det bare måske er sådan, at enten er man et håbefuldt, optimistisk menneske, eller også er man ikke. Hvor noget af det, vi virkelig er blevet klar over, er, at det ikke er enten eller.
Vi kan alle sammen blive mere håbefulde, og vi kan alle sammen træne evnen til at se, at det, vi gør, det gør en forskel.
Og når vi begynder at træne den, så begynder vi faktisk også at blive mere villige til at handle, og mere åbne over for alt det, vi faktisk kan opnå sammen.
Det er gået op for os, at håb er en enormt handlekraftig følelse.
Hvis du er blevet nysgerrig på håbet, så kan du møde Stella og Nanna fra Generation Hope til Faglig Forstyrrelse den 15. maj på Ungdomsøen. Her vil de afholde workshop om kærlighedsbreve til fremtiden, og fortælle meget mere om deres arbejde med håb.
Faglig Forstyrrelse er en gratis netværksdag. Læs mere om eventet og tilmeld dig her: her.