I august flyttede Augusta fra fastlandet til Ungdomsøen. Sammen med fem andre unge har hun boet på øen i 11 måneder, og i juli tog hun færgen til land for sidste gang som Giv-Et-År-engageret. Især fællesskabet med de andre Giv-Et-År-engagerede og øens unge har gjort indtryk på og haft betydning for hende.
Hvad har været den fedeste doing above learning-oplevelse for dig?
Mit saunaprojekt og den der følelse af at føre et projekt helt til ende uden rigtigt at vide, hvordan man kommer i mål. For mig handler doing above learning rigtigt meget om, at vi har haft tiden til at kunne lave doing above learning. Det bare tager længere tid, når man ikke kan det i forvejen, men der har ikke været fokus på optimering, optimering, optimering. Jeg har fået lov til at skabe et lille projekt, som simpelthen bare har betydet så meget for mig.
For mig er doing above learning også sådan en ”fuck præstationskulturen”, og dér har noget helt basalt været, at jeg har arbejdet 37 timer om ugen. Hver dag har været noget med, at det behøver ikke at være perfekt, bare man er der, og det har ændret mit mindset. Det er det, jeg har lært allermest af det her år; jeg har lært at gå på arbejde og i skole uden at blive stresset over det.
Er der en dag eller en oplevelse, som har gjort særligt indtryk på dig?
Det er sindssygt svært, for hvilke briller har man på?
Der er mange tråde der trækker tilbage til den beredskabsdag, vi havde lige i starten. Man husker det så tydeligt, for det var lige i starten, og det var der, vi blev en gruppe.
Strategidagene var også fede. Da vi tog på strategidage, var vi bare et rigtigt godt sted, og der blev det så tydeligt, at vi var en lige så vigtig del af organisationen som alle dem, der er ansat. Det var en stor dag at opleve. Der kunne jeg virkelig mærke projektet Ungdomsøen, og at unge bliver taget seriøst. Jeg kunne mærke alle de ting, vi går og snakker om. At få lov til at være en del af det var fandeme fedt.
Hvad er det bedste ved fællesskabet omkring Ungdomsøen?
Det er, at det ikke er de typiske fællesskabspersoner, der er en del af det. Det, synes jeg, er så unikt. Jeg tror ikke, der er mange af dem, der er en del af Ungdomsøens fællesskab, der har været på højskole for eksempel. Det, synes jeg fandeme, er sejt og en megafed kultur at skabe.
Jeg ville også ønske, der måske var nogle flere af dem, der også tager på højskole og normalt er initiativtagere i fællesskabsregi, for vi kunne godt bruge noget energi og nogle, der kunne løfte den opgave sammen med Ungdomsøen, men hele tiden med den præmis, at den kultur, vi skaber, skal have plads til alle. Og det gør vi kun ved helt fra starten af at have omfavnet dem, der ikke normalt tager på højskole eller sådan noget.
Hvad føler du, at du har sat dit præg på i løbet af året?
Jeg føler især, jeg har været med til at skabe en inkluderende og rar stemning i Kommandanten. I måden vi taler til hinanden på og i måden, at vi som gruppe har insisteret på, at der skulle være rent og pænt. Jeg har hele det her år virkelig sat fællesskabet først. Jeg har også været på min egen rejse, men jeg føler, jeg har givet noget god energi i en gruppe og i Ungdomsøens fællesskab generelt.
Hvad tager du med dig fra året som Giv-Et-År-engageret?
Jeg har fået et pusterum, og det, jeg tager med mig fra dét, er, at jeg har fået lov til at tage fem skridt tilbage, som gør, at jeg nu tør tage ét skridt frem. Jeg har fået arbejdserfaring med mig videre og fået et indblik i, at alting ikke bliver bedre, når man bliver voksen.
Og så har jeg fået bekendtskaber med for livet. Både arbejdsrelateret og menneskeligt. Ungdomsøen har også fyldt mig op med succeshistorier og gode oplevelser, hvilket bare bygger et menneske op på en helt speciel måde. Det der dét Giv-Et-År kan – blandt andet.
