P7 A4329

Nyhedsbrev for engagerede – november

Så er der flaskepost med det seneste nye fra Ungdomsøen!

Hilsen fra Team Engagement

Kære engagerede

Vi er i fuld sving med at arrangere den sidste Ungdomsø-weekend i 2022. Denne gang kan du blandt andet kan deltage i en projektskabelsesworkshop sammen med Frontløberne fra Aarhus. Vi skal også putte farve på øen, lege, gå i sauna, bygge og hygge. Du kan følge med i hvilke aktiviteter, vi præsenterer for weekenden, i facebookbegivenheden.;

Vi glæder os og håber at se mange jer af!

De bedste ø-hilsner

Anna, Rikkemaija, Elin, Benjamin, Matilda og Lasse

Ungdomsø-weekend cover

Kommende arrangementer i Ungdomsøens fællesskab

Arbejdsaften den 9. november fra klokken 16.30 til 21.30

Arbejdsaftener på Ungdomsøen er for alle, der har lyst til at engagere sig i Ungdomsøens fællesskab, tilbringe tid på øen og deltage i praktisk arbejde eller arbejde på sit eget projekt. På denne arbejdsaften skal vi blandt andet gøre klar til at male vores aktivitetsrum og rydde op i Magasin 4, hvor vi opbevarer en masse ting.

Ungdomsøen inviterer til EN AFTEN UDEN DUMME SPØRGSMÅL den 18. november fra klokken 17.00 til 22.00

Synes du, LGBTQ+ er megavigtigt og superinteressant, men også vildt svært at tale om? I så fald er du ikke alene! En gruppe unge studerende har mange spørgsmål, de gerne vil blive klogere på. Derfor har de inviteret et sejt monopol, som vil svare på de spørgsmål, vi har. Aftenen byder også på quiz og gratis aftensmad. Arrangementet foregår i Ungdommens Demokratihus i Kødbyen i København. Du kan læse mere i vores facebookbegivenhed.

Arbejdsaften den 23. november fra klokken 16.30 til 21.30

Arbejdsaftener på Ungdomsøen er for alle, der har lyst til at engagere sig i Ungdomsøens fællesskab, tilbringe tid på øen og deltage i praktisk arbejde eller arbejde på sit eget projekt. Arbejdsaftener er en vej ind i fællesskabet og en god måde at lære øen og de andre unge engagerede at kende på.

Ungdomsø-weekend den 25. til 27. november

Til Ungdomsø-weekender kan du møde andre engagerede unge og høre om, hvad de laver, arbejde på dit eget projekt eller starte et helt nyt projekt. Ungdomsøen skabes af unge, og det er jeres ideer, som sætter retningen. Derfor får vi denne weekend besøg af Frontløberne fra Aarhus, som vil lave et fedt projektledelseskursus for dig, som gerne have flere værktøjer til at lave et projekt.

Nytårscamp den 30. december til 1. januar

Tim og August fra Ungdomsøens fællesskab er i fuld gang med planlægningen af årets nytårscamp. Tilmelding og mere information kommer snart, men vi kan allerede nu sige, at intet bliver som det plejer! Forvent gameshow, gakkede aktiviteter og god mulighed for at lære nye mennesker at kende.
Tilmeldingslinket bliver delt i Ungdomsøens Fællesskab, når det er klar - så hop ind og slå notifikationer til, hvis du vil sikre dig en af de 30 pladser til at holde nytårsaften på Ungdomsøen midt i Øresund og med udsigt til fyrværkeriet i både København og Malmø.

309356741 3857058351290977 5894070530615039441 n

Siden sidst

Politikerne lyttede til os!

Mandag den 10. oktober samledes 40 unge fra Ungdomsøens fællesskab, SAGA og Ungeråd KBH i Ungdommens Demokratihus. Vi talte om, de ting, vi synes, er vigtige i det netop overståede folketingsvalg, og vi fik mulighed for at se folketingskandidater i øjnene og fortælle dem om vores tanker, mens de bare skulle lytte.

Unge kommer med idéer til udviklingen af Københavns Havn

Den 29. oktober samledes 12 unge til havnelaboratorium med By & Havn. Vi besøgte en tegnestue, der designer flydende arkitektur, hørte Havhøst fortælle om deres muslingefarm og sejlede ud til Ungdomsøen, hvor vi brainstormede på, hvordan vores drømmehavn ser ud. Alt dette bliver samlet i en rapport, som bliver fremlagt for Københavns overborgmester.

Byoghavn

Hvis du vil være med til at udvikle Ungdomsøens havn, kan du allerede på mandag den 7. november være med til et indledende inspirationsseminar med Ungdomsøens to bestyrelser. Der er kun 12 pladser, så skynd dig at skrive til Anna på anna.rask@ungdomsoen.dk, hvis du vil med.

GRØN Ø inviterede med til Folkets Klimamarch

GRØN Ø, som arbejder med at gøre både Ungdomsøen og samfundet omkring os mere bæredygtige og biodiverse, inviterede unge, som måske ikke ellers havde nogen af følges med, til at gå sammen med dem til Folkets Klimamarch den 30. oktober. Dermed var Ungdomsøen med til at gøre opmærksom på, at det netop overståede folketingsvalg var et klimavalg sammen med 50.000 andre.

Grøn Ø til Folkets Klimamarch

Nyt fra sekretariatet

På sekretariatet har vi sagt farvel til Kristian og Astrid, som har arbejdet som engagementskonsulenter i løbet af sommeren. Vi har ansættelsessamtaler med kandidater til stillingen som engagementskonsulent her i november, og vi glæder os til at få en ny kollega, som vil støtte op omkring alle jeres gode idéer.

To nye kollegaer, vi allerede har budt velkommen til, er Esben, som er blevet en del af Team Drift, og Katrine, som er blevet ansat som booking- og eventkoordinator.

Tarik, som har været i praktik i Team Kommunikation siden august, er også stoppet. Han har brugt sin praktik på at søgemaskineoptimere Ungdomsøens hjemmeside. Det vil sige, at han har forsøgt at gøre os endnu mere synlige, når man googler rundt efter mødelokationer, fællesskaber og oplevelser i København.

Der er også stadig mulighed for at søge om at komme i praktik på Ungdomsøen. Find mulighederne for praktik på siden “Job hos Ungdomsøen”.