Ungdomsoeen 2026
Created by potrace 1.16, written by Peter Selinger 2001-2019

9. december 2026

Gå-hjem-møde på Ungdomsøen

Kom med til en inspirerende aften på søfortet, hvor vi byder på nye perspektiver, netværk og mulighed for at se Ungdomsøens rå og historiske rammer.

Oplev søfortet

Vi inviterer til gå hjem-møde, hvor vi sætter fagligt fokus på, hvad der styrker unges engagement og handlekraft på arbejdsmarkedet.

Ungdomsøen har siden 2015 arbejdet med ungeengagement. Vi har samarbejdet med flere hundrede unge frivillige, der har været med til at udvikle vores organisation, vision og værdier.

Aftenen er for jer, der vil opleve Ungdomsøen og have ny viden og værktøjer, så I kan blive endnu bedre til at understøtte unge i jeres virksomhed og organisation.

 

Arrangementet er gratis. Pladserne er begrænsede.

Meld dig til ved at skrive til vores bookingteam på booking@ungdomsoen.dk.

 

Vi glæder os til at se dig.

 

Program

  • 17.00 Afgang fra Nyhavn
  • 17.30 Ankomst på Ungdomsøen
  • 17.45 Inspirationsoplæg: Hvad tænder unges engagement? 
  • 18.30 Pause og tid til at nyde udsigten
  • 18.45 Ø-kokkens måltid
  • 19.30 Rundvisning på søfortet
  • 20.30 Gløgg og småkager
  • 21.00 Sejlads fra Ungdomsøen
  • 21.30 Ankomst i Nyhavn

 

Om Ungdomsøen

Ungdomsøen er en platform for oplevelser og fællesskab. Her kan I fordybe jer, styrke sammenholdet og gå opdagelse i søfortets historie og natur.

Alle er velkomne på vores ø. Her kan I holde møder, fester og alverdens arrangementer. Vi får hvert år besøg af både virksomheder, organisationer, skoler og vennegrupper.

Ungdomsøen ligger i rammerne af det historiske Middelgrundsfort, som blev bygget i årene fra 1890 til 1894. Soldater har trænet og boet her, da søfortet var en del af Danmarks forsvar.

Vores vision er at være platform for de næste generationers vigtigste samfundsbevægelser. Ungdomsøen styrker unge i at være aktive, engagerede og nysgerrige mennesker, som tager ansvar for hinanden, fællesskabet og udviklingen af vores samfund.

Hvert år flytter en gruppe unge ind på øen og giver ét år af deres liv til at engagere sig frivilligt i at skabe Ungdomsøen. Vi kalder dem Giv-Et-År-engagerede. De er en vigtig og uundværlig del af hverdagen, hvor de er med til at udvikle projekter, byde velkommen på kajen og sætte retningen for Ungdomsøen sammen med resten af fællesskabet.

Faglig forstyrrelse 2026 41
Kokkeskole efterår 24
Faglig forstyrrelse 2025 møde
Kokkeskole efterår 55