Ungdomsøen Stillbillede 3

Stem på dit favoritprojekt – og vær med til at forme Ungdomsøen!

Tidligere på måneden satte vi en ungepulje i spil, hvor man kunne søge op til 50.000 kr. til et projekt, der engagerer andre unge. Tak for de gode ansøgninger! Nu kan du være med til at vælge hvilket projekt, som du synes, skal realiseres.


Vi har nu modtaget seks spændende projektforslag fra unge ildsjæle, som alle drømmer om at realisere deres idéer på Ungdomsøen. Projekterne spænder bredt fra DJ-fællesskab til DIY-workshops med fokus på træ, forbedringer af Kommandanten, middag med taler på Ungdomsøen og en nytårs-camp, der vil samle unge. Læs om alle projekterne HER.

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvilket projekt der realiseres på Ungdomsøen.

Sådan stemmer du:

  • Du kan besøge Ungdomsøen, læse om de seks projekter i Vestre Poterne og få en stemmeseddel i kiosken. Aflever din stemme fysisk i postkassen i kiosken og bliv en del af beslutningen direkte på stedet.


  • Har du ikke mulighed for at besøge øen? Intet problem! Du kan også afgive din stemme digitalt via linket HER.

Husk, du kan stemme én gang fysisk og én gang digitalt, så udnyt begge muligheder, hvis du kan.

Afstemningen slutter søndag den 13. oktober kl. 23.59, så sørg for at få afgivet din stemme i tide.

Har du spørgsmål til afstemningen eller projekterne? Så kan du altid kontakte Engagementskonsulent Louise på mail: louise.schaeffer@ungdomsoen.dk

Tak fordi du er med til at skabe Ungdomsøen! Vi glæder os til at se, hvilket projekt der bliver valgt.