Design uden navn 9

Paola glæder sig til events, keramik og ø-kollektiv

Seks nye mennesker med hver deres interesser, perspektiver og drømme flytter ind på øen. Fælles for dem er ønsket om at bidrage, omfavne og være med til at forme Ungdomsøen det næste år som Giv-Et-År-engagerede. Mød Paola, som er en af de nye øboere.


Hvad elsker du at bruge din tid på?

Jeg elsker at være sammen med andre mennesker og i fællesskaber, hvor man skaber noget sammen. Jeg elsker at bade, at danse og fjolle. Jeg elsker at være kreativ, spille fodbold, nyde naturen, lave bål og så er jeg igang med at lære og stå på hænder. Jeg elsker at sejle og læse fantasy 🤩🌞

Hvorfor søgte du om at blive Giv-Et-År-engageret?

Jeg håber på at lære en masse om, hvordan man skaber et fedt arrangement og skaber en passende stemning. Jeg håber også på at lære en masse om at bo i et lille kollektiv.

Hvad håber du at få indflydelse på i løbet af dit år?

Jeg håber at være med til at lave keramikværkstedet og få det op og køre. Jeg håber på at kunne være med i flere forskellige dele af planlægnings- og forberedelses processerne og måske prøve kræfter med at facilitere.

Jeg håber også lidt på at kunne bygge nogle fede ting af træ (måske et hønsehus).

Hvad glæder du dig til at prøve kræfter med i doing above learning-stil?

Jeg glæder mig til at opleve hvordan mennesker agerer alt efter, hvordan et event er skruet sammen, og hvordan det bliver afviklet. Jeg glæder mig også meget til at opleve, hvordan jeg selv reagerer på at være den gæsterne lytter til og følger efter. Jeg håber på at blive god til at aflæse, hvad større grupper har brug for af mig som facilitator.

Paola