Skærmbillede 2026 02 26 kl 11 19 18 AM
Created by potrace 1.16, written by Peter Selinger 2001-2019

Julie bor på øen: Der er den dejligste stemning herude!

Seks unge mennesker har nu boet på Ungdomsøen i mere end et halvt år. Vi kalder dem Giv-Et-År-engagerede. De kendte ikke hinanden, da de flyttede ind. Men fælles for dem er ønsket om at udvikle projekter og bidrage til noget større.

Julie bor på Ungdomsøen, og her kan du møde hende og læse om hendes projekter og hverdag på søfortet.

Hvordan ser din hverdag ud på øen?

Det afhænger meget af, om det er vinterperiode eller sommerperiode.

En uge i sommerperioden har vi som reel travlt med mange gæster på kajen, både i form af lystsejler, der er på tur, virksomheder der er på teambuilding, skoler på udflugt, fødselsdage osv. Vi har mange forskellige besøgende på øen om sommeren.

Vi er med til at tage imod gæsterne, når de kommer med færgen og vinker farvel igen, når de sejler tilbage til fastlandet. Vi er også med til at facilitere forskellige aktiviteter på øen, såsom rundvisninger, lasertag og demokratiløb.

Vi står også i kiosken, hvis gæster har brug for at købe noget eller har brug for hjælp til det ene eller det andet. Jeg nyder især at møde så mange forskellige mennesker og være med til at give dem en god oplevelse.

 

IMG 0139 1

En uge i vinterperioden kan det se en del anderledes ud, da vi ikke har lige så mange events som om sommeren. Det er her, man kan fokusere meget mere på at få skabt sine egne projekter.

Der er tid til at projektudvikle og søge fonde til sit projekt og generelt lære, hvordan man står for sit eget projekt. Det tog mig selv lidt tid at lære, hvordan man projekt udvikler og hvad det indebærer at være medskaber eller tovholder på et projekt.

Hverdagen på øen er langt mere præget af selvansvar for, hvor meget man får gennemført, fordi der ikke er nogen, der "holder øje" med en. Det er lang mere fleksibelt i forhold til, hvordan man vælger at disponere sin tid. Jeg synes, det er fedt med den mængde tillid og selvansvar, som vi får.

Både sommer- og vinterperioden er givende på hver deres måde. Øen er virkelig magisk om sommeren og om vinteren er der tid til fordybelse.

 

Hvad har været det fedeste indtil videre?

Jeg synes, der er mange ting, der har været med til at gøre det her til en fed og unik oplevelse. 

Men jeg har ret optur over dengang, vi tog speedbådskørekort! Det er super fedt, at jeg nu kan sejle Betty, vores egen båd og generelt bare har fået en smule sejler erfaring.

Ellers synes jeg at keramikværkstedet, som Paola og jeg har været med til at starte og løbende udvikler, er ret nice! Det er fedt at være med næsten fra start af og se, hvad det kan nå at blive til indtil sommer.

Vi håber, at vi kan være med til at gøre det selvkørende, når vi er færdige herude.

 

IMG 0937

Hvilke kommende projekter glæder du dig mest til?

Paola en anden Giv-Et-År-engageret og jeg har et projekt som vi holder her til april. Det er et arrangement, hvor vi sætter en kultur i fokus via mad, musik og dans.

Det handler om at give folk en mulighed for, at blive introduceret til en ny kultur som de muligvis ikke ved særlig meget om og skaber møder på tværs.

Vi har lige sendt en fondsansøgning afsted, vi håber at få bevilling, så vi kan få nogle fede aktører herud og skabe et fedt arrengement!

Jeg glæder mig virkelig også til sommer! Øen er såååå magisk, en sommerdag med masser af lystsejlere, kajen der summer af gæster og de flotteste solnedgange. Der er den dejligste stemning herude!

 

Vælg tre ord der beskriver din oplevelse på Ungdomsøen indtil videre:

Befriende - Intens - Givende

Att AZ Me3 P Hts Jg6p IK6 VJU1 Oi Cm Wy7 Gj Qj3 B Wp P3y ZU Gg I
IMG 0174
Mod til mening 15 of 64
IMG 0358
000062900029 28 A
IMG 0441 1
IMG 0348 2