I midten af august flytter seks unge ind på Ungdomsøen, hvor de giver et år af deres liv til de unges ø. Vi er stolte af at præsentere Jens som en del af det nye hold Giv-Et-År-engagerede. Herunder kan du lære ham lidt at kende, inden I møder hinanden på øen i løbet af det næste år.
Hvorfor søgte du om at blive Giv-Et-År-engageret?
Jeg søgte ind om at blive Giv-Et-År-engageret, fordi jeg i det kommende år gerne ville ud og leve, møde nye mennesker og få en masse fede oplevelser, og der virkede Ungdomsøen som en oplagt mulighed.
Hvad er du mest spændt på ved at blive en del af et ungefællesskab, der samarbejder på tværs af landet?
Det, jeg er mest spændt på ved at blive en del af et ungefællesskab, er at lære en masse nye, fede og anderledes personer at kende, samarbejde og skabe nye oplevelser og projekter med en masse unge, der kommer med andre ideer og fra andre baggrunde end mig selv.
Jeg glæder mig til at skabe en fed hverdag sammen med de andre fem GEÅ'ere og få et godt bånd med dem alle sammen.
Hvad håber du at få indflydelse på i dit år som Giv-Et-År-engageret?
Jeg håber på at få indflydelse på nogle projekter, som, jeg synes, er fascinerende, og som jeg kan engagere mig selv i og lægge en lille smule af mig selv i et fællesskab, der er større end mig.
Jeg håber, jeg får et megafedt år sammen med de andre unge på øen og får chancen at introducere øen for andre unge, der først lige skal til at lære den at kende ligesom mig.
Hvad glæder du dig til at prøve kræfter med i doing above learning stil?
Jeg glæder mig til at prøve en masse forskellige nye ting af og på den måde lære mig selv og andre endnu bedre at kende, som learning by doing-stilen går ud på.
“Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt” er også et motto, jeg synes er meget passende til mig. Jeg er ikke så bange for at prøve nye ting, og jeg er god til at tage ting, som de kommer. Lige meget hvad problemet er, skal vi nok finde en løsning.
Hvad drømmer du om?
Jeg drømmer om at leve et liv fuldt af spændende oplevelser. Skabe noget af betydning med dem jeg har omkring mig og være åben for nye ting. Jeg ville ønske, at jeg kunne prøve alt i verden og møde alle mennesker i verden, men så meget tid har jeg alligevel ikke, og så må jeg jo bare få det bedste ud af den tid, jeg har.