Smag paa Ungdomsoen

Smag på Ungdomsøen med jeres unge

Skal jeres unge en gratis tur til Ungdomsøen? Tilmeld jer Smag på Ungdomsøen senest den 28. august og få en unik oplevelse sammen, når vi sejler ud i Øresund, laver mad med FRAK og spiller Lasertag i fortets underjordiske gange.

Dagen er for unge fra fritidsklubber, helhedsplaner og organisationer fra Københavns Kommune, som vil have en hyggelig dag sammen i nye, spændende omgivelser og få nogle helt særlige oplevelser med sig hjem.

Dagens program

  • 11.15: Afgang med færgen fra Nyhavn i København
  • 11.45: Velkomst og rundvisning på øen med øens unge
  • 12.45: Madworkshop med FRAK 
  • 15.30: Vi spiller lasertag 
  • 17.05: Afgang med færgen fra Ungdomsøen til Nyhavn
  • 17.35: Ankomst til Nyhavn

 Arrangementet er gratis, og I kan selv vælge, hvilken dag der passer jer bedst. Der er frist for tilmelding mandag den 28. august, og dagene fyldes op efter først til mølle-princippet. Ved tilmelding beder vi om et depositum på 2500 kroner, som I får tilbage efter arrangementet.

Vil I høre mere om Smag på Ungdomsøen og tilmelde jer arrangementet? Så skriv til engagementskonsulent Amanda Ishøy på amanda.ishoey@ungdomsoen.dk.

Vi glæder os til en spændende dag på Ungdomsøen med jer!

Kort om Ungdomsøen
Ungdomsøen er en platform, hvor unge kan mødes på tværs af interesser og samles om projekter, arrangementer og events udført for, af og med unge. Her kan unge selv bestemme, hvordan de vil bruge øen. ”Det er et frit sted, hvor man slipper for præstationskultur, og det formår at være en helt unik boble, der nærmest er sit eget lille utopiske univers” (engageret, Ungdomsøen). Ungdomsøen vil være med til at skabe positive forandringer i hele Danmark ved at støtte unge i at skabe aktiviteter, kurser og idéer for unge.

Kort om FRAK
FRAK er en socialøkonomisk​ virksomhed, der gør unge fra udsatte byområder mellem 13-17 år gode til at arbejde. De unge får en tryg træningsbane hos os, hvor de kan prøve kræfter med sig selv og forskellige typer opgaver. Vi træner dem i at have et fritidsjob, så de får sved på panden, penge på lommen og arbejdserfaring på CV’et. Vi møder de unge i øjenhøjde, og ser dem som kollegaer - og ikke som en bestemt målgruppe med særlige udfordringer. Og så hjælper vi dem videre, når de er klar til et fritidsjob.