Augusta2
Created by potrace 1.16, written by Peter Selinger 2001-2019

Meet Augusta who is our new Give-A-Year youth

Vi er stolte af at kunne præsentere Augusta som en del af det nye hold Giv-Et-År-engagerede på Ungdomsøen.

Onsdag den 10. august flytter seks unge ind på Ungdomsøen for at give et år af deres liv til Ungdomsøens fællesskab. Det er det, vi kalder Giv-Et-År-engagerede. I løbet af året er de en vigtig og uundværlig del af øens hverdag i både drift, værtskab og aktiviteter.

Én af de seks unge er 21-årige Augusta, som kommer fra Sydvestsjælland. Herunder kan du lære hende lidt at kende, indtil du møder hende på Ungdomsøen i løbet af det næste år.

Hvorfor søgte du om at blive Giv-Et-År-engageret?

I foråret søgte jeg efter, hvad der skulle ske efter sommerferien, og gang på gang føltes mine ideer ikke helt rigtige. Så dukkede et opslag op omkring Ungdomsøen og det at være Giv-Et-År engageret, og endelig var der noget, jeg kunne mærke, jeg ægte gerne ville bruge min tid og energi på. Et sted og et forløb, hvor det virker til, at der er nærværet og pladsen til at kunne udvikle sig fagligt, men også personligt. Det havde jeg ikke fundet andre steder i min søgen.

Hvad er du mest spændt på ved at blive en del af et ungefællesskab, der samarbejder på tværs af landet?

Det bliver spændende at se, hvordan vi alle arbejder sammen og løser opgaver. At dele erfaringer og livshistorier.

Hvad håber du at få indflydelse på i dit år som Giv-Et-År-engageret?

At det er okay at være sig selv og følge sin egen vej her i livet.

Hvad glæder du dig til at prøve kræfter med i doing above learning stil?

Jeg glæder mig især til at prøve kræfter med den administrative og kommunikative del, som jeg ikke har lavet noget af før. Og så glæder jeg mig til at springe ud i en masse nye ting uden nødvendigvis at vide, hvor jeg lander og uden det behøver at være “perfekt”. Både projekter, oplevelser og relationer.

Hvad drømmer du om?

At kunne leve i nuet mere.