Et helt anderledes år er nu gået for vores seks Giv-Et-År-engagerede, der som få kan sige, at de har boet ét år på et historisk fort midt i Øresund.
Inden de vinker farvel til øen, stopper de op og reflekterer over alt fra sejlture i tåge, fællesskabet, ikke at ringe til sine forældre nok, og hvordan øen var den pause, de havde brug for. I dette blogindlæg kan du møde David.
Tilfældighederne gjorde, at David endte med at give et år af sit liv til Ungdomsøen, for da han stod for et år siden, vidste han ikke, hvad han skulle i sit liv. Som han beskriver det: “jeg havde ingen fucking idé”.
I dag er situationen en helt anden, efter et år på Ungdomsøen har David, trods en hektisk hverdag, haft tid til at tænke og mærke efter og står nu klar til at tage hul på det næste kapitel af sit liv med stor energi. Herunder sætter David selv ord på læringer og oplevelser fra et år på øen.
Når du ser tilbage på dit år, hvad har så været den største oplevelse?
Der har været mange highlights, så det er svært at vælge. Vi holdte nytår på øen, det var sejt. At stå på toppen af øen og så se fyrværkeri ud over hele København, det føltes som at være i verdens centrum.
Det føles bare lidt særligt, når man er herude på øen nogle gange, fordi det er et stort sted og vi er kun seks mennesker, der på mange måder har ansvar for det her enorme, gamle sted. Så når man får lov til at bruge det til noget, man virkelig selv har lagt en masse energi i, som jeg gjorde til den nytårsfest, så føles det bare endnu større.
Hvad har gjort indtryk på dig gennem et år som Giv-Et-År-engageret?
For det første har jeg været en del af rigtig mange store events, hvor jeg har skulle spille en meget voksen rolle. Pludselig har jeg skulle stå og være vært for hundredvis af mennesker og holde overblik. Det ligger et eller andet pres, og det lægger nogle forventninger. Som jeg også synes, jeg har indfriet. Heldigvis.
For eksempel afholdte vi et event, der hed Young Europe is Voting, hvor vi havde 150 unge fra 27 EU-medlemslande ude på øen i fire dage. Der stod jeg for at være vært, som var en meget udadvendt rolle, hvor jeg skulle formidle en masse information. Så har jeg også været vært på Faglig Forstyrrelse, som er Ungdomsøens partnerskabsdag for alle, der interesserer sig for ungeengagement.
Det har også været en kæmpe oplevelse at skulle få en hverdag til at fungere på øen. Jeg er blevet meget robust af at bo her. Der er mange ting ved den måde, som vi lever på herude, som er mere komplekse, end de ville være, hvis vi boede inde på land.
Hvad er de største læringer, du tager med fra øen?
Du skal lade være med at sejle din båd, når det er tåget...
Du skal huske at respektere din balance mellem fritid og arbejde (særligt når du arbejder og bor samme sted).
Du skal huske at tjekke op på dine venner og familie.
Det sværeste har nok været at holde kontakten til mine forældre. Det har jeg været for dårlig til. I det hele taget tror jeg, at øen opsluger dig både på godt og på ondt.
Jeg har været herude med HELE mig.
Hvordan har du sat dit præg på øen gennem året?
Jeg er stolt af at have været en form for stabiliserende indflydelse på vores kollektiv Jeg tror, jeg har været rigtig god til at være rolig og tålmodig i en hverdag, som tit er hektisk, og som kræver meget af os hver især mentalt.
Jeg har været god til at sige pyt en gang imellem, og jeg har fået at vide af de andre Giv-Et-År-engagerede, at det har været rart at bo sammen med mig. Det gjorde mig virkelig glad - jeg blev helt varm om hjertet.
For det er også noget, jeg selv lægger meget vægt på: at være rolig og være forstående og have overskud til mine venner. Og jeg synes, at alle mine skønne roomies er fucking seje på hver deres måde.
Hvad tager du med fra øen?
Det her år har gjort, at jeg føler mig klar til at gå videre med mit liv.
Jeg er klar til at studere nu, og det er noget, jeg haft rigtig svært ved at skulle forholde mig til, om jeg overhovedet ville, eller om det bare var noget, som min omverden forventede af mig. Men nu har jeg fået lov til at mærke efter, og jeg glæder mig sygt meget til det.
At jeg har fået en ro omkring det, det giver jeg øen og Giv-Et-År-programmet fuld credit for. Jeg har fået tid, og jeg har fået ro til at tænke over, hvad jeg har lyst til. Og så er jeg blevet præget af en terminologi om, at det er okay at lave fejl, og det er okay ikke at vide, hvad du skal.