Et helt anderledes år er nu gået for vores seks Giv-Et-År-engagerede, der som få kan sige, at de har boet ét år på et historisk fort midt i Øresund.
Inden de vinker farvel til øen, stopper de op og reflekterer over alt fra sejlture i tåge, fællesskabet, ikke at ringe til sine forældre nok, og hvordan øen var den pause, de havde brug for. I dette blogindlæg kan du møde Caspar.
Når man snakker med Caspar, bliver det tydeligt, at hvis der er en ting han samler på her i livet, så er det oplevelser. Hvordan, hvad, hvornår er alle spørgsmål, der kan vente, det er blot detaljer, når der er udsigt til eventyr i horisonten. Caspars år har både stået på en dybere interesse for at arbejde med unge og inspiration til en helt nyt Giv-Et-År oplevelse efter sommeren. Herunder giver vi Caspar ordet, når han fortæller om sine oplevelser gennem et år på Ungdomsøen.
Når du ser tilbage på dit år, hvad står så ud som den største oplevelse?
Jeg har to kandidater, jeg tænker på. Det ene er Folkemødet, som vi lige har været på. Det var virkelig spændende at komme til Bornholm i sådan en sammenhæng.
Især det at have en aktivitet planlagt, og være inviteret med i paneldebatter og deltage aktivt i debatterne. Jeg var selv inviteret med i en paneldebat omkring fremtidens psykologiske fællesskaber. Det var fedt at blive taget seriøst som ung.
Ungdomsøen som organisation havde fået et lille stykke af Ungdommens plads på Folkemødet til at lave vores egne aktiviteter nogle af dagene. Og der havde jeg sagt, at jeg gerne ville lave en Ungdomsquiz, fordi jeg elsker at lave quiz. Så vi lavede en kæmpe Jeopardy, som blev holdt to gange. Det gik megagodt og var virkelig sjovt. Og der kom en masse unge mennesker, så det var superfedt.
Det andet, der står ud, var, da jeg fik lov til at planlægge Halloween på øen. Det var det første aftryk, jeg satte herude. Og det var fedt at kunne mærke, at der var en masse tillid til mig og mine evner. Samtidig med at der var en masse hjælp til at få arrangementet ud i livet. Jeg synes selv, at det gik megagodt og var så vellykket. Og det var virkelig fedt at prøve ens evner af på den måde helt i starten af året.
Hvad har du lært af Ungdomsøen, og hvad har du lært Ungdomsøen?
I forhold til den første del af spørgsmålet har jeg virkelig lært meget om organisationsarbejde på et helt andet plan end jeg tidligere har. Det har været virkelig spændende for eksempel at lære mere om fondsarbejde, få det ind under huden og rent faktisk arbejde med det på et dybere plan end bare at være frivillig et eller andet sted. Gennem events som Ungdomsøens partnerskabsevent Faglig Forstyrrelse, vores Ungerum på øen og Halloween har jeg fået indblik i, hvordan organisationer arbejder sammen. Det er faktisk lidt bureaukratisk. Men det er noget, jeg gerne vil arbejde med senere hen, så jeg føler, at jeg har fået en fod i døren, fordi jeg har fået lov til at netværke en masse gennem de her events og mødt mange mennesker, der er dygtige til noget forskelligt.
Det er også gennem Ungdomsøen, at jeg har lært, hvad mit næste skridt skal være. Efter sommeren starter jeg i et nyt Giv-Et-År projekt, som hedder Nordhus. Det havde jeg ikke gjort, hvis det ikke var fordi jeg havde været herude på øen.
I forhold til, hvad jeg og vi andre Giv-Et-År-engagerede har lært Ungdomsøen, så har jeg godt kunne mærke at vores Giv-Et-År-hold måske har været lidt ældre end de tidligere års hold. Jeg føler, vi måske har været lidt bedre til at råbe op, når vi har følt, at der har været et eller andet. Hvor nogen, som er lidt yngre, måske ikke er så vant til at sige noget imod den, der er ens ‘arbejdsgiver’.
Jeg håber også at Ungdomsøen har fået noget ud af min indstilling og mit engagement. Jeg har meldt mig til at hjælpe det nye hold Giv-Et-År-engagerede i gang, så det håber jeg også virkelig sætter et præg.
På Ungdomsøen har vi en kultur, hvor vi taler højt om vores fejl. Hvad er din største fejl gennem året?
Jeg tror den største fejl, jeg har lavet, er for nylig i forbindelse med Folkemødet. Der var mange ting at se til inden og i alle forberedelserne, pakning og planlægning glemte jeg det her med, at vi selv skulle stå for at tage noget med, vi kunne sove i. Altså et telt og så videre. Det glemte jeg, så jeg tog simpelthen til Bornholm uden noget at sove i. Det var først i metroen mod Kastrup, da de andre spurgte mig, at det gik op for mig. Havde ikke skænket det en tanke. Men jeg tog det meget afslappet, der var ikke noget der, jeg er også et friluftsmenneske, så jeg fandt et fortelt, jeg kunne sove i.
Jeg har heldigvis sådan en ‘det tager vi som det kommer indstilling’. Jeg har ikke noget imod de her spontane ting. Det tror jeg også har hjulpet mig meget på øen, for der er mange ting der bare opstår lige pludselig.
Hvad har været det sværeste ved at bo på Ungdomsøen midt i Øresund?
Jeg er virkelig glad for at have boet her. Men efter et år har jeg også fået en smule økuller. Det er ikke fordi, jeg er træt af øen, men jeg kan godt mærke at der er rigtig langt til Netto, hvis man lige har glemt noget. Vi er blevet meget logistisk stærke af at bo her og vi er blevet rigtig dygtige til at lægge madplaner, budgetter og planlægge ture for at handle ind. De ting man bare har taget for givet tidligere.
Det bliver rart ikke skulle bruge så meget tid på det når vi er tilbage på land. Det jeg glæder mig mest til, er når man har glemt en creme fraiche, så kan jeg bare lige gå ned i Netto og købe den.
Hvad har været det bedste ved at bo på øen?
Det kan være lidt svært at se tilbage, når det stadig er så tæt på. Jeg glæder mig til at kunne se tilbage på alle de ting, vi har lært, fordi vi har fået så mange oplevelser og muligheder for at lære ting.
Det jeg tager med videre helt lavpraktisk, er at jeg har mødt en masse mennesker, som har givet mig en masse ting, som jeg kan sparre med senere hen. Det har været virkelig fedt. Man har på en måde fået en fod indenfor døren i forhold til organisationsarbejde, og jeg har virkelig fået nogle logistiske og bureaukratiske evner og egenskaber.