fbpx

Vil du være med til at skabe sjove oplevelser for andre? Så skal du være med i Ungdomsøens helt nye ”Åben Ø” udviklingsgruppe!

Mulighederne er uendelige! Skal vi have dykning, genbrugsjulemarked på øen, byg-selv-tømmerflåde-ræs eller noget helt andet? Vil du være med til at bestemme det? Vi søger folk, der vil være med i en gruppe til at planlægge mindst ét Åben Ø arrangement frem mod sommeren 2020.

Hvad er Åben Ø så helt præcis?
Åben Ø foregår første lørdag i hver måned, hvor vi inviterer alle, unge som gamle, til at se og opleve Ungdomsøen. Der er mulighed for at udforske øen på egen hånd, deltage i aktiviteter, spise mad og høre musik. Åben Ø er også en platform, hvor andre organisationer kan komme, bruge rummet frit og drømme sig selv ind i platformen.

Hvad indebærer rollen som medarrangør?
Som medarrangør er du med i et team der har til opgave at sætte temaet, finde

aktiviteter og samarbejdspartnere, koordinere frivillige og frivilligopgaver og sørge for mad til både besøgende og frivillige til Åben Ø, samt at evaluere hele arrangementet bagefter. Når du melder dig som medarrangør siger du ja til at være med til skabe mindst en ”Åben Ø” i løbet af foråret/sommeren 2020 , men vi håber selvfølgelig at du har lyst til mere. Du må være med i så mange teams som du har lyst til.

Vi forventer at et team består af mindst 3 personer. Samtidig siger du ja til at deltage ved en af startmøderne i enten Spejdercenter Holmen, København (30/10/19) eller Aarhus C (lokation følger pr mail), (31/10/19), hvor vi tømmer hjernerne for gode ideer og temaer, nedsætter teams og lægger en plan for foråret 2020.

Du behøver ikke at kende nogen på forhånd eller have nogen viden om øen, bare du synes at det lyder spændende at være med.

Ungdomsøen dækker transport til og forplejning under Åben Ø. Der vil også være mulighed for at overnatte på øen, hvis du har lyst til det.

Hvordan kommer jeg med?
Er det noget for dig, så tilmeld dig startmødet her:

København (30/10): https://ungdomsoen.nemtilmeld.dk/110/

Aarhus (31/10): https://ungdomsoen.nemtilmeld.dk/111/

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til emil.vogelius@ungdomsoen.dk