fbpx

Giv et år til Ungdomsøen

Du kan engagere dig ved at ”give et år” til Ungdomsøen (og dig selv). Giv-Et-År er en mulighed for dig, der vil prøve kræfter med konceptudvikling, værtsskab og praktisk arbejde på et så stort projekt som Ungdomsøen og bo med andre unge mennesker på en ø. Det kan være for dig, der har afsluttet gymnasiet, dig der allerede har eksempelvis en håndværksuddannelse eller for dig, der gerne vil bruge dig selv praktisk og menneskeligt og lære om dig selv, organisationen, øen og fællesskab. Året giver mulighed for både personlig udvikling og for at blive en del af Ungdomsøens udvikling. Som GEÅ er du både med, hvor det sker, og du kommer til at opleve stilheden midt i Øresund, når gæsterne er taget hjem efter en begivenhedsrig dag.

Som GEÅ er dine ansvarsområder forskelligartede, men du vil komme til at arbejde med drift og vedligeholdelse, udvikling og afvikling af øens aktiviteter i samspil med sekretariatet og støtte til og ansvar for arrangementer.

GEÅ-holdet 2020-2021

Hvordan fungerer det?
Når du engagerer dig som GEÅ bor du på Ungdomsøen i 1 år sammen med fem andre unge. Vi begynder typisk at lede efter nye GEÅ’er i foråret, og man flytter ind i august.
Uanset hvilken sæson vi er i, når du læser dette og bliver nysgerrig, er du meget velkommen til at skrive til os på engagement@ungdomsoen.dk.