fbpx

Ungemagasinet ‘Flaskeposten’ hjælper til, at du kan følge og være med i Øen uanset hvor i landet, du befinder dig. ‘Flaskeposten’ formidler bl.a. øens tiltag, historier, udvikling, organisering og arrangementer.

Redaktionen er unge engagerede frivillige, der samarbejder med Ungdomsøens kontor og producerer digitale indlæg til ungemagasinet ‘Flaskeposten’.
Redaktionsgruppen er noget for
 dig, der synes, det er spændende at formidle stemninger, fortællinger, personligheder, informationer, særligheder og begivenheder – og dette især gennem billeder og ord.
Redaktionsgruppen af unge er åben for dig, som er nysgerrig. Sammen taler gruppen om arbejdsfordeling, idéer til indhold, layout og meget mere. Gruppen tager billeder, skriver, redigerer og er sammen om det. Man bidrager både med egne evner og lærer af andres.

Ungemagasinets målgruppe er hele ungdommen – åbensindet og inkluderende.

Vil du gerne snakke med en ung, der leger med det her? Har du spørgsmål eller idéer? Skriv gerne til flaskeposten@ungdomsoen.dk