fbpx

Ungdomsøen er der, hvor de vilde, skæve og vigtige idéer bliver gjort til virkelighed. Vi tror på, at unges ideer er vigtige for verden, og hjælper unge med at løfte dem til nye højder. Derfor er øen en helt unik platform for dig, som går med en ide til et projekt, som kan skabe positiv forandring for andre. Del din ide, og vi deler Ungdomsøen med dig!

Vi støtter op om din ide ved at give dig:

  • en projektledelsescamp på Ungdomsøen, hvor du lærer om projektudvikling.
  • vejledning og projektsparring fra erfaren projektleder
  • støtte til at søge fonde til dit projekt
  • mulighed for at bruge Ungdomsøen som aktivitetsplatform 
  • et stærkt og støttende fællesskab af unge projektskabere og organisationer

Din projektide kan være alt fra en festival, en workshop, et løb, en koncert, et værksted eller debat. Det eneste krav til projektet er, at det skaber en forskel for andre, og at du forholder dig til Ungdomsøens dogmer.  Dogmerne beskriver Ungdomsøens værdier og gør, at du vil opleve stor tillid og indflydelse, handling over læring og plads til at fejle!

Sådan deler du din ide

  • Lav en kort beskrivelse eller præsentation af din ide. Du kan fx. tage udgangspunkt i denne skabelon.
  • Send den til engagement@ungdomsoen.dk
  • Inden for 2 uger får du feedback og svar på om, vi er de rette til at hjælpe dig.
  • Får du et ‘GO GO GO!’ er det næste skridt at præsentere projektet for Ungdomsøens frivillige fællesskab, hvis du vil have flere med ombord. 2 gange om året mødes alle unge frivillige til en engagementsweekend, hvor de planlægger aktiviteter og projekter sammen – her kan du få andre med ombord.

Vi modtager løbende ideer til nye projekter.

Her er en værktøjskasse, hvor du kan finde forskellige projektledelsesværktøjer til fx. at få kvalificeret og kommunikeret din ide. 

Har du spørgsmål, så skriv til øens engagementskonsulenter på engagement@ungdomsoen.dk