fbpx

By & Havn, Ungdomsøen og Københavns Kommune går sammen om 14 fantastiske skoledage på Ungdomsøen, hvor vi giver de ældste elever (6.-10. klasse) fra skoler i Københavns Kommune mulighed for at opleve øen, lære om ungedemokrati, havet, bæredygtighed, biodiversitet m.m. samt interagere med havet fagligt såvel som rekreativt.

Fagligt indhold, aktiviteter og partnere 

Vi har skruet skarpe undervisningsmoduler sammen med en række af vores sejeste partnere.  

Tema 1: ”Mærk havet” 19. august – 23. september (Trygfondens Kystlivredning ”Respekt for Vand” og Idrætsprojektet)

Vi sætter ungedemokrati, verdensmål og indflydelse på dagsordenen. Gennem debat og dialog baseret undervisning skal eleverne sammen lave spillereglerne for deres eget ø-samfund. Workshoppen bliver bl.a. faciliteret af unge giv-et-år frivillige, der har givet et helt år til frivillighed og bor på øen i 12 måneder.   

Fag: Samfundsfag 

Temaer: Samfund, demokrati, indflydelse, debat, stemme, samarbejde, dialog, rettigheder. 

Tema 2: ”Undersøg havet” 21. oktober – 11. november (Øresundsmiljøskolen)

Sammen med dygtige instruktører fra Øresundsmiljøskolen har vi planlagt en sjov, vild og lærerig dag der med udgangspunkt i STEM-fagene, stiller skarpt på det mylder af dyr, der findes i det strømfyldte farvand omkring Ungdomsøen. Eleverne skal tømme fiskeruser, lære om de forskellige arter, dissekere fisk og lære om fiskens fysiologi, samt få indsigt i bæredygtig udnyttelse af fisk som fødevareressource. Til slut skal de opleve en lækker smagsprøve af den ny fangede fisk, stegt over bål. 

Fag: Matematik, Biologi, Naturfag 

Temaer: Havet, CO2, næringsstoffer, STEM, klima, bæredygtighed, energi, Verdensmål 

Tema 3: ”Spis havet” 18. november – 16. december (Havhøst)

Eleverne skal bruge alle sanser til at få indblik i havnens økosystemer, eksperimentere med havet som kilde til sunde og velsmagende fødevarer og øje for sammenhængen med de store, globale fødevaresystemer. Eleverne skal blandt andet arbejde med Ild og vand og lave havsnacks over bål og meget mere. Foreningen Havhøst stiller med formidlere og kokke.  

Fag: Madkundskab, biologi,  

Temaer: Fødevareproduktion, Mad, ressourcer, klima, havet, Tang, Fisk, Muslinger, Verdensmål 

Vil du høre mere?

Skriv en mail til: booking@ungdomsoen.dk

COVID-19 og Ungdomsøen

Vi går meget op i at følge myndighedernes retningslinjer. Derfor har vi jævnlig rengøring af toiletter og andre kontaktflader, og vi har ophængt plakater med god Corona-kutyme.

Læs Ungdomsøens Corona-retningslinjer her.