fbpx

Ø-weekend for alle!

Tilmelding påkrævet
Tilmeld dig her

Mød andre unge og bliv en del af Ungdomsøens ungefællesskab til ø-weekend for alle! 

Den 1.-3. oktober inviterer Ungdomsøen alle unge i Danmark til en ø-weekend, hvor vi skal møde nye mennesker, hygge os med hinanden og arbejde sammen på nye og allerede eksisterende projekter.  

Til ø-weekenden kan du blandt andet prøve kræfter med praktisk arbejde i øens fysiske rammer, skabe nye projekter med andre engagerede unge eller arbejde videre med en af øens projektgrupper.

Du kan være med til at…

  • genindrette Kommandantboligen, der er de engageredes (frivilliges) base på øen
  • bygge eksempelvis et træningsstativ eller nogle trapper i terræn
  • spise noget lækkert mad (som du måske selv har lyst til at lave?)
  • hygge og lære nye mennesker at kende
  • arbejde på gode idéer, vi får sammen i løbet af weekenden

Brænder du for at planlægge?

Inden vi byder velkommen på kajen, skal weekenden planlægges. Hvis du er vild med logistiske udfordringer, samle 1000+ puslespil og drømmer om at planlægge og afvikle events på en ø, er det dig, vi har brug for i planlægningsteamet! Det er for dig, der har lyst til at prøve kræfter i et team på tværs af unge engagerede og sekretariatsansatte, og har lyst til at lægge en arbejdsindsats frem til weekenden den 1.-3. oktober. Skriv til vores engagementskonsulenter på engagement@ungdomsoen.dk, hvis det er lige netop dig, vi mangler.

Uanset hvad, du har lyst til af ovenstående, om det så er ét bestemt projekt eller lidt af det hele, er du meget velkommen til Ungdomsøens ø-weekend for alle! 

Det er gratis at deltage, og hvis du krydser minimum én af de store broer betaler vi op til 200 kr. af dine transportudgifter. 

Ungdomsøen sørger for færgebillet og forplejning hele weekenden. Det eneste, du skal gøre, er at melde dig til via linket i venstre side.

Det sker også…

Den 2. oktober er der Ø-råd, hvor vi skal finde en ny ungeobservatør til Fonden Ungdomsøens bestyrelse og tale om, hvordan fremtidens Ø-råd ser ud. Læs mere og tilmeld dig ø-rådet her.