fbpx

Engagementsweekend med Ø-råd

Engagementsweekenden er for alle unge mellem 15-30 år, der har lyst til at være med til at skabe nye ideer og projekter på Ungdomsøen.

Engagementsweekenden er en social og sjov weekend, hvor nye og allerede engagerede unge mødes. Weekenden skal skabe en fælles front, forståelse for Ungdomsøen og udvikling af nye tiltag. Weekenden går ud på at skabe gode ø-minder sammen, at brainstorme på nye ideer og udvikle og planlægge frivilligaktiviteter. Det er her alle, som har projektideer, får støtte til at organisere sig sammen med andre.

I løbet af weekenden vil der være et Ø-råd. Formålet med de 4 årlige Ø-råd er at sikre unges trivsel og indflydelse på Ungdomsøen. Ø-rådet er derfor for dig, der vil have indflydelse på øens demokrati.  Her kommer man uden rygmærke, i kraft af sig selv, og er med til at diskutere, udvikle og skabe strukturer for engagement og frivillighed på Ungdomsøen. Du kan læse referat fra Ø-rådet i september 2020 her.

Det her kan du opleve på en engagementsweekend:

  • Møde andre engagerede på Ungdomsøen (frivillige og sekretariat)
  • Få viden om Ungdomsøen og overblik over de mange ting, du kan engagere dig i, i 2021 og fremadrettet.
  • Få indflydelse på Ø-rådet, som er øens demokratiske organ
  • Arbejde i dit (nye) frivilligteam

Vi lover også nye ø-oplevelser, lækker mad og hygge.

PRAKTISK INFORMATION

Dato: 12. – 14. marts (fra fredag ca. kl. 16.00 – til søndag eftermiddag ca. kl. 15.00)

Tilmeldingsfrist: Tilmeldingslinket kommer op på https://ungdomsoen.nemtilmeld.dk/ senest 2 måneder før eventen. Tilmeldingsfristen er mandag d. 1. marts.

Hvem: Alle nuværende og nye frivillige mellem 15-30 år.

Forplejning: Der er fuld forplejning hele weekenden og vi tager alle madhensyn, der er brug for.

Sejlads: Firmaet Sparshipping sejler fra Nyhavn 71 og færgeturen tager 30 minutter. Vi sørger for at bestille din færgebillet, når du har tilmeldt dig, og du skal blot oplyse dit navn, når du hopper på færgen. Husk mundbind!

Overnatning: 
Det er muligt at overnatte i sovesal, shelter eller medbringe eget telt til teltpladsen.

Pris: Tilmelding er gratis og inkluderer mad, overnatning og sejlads. Ungdomsøen giver et transporttilskud på 200 kr. til frivillige, som skal krydse mindst én af de store broer for at deltage i engagementsweekenden. Husk at gemme dine kvitteringer.

Pakkeliste: sovepose, liggeunderlag (hvis du sover udendørs), lagen, håndklæde, tøj, der passer til vejret, og toiletting.

Har du spørgsmål, så skriv en mail til engagement@ungdomsoen.dk med emnefeltet: ‘Engagementsweekend’.