fbpx

Arbejdsweekend og Projektcamp for engagerede og partnerorganisationer

Arbejdsweekend og Projektcamp

I arbejdsweekender er der tid til, at du kan arbejde på et eller flere projekter i et team af engagerede. Samtidig er der god mulighed for, at opleve Ungdomsøen og blive en del af Ungdomsøens fællesskab, da de forskellige teams vil møde hinanden til fællesspisning morgen, middag og aften.

Denne arbejdsweekend byder også på Projektcamp lørdag d. 15. maj kl. 09.30-17.15. Projektcampen er valgfri for alle, der deltager i arbejdsweekenden og det er også muligt udelukkende at deltage i projektcamp.

Projektcampen giver alle projektteams et kompetenceløft inden for projektledelse i ægte ”Ungdomsø style”. Der vil være inspirationsoplæg udefra og mulighed for at lære nye projektværktøjer at kende, der tager projekterne fra ide til konkret handleplan og funding-strategi. Programmet for dagen vil blive uploadet her på siden.

Er du ikke så meget til projektarbejde? Ø’xplorer er et team af engagerede, der altid er i fuld gang med praktisk arbejde på arbejdsweekender. De løser alverdens opgaver på øen – det kræver ikke nogen særlig erfaring. Så har du lyst til ”bare” at arbejde praktisk i fællesskab med andre unge og opleve Ungdomsøen derigennem – så er det, det rette hold for dig.

PRAKTISK INFORMATION

Dato: 14. – 16. maj (fra fredag ca. kl. 16.00 – til søndag eftermiddag ca. kl. 15.00) Projektcamp er lørdag d. 15. maj fra 09.30-17.15

Tilmeldingsfrist: Tilmeldingslinket kommer op på https://ungdomsoen.nemtilmeld.dk/ senest 1 måned før eventet. Tilmeldingsfristen er søndag d. 9. maj. Det er muligt at tilmelde sig hele weekenden eller kun projektcampen.

Hvem: Alle engagerede. Er du helt ny – så tøv ikke med at kontakte os – der er plads til alle.

Forplejning: Der er fuld forplejning hele weekenden og vi tager alle madhensyn, der er brug for.

Pris: Du dækker selv transportudgifter til København, men sejlads til Ungdomsøen, ophold og forplejning er gratis. Vi giver transporttilskud på 200 DKK til unge, der krydser en af de store broer.

Overnatning: Overnatning foregår på sovesale op til 9 personer med tilhørende bad og toilet. Det er også altid muligt at overnatte i shelter eller medbragt telt.

Medbring: sovepose, liggeunderlag (hvis du sover ude), lagen, håndklæde, tøj til vejret og toiletting. Husk praktisk arbejdstøj, hvis du skal arbejde praktisk med Ø’xplorer.

Spørgsmål: kontakt engagement@ungdomsoen.dk