fbpx

Arbejdsweekend 4-6 september

Tilmelding påkrævet
Læs mere om eventet her

Ø’fit, arbejdshandsker og meget mere.

Ø’fit, arbejdshandsker og meget mere. 
 
Opgaver i weekenden:
  • Når vi kommer tættere på, kan du finde en liste med opgaver her
Hvornår: Afgangs- og ankomst-tidspunkt kan ses i tilmeldingen.
Hvem: Alle med et ungt sind
Pris: Du dækker selv transportudgifter til København, men sejlads til Ungdomsøen og forplejning er gratis.
Medbring: Du skal selv medbringe grej til en weekend; sovepose og lagen. Vil du sove udenfor, så husk et telt, der kan klare den friske vind i Øresund.
Ansvarlig: Rikkemaija Larsen.
Tilmelding
Hvis du og dine kammerater drømmer om at få lov til at tilbringe nogle uforglemmelige dage på Ungdomsøen sammen med en andre unge, så skal I tilmelde jer NU! Tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet.
* Bemærk at afgangstidspunkt kan ændre sig, alt efter fyldte sejlladser.

FAQ

Jeg tænker fest – Hvad tænker I?
Vi tænker, at en fest er mange ting, men at den på Ungdomsøen ikke involverer solide mængder alkohol. Brug af værktøj og færdsel rundt i kilometer af tunnelgange i påvirket tilstand er ikke en fornuftig kombination.

Hvor kan jeg kaste mig på ryggen i udmattelse, når dagen er forbi?
Du skal selv medbringe et telt, som kan slås op på en fælles lejrplads i nærheden af fællesfaciliteterne. Tag desuden en varm sovepose og vindstærkt telt med – Der er ikke meget læ på en ø midt i Øresund.

Hvordan er min selfie-dækning?
Der er masser af Wi-Fi så du kan dele årets bedste sommerferiebilleder og hashtagge løs med #ungforung #ungdomsøen og meget mere! Mobildækningen er elendig, så hvis du skal ringe efter pizza, er det bedst på Wi-Fi opkald.

Er det egentlig lidt ”Nordens Ibiza”?
Næ, det kan da godt være, at du kan pådrage dig en solskoldning, hvis du glemmer solcremen, men vi er fortsat i Danmark, og selvom vi skal på ø-camp, så må du være forberedt på, at temperaturen er lidt lavere end på fastlandet – Ta’ varmt tøj med!

Skal jeg tage mine swagger jeans og hippe sneakers med?
Den holder måske på gåturen ned ad Nyhavn mod færgen, men så stopper det også ved landgangsbroen. Vi kommer til at arbejde, og arbejdshandsker, slidte t-shirts og blå kansasbukser, bliver du sikkert lykkelig for, men hey! Du vil være smuk uanset hvad du har på.