fbpx

Arbejdsweekend og Ø-råd den 11.-13. december

Tilmelding påkrævet
Læs mere om eventet her

Arbejdsweekender på Ungdomsøen er for alle nuværende og nye engagerede frivillige.

Arbejdsweekender på Ungdomsøen er for alle nuværende og nye engagerede frivillige. I arbejdsweekenderne er der tid til, at du kan arbejde på et eller flere projekter i et team af frivillige. Samtidig er der god mulighed for at blive en del af Ungdomsøens fællesskab, da de forskellige teams vil møde hinanden til fællesspisning morgen, middag og aften.    

Er du ikke en del af et frivilligteam endnu og vil du gerne være med? Så skriv til: engagement@ungdomsoen.dk, så hjælper vi dig med at finde det helt rette team til dig.
Du kan se en oversigt over de eksisterende frivilligteams, som du kan blive en del af, her. Du kan kontakte tovholderen direkte, hvis du gerne vil være med eller har spørgsmål. 

Om lørdagen afholdes Ø-råd. Ø-rådet er for dig, der vil have indflydelse på Ungdomsøens udvikling. Her kommer man uden rygmærke i kraft af sig selv og er med til at diskutere, udvikle og skabe strukturer for engagement og frivillighed omkring Ungdomsøen. ALLE er velkomne! 

Hvad foregår der på et Ø-råd? Det kan du være med til at bestemme ved at sende en mail til blivhort@ungdomsoen.dk. Dagsorden opdateres og offentliggøres to uger før Ø-rådet. På seneste Ø-råd præsenterede Astrid Lundsgaard, vores ungeobservatør i Ungdomsøens bestyrelse, seneste nyt i Fonden Ungdomsøen, vi diskuterede Ungdomsøens interne kommunikationskanaler og valgte nye medlemmer til Ø-rådets arbejdsgruppe. 

PRAKTISK INFORMATION 

Hvornår: Afgangs- og ankomst-tidspunkt kommer snarest op i tilmeldingen på https://ungdomsoen.nemtilmeld.dk/  

Hvem: Alle nuværende og nye frivillige med et ungt sind. 

Pris: Du dækker selv transportudgifter til København, men sejlads til Ungdomsøen og forplejning er gratis. Vi giver tilskud på 200 DKK til unge, der krydser en af de store broer.

Overnatning: Overnatning foregår på sovesale op til 9 personer med tilhørende bad og toilet.  

Medbring: sovepose, lagen, håndklæde og toiletting.  

Spørgsmål: kontakt engagement@ungdomsoen.dk  

GODT AT VIDE 

Hvordan er min selfie-dækning?
Der er masser af Wi-Fi, så du kan dele årets bedste outdoor billeder og hashtagge løs med #ungforung #ungdomsøen og meget mere! Mobildækningen er elendig, så hvis du skal ringe efter pizza, er det bedst på Wi-Fi opkald. 

Skal jeg tage mine swagger jeans og hippe sneakers med?
Den holder måske på gåturen ned ad Nyhavn mod færgen, men så stopper det også ved landgangsbroen. Er du med på byggeholdet, kommer vi til at arbejde  – arbejdshandsker, slidte t-shirts og blå kansasbukser bliver du sikkert lykkelig for. Men hey! Du vil være smuk, uanset hvad du har på.