Private

Nat i naturen 2021 Ungdoms08

“Ungdomsøen har det meste til rådighed, så det er fleksibelt at komme herover. Det er helt sikkert noget, jeg vil gøre igen en anden gang.”

– Simon Tykgaard, gæst på Ungdomsøen i maj 2021

Transport

Der er én måde at komme til Ungdomsøen på, og det er ved at sejle. I kan enten sejle selv, gå ombord på færgen i Nyhavn eller booke en actionpræget sejltur.

Færgen sejler i fast rutefart fra Nyhavn tirsdag-søndag fra maj til oktober. Det er også muligt at booke færgen på andre tidspunkter. Turen fra Nyhavn til Ungdomsøen tager en halv time. Se afgangstider og book jeres færgebilletter på sparshipping.dk.

Er I til fart og vind i håret, kan vi anbefale en RIB-sejlads. RIB står for Rigid Inflatable Boat, og de hurtige gummibåde sejler op mod 60 knob (110 km/t). RIB-turen skyder jeres tur til Ungdomsøen i gang med et adrenalinsus og er oplagt til polterabender og fødselsdage, der skal være lidt ud over det sædvanlige. Kontakt Ungdomsøens bookingafdeling på booking@ungdomsoen.dk eller ring til os på +45 20 40 59 99, hvis I er interesserede i hæsblæsende tur til Ungdomsøen.

Ungdomsøens havn er åben for alle, og I er også velkomne til selv at sejle ud til os og lægge til mod et havnegebyr. For kajakker, paddleboards og lignende lyder gebyret på 40 kroner per person på 31 år eller derover og 70 kroner per person på 31 år eller derover, som ankommer i øvrige fartøjer. Det er gratis for alle på 30 år og derunder at lægge til i Ungdomsøens havn. Læs mere om havnens forhold på siden "Lystsejlere" her på hjemmesiden. [indsæt link til lystsejler-siden]

Bningen Fuld færge 2019 08 24 UØ
Både i havnen
IMG 2060
194038910 4141732889247903 6897451503579767251 n
2

Mad og drikke

På Ungdomsøen skal I huske madpakken, når I besøger os. Vi har gasgrill og udekøkkener til rådighed, I kan låne, og det er muligt at leje bålfade og bålgrejskasser samt at købe brænde, hvis I ønsker at tilberede jeres medbragte mad over båd.

Har I glemt madpakken eller melder den søde tand sig, kan I gå på opdagelse i vores kiosk, som ligger i hovedindgangen, hvor der står "1890" over døren. Her kan I finde snacks, kolde forfriskninger og lette måltider som kopnudler og havregrød. Derudover kan I også købe Ungdomsø-merchandise, som er skabt af frivilligt engagerede unge.

Har I planlagt udendørs spisning, men bliver overrasket af regn og blæst, så henvend jer i kiosken. Her vil øens personale se på mulighederne for at finde et sted, I kan sidde i ly for vejret.

Det er også muligt at købe forplejning gennem Ungdomsøen, hvis I er en større gruppe, som besøger øen. Dette skal forudbestilles gennem vores bookingafdeling på booking@ungdomsoen.dk.

Bål Madlavning 2020 03 01 Emil Lyders 1
Nat i Naturen2021 Ungdomsøen16
20210629 0279

Aktiviteter

På Ungdomsøen er det din egen skyld, hvis du keder dig.


Vi har 70.000 eventyrlige kvadratmetre, som du kan gå på opdagelse i. Der er altid noget at lave på øen, og du kan både gå i gang med aktiviteter på egen hånd eller booke øens unge til at skabe nogle helt særlige oplevelser. Se vores udvalg af aktiviteter her. [indsæt link til aktivitetssiden]

IMG 2502
Rundvisning
IMG 7144
Havespil
Fotoløb
Fotoløb

Rundvisning

På en rundvisning på Ungdomsøen vil du blive vist rundt af en af de unge, der bor på øen eller af en ung engageret med et godt kendskab til øen. De vil vise dig Ungdomsøen ud fra deres perspektiv, fortælle røverhistorier og historiske fakta samt dele minder og drømme med jer. Derfor er hver enkelt rundvisning helt unik, og selvom man har været på én rundvisning, kan man sagtens tage en ny næste gang, man besøger Ungdomsøen.

Antal: min. 10 personer / max. 25 personer per rundviser
Pris: 70 kr. for unge / 100 kr. for personer over 31
Varighed: 1,5 time
Book: 2 uger i forvejen gennem booking@ungdomsoen.dk

Bningen Rundvisning 2019 08 24 UØ
IMG 2473
Ktionærforum07
NRE Pjulefrokost dec2019 UØ 1
A126059 R1 04 17

Havespil

Havespil og drinks 3
Havespil og drinks 1
Havespil og drinks 6

Fotoløb

Ungdomsøens Robin Hood-model

Alle er velkomne på Ungdomsøen, men vi skal huske, at Ungdomsøen er en platform, som skabes og udvikles af, med og for unge. For at gøre øen så tilgængelig for unge som overhovedet muligt, er der forskel på priser på øen. Det betyder, at unge under 30 år får en rabat på 30% på langt de fleste ting, man kan købe eller booke på Ungdomsøen. Hvis du er 31 år eller derover, så er du med til at holde prisen nede for unge og derved gøre det muligt for mange flere unge at besøge Ungdomsøen. Det kalder vi Ungdomsøens Robin Hood-model.

Ægte åben ø-kultur

Når I besøger Ungdomsøen, kan der være flere forskellige grupper med hvert deres formål på øen. Det skaber god dynamik, og det er naturligt at hilse og være nysgerrige på øens øvrige gæster. Sådan skaber vi nemlig en ø, hvor alle føler sig hjemme, og hvor vi tager allerbedst hensyn til hinanden.

Book jeres besøg

Skriv til vores bookingafdelingen på booking@ungdomsoen.dk, hvis I er en gruppe på mere end 10 personer, som ønsker at besøge Ungdomsøen. Ellers kan I booke via knappen "Book" her på siden.

DSC04895