Københavnske unge

NIS00097

Er du mellem 15 og 30 år, og bor du i Københavns Kommune? Så tag dine venner med på Ungdomsøen og få gratis overnatning hver lørdag fra maj til oktober!

Københavns Kommune og Ungdomsøen er gået sammen om at give en gave til ungefællesskaber og vennegrupper i hele kommunen for at øge trivslen blandt unge.

“Når man har den travle hverdag, der kører derudaf, så er det fedt lige at komme ud fra det københavnske og få et break, nyde naturen og trække vejret,”


– Anne Skamris, gæst på Ungdomsøen i maj 2021

Særlige tilbud for københavnske unge

2020 09 27 Ungdomsøen Fødselsdag 060
Ungdomsø-weekender
NIS00497
Gratis overnatning fra maj til oktober
NIS09460
Ungdomsøen inviterer til...

Ungdomsø-weekender

Ungdomsø-weekender er for alle unge i alderen 15 til 30 år og bliver afholdt cirka fire gange om året på Ungdomsøen. Her kan du møde nye mennesker, arbejde på projekter og mærke ø-stemningen og fællesskabet på egen krop. Til Ungdomsø-weekender vil der altid være et aktivitetsrigt program, som nogle gange byder på kurser, workshops og spændende oplæg. Følg med i hvornår vi afholder vores næste Ungdomsø-weekend på siden Arrangementer her på hjemmesiden eller på vores facebookside.

2020 09 27 Ungdomsøen Fødselsdag 011
2020 09 27 Ungdomsøen Fødselsdag 157
Flexfrivillige
Image00030

Gratis overnatning fra maj til oktober

Hver lørdag giver vi gratis overnatning og køkkenfaciliteter på Ungdomsøen, der ligger kun 30 minutter fra Nyhavn. På Ungdomsøens 70.000 eventyrlige kvadratmeter kan du tage fodboldklubben med ud på jeres årlige sommertur, få inspiration til jeres næste sang i bandet eller tage dine roomies med ud for at møde forskellige unge, når vi tænder fælles bål om aftenen. Turen til Ungdomsøen giver jer mulighed for at komme lidt væk fra en presset hverdag og ud til et frirum, hvor der er plads til at slappe af, mulighed for at fordybe sig i projekter og ikke mindst komme tættere på hinanden igen efter to år med fysisk afstand og adskillelse.

Køkkenfaciliteter og overnatning bookes efter først-til-mølle-princippet. Du booker ved at sende en mail til booking@ungdomsoen.dk, hvor du skriver "Københavnertur" i emnefeltet. I mailen skal du skrive, hvor mange I er, og om du/I vil booke teltplads, shelter eller sovesal.

Ungdomsøen inviterer til...

En gang om måneden inviterer vi ind i Ungdomsøens ungefællesskab i arrangementsrækken Ungdomsøen inviterer til.... Hver gang har vi et nyt tema, men fælles for hvert arrangement er, at du kan møde nye mennesker, få noget lækkert mad og lære lidt om Ungdomsøen. Tidligere har vi blandt andet holdt arrangementerne Ungdomsøen inviterer til Neo Ellow og nudler og Ungdomsøen inviterer til bål, burger og biomimik. Arrangementerne kan både blive holdt på Ungdomsøen ud for København eller rundt omkring i landet. Følg med i hvornår vores næste arrangement er på siden Arrangementer her på hjemmesiden eller på vores facebookside. Du kan også læse mere om Ungdomsøen inviterer til... og melde dig til planlægningsteamet under fanen "Engagement" her på hjemmesiden.

274497960 370832547955818 4434561068523567196 n
274800868 347053587308335 3359107263034171363 n
274804805 741521220123608 2481524970540731130 n
IMG 2793
IMG 2725
IMG 2599

Transport

Der er én måde at komme til Ungdomsøen på, og det er ved at sejle. I kan enten sejle selv, gå ombord på færgen i Nyhavn eller booke en actionpræget sejltur. Vi samarbejder med SparShipping og Actionboat.dk.

SparShippings færger sejler i fast rutefart fra Nyhavn tirsdag-søndag fra maj til oktober. Turen fra Nyhavn til Ungdomsøen tager en halv time. Se afgangstider og book færgebilletter på sparshipping.dk.

Ungdomsøens havn er åben for alle, og I er også velkomne til selv at sejle ud til os. Det er gratis for alle unge på 30 år og derunder. Hvis du har forældre eller venner med, som er 31 år eller derover, skal de betale et havnegebyr. Det lyder på 40 kroner per person, hvis I ankommer i kajak, på paddleboard eller lignende, og 70 kroner per person på 31 år eller derover i øvrige fartøjer. Læs mere om havnens forhold på siden Lystsejlere her på hjemmesiden.

Bningen Fuld færge 2019 08 24 UØ
2
194038910 4141732889247903 6897451503579767251 n
A126056 R1 21 22
Både i havnen
IMG 2060

Mad og drikke

Du skal selv tage mad med, når du besøger Ungdomsøen. Københavns kommune har betalt for at du kan bruge køkkenfaciliteter gratis, hvis du booker overnatning en lørdag fra maj til oktober gennem vores "Københavnertur"-tilbud.

På andre tidspunkter har vi gasgrill og udekøkkener til rådighed, du kan låne, og det er muligt at leje bålfade og bålgrejskasser samt at købe brænde, hvis du ønsker at tilberede din medbragte mad over båd.

Hvis du har glemt madpakken eller lækkersulten melder sig, kan du gå på opdagelse i vores kiosk, som ligger i hovedindgangen, hvor der står "1890" over døren. Her kan du finde snacks, kolde forfriskninger og lette måltider som kopnudler og havregrød. Derudover kan du også købe Ungdomsø-merchandise, som er skabt af frivilligt engagerede unge.

Nat i Naturen2021 Ungdomsøen16
Bål Madlavning 2020 03 01 Emil Lyders 1
Kurs festival 7

Aktiviteter

På Ungdomsøen er det din egen skyld, hvis du keder dig.


Om aftenen tænder vi bål i amfiteateret, hvor alle, der er på øen, kan mødes under åben himmel. I kan også bruge tiden på at fare vild i gangene på det tidligere militærfort, hoppe i havnen og blive varmet igennem i saunaen, spille brætspil, mødes om poolbordet, udfolde jeres kreativitet i vores krea-rum eller udnytte de mange andre muligheder, der gemmer sig på de 70.000 eventyrlige kvadratmeter. Det er kun fantasien, der sætter grænser for jeres besøg, og vi glæder os til at se, hvad I finder på. Se vores udvalg af aktiviteter her.

Sauna
Sauna
Havespil_Kongespil
Havespil
Paddleboard
Paddleboard

Sauna

Turen i bølgen blå er forfriskende året rundt, men bliver lige en tand bedre af et besøg i en varm sauna. Ungdomsøens sauna er placeret på den vestlige strand med smuk udsigt ind over København.

Antal: maksimum 10 personer
Pris for 2 timers leje med gør-det-selv optænding: gratis for unge / 600 kroner for personer over 31
Pris for brænde: 122,50 kroner for unge / 175 kroner for personer over 31 år
Pris for, at vi tænder op: 200 kroner
Varighed: 2 timer
Book: I kiosken på Ungdomsøen

Havespil

Ungdomsøens udvalg af de klassiske havespil giver frisk luft til både krop og sjæl. Du kan blandt andet tage et slag kongespil, kæmpemikado eller kroket med dine venner, kollegaer eller klassekammerater.

Antal: Spørg, hvad der er ledigt i kiosken
Pris: Gratis for alle
Varighed: Så længe I har lyst
Book: Kiosken på Ungdomsøen

Havespil og drinks 3
Havespil og drinks 1
Havespil og drinks 6

Paddleboard

Test balancen og dine evner på usikkert underlag med Ungdomsøens stand-up paddleboards. Det er for alle niveauer, så længe man ikke er bange for at blive våd. Brug af Ungdomsøens paddleboards er på eget ansvar, og må kun ske i Ungdomsøens havn.

Antal: 5 paddleboards
Pris: 105 kroner for unge / 150 kroner for personer over 31 år
Varighed: 1 time
Book: Kiosken eller gennem booking@ungdomsoen.dk
OBS: Udlejes kun til personer over 18 år. Brug af paddleboards er på eget ansvar.

Overnatningsmuligheder

2021 03 10 Ungdomsøen Rum 5584 kopier
Sovesal 10 personer
Bningen Telte på lejrplads 2019 08 24 UØ
Teltplads
194038910 4141732889247903 6897451503579767251 n
Overnatning i egen båd

Sovesal 10 personer

Tilbring natten i de gamle sovesale, der før husede op mod 40 soldater i hængekøjer. Nu er der sengeplads til 10 personer, 2 brusekabiner og 1 toilet i de nyrenoverede sovesale. Sovesalene har en fantastisk udsigt over Ungdomsøens havn og videre ind mod København fra reposen, der er bygget af Ungdomsøens frivilligt engagerede unge.

Der er 9 sovesale med plads til 10 personer på Ungdomsøens førstesal. Der kan udleveres nøgler til sovesalene, og det er naturligvis muligt at tilkøbe dyner, puder, sengelinned og håndklæder.

Antal: 10 personer
Pris: Per person: 140 kroner for unge / 200 kroner for personer over 31 år. Per sovesal: 1050 kroner / 1500 kroner
Book: 2 uger i forvejen gennem booking@ungdomsoen.dk

2021 03 10 Ungdomsøen Rum 0026 kopier
2021 03 10 Ungdomsøen Rum 5590 kopier
2021 03 10 Ungdomsøen Rum 5599 kopier

Teltplads

På vores lejrplads med plads til mere end 600 overnattende, har du mulighed for at leje en teltplads til at slå dit medbragte telt op. På lejrpladsen er der adgang til udendørs køkkenfaciliteter samt toilet og bad. Teltpladsen ligger med havudsigt over Øresund.

Der kan naturligvis lejes telt, liggeunderlag og sovepose i forbindelse med leje af teltplads.

Antal: Mere end 600 personer
Pris: Per person: 50 kroner for unge / 70 kroner for personer over 31 år
Book:
Via vores webshop.

Telte på lejrplads
71182720 2462924373742630 806370016650854400 o
60113334 2204057296296007 5220518055204880384 n
NZ6 2428

Overnatning i egen båd

Ankommer du til Ungdomsøen i egen båd, kan du vælge at overnatte i den. Det koster 40 kroner per person for unge på 30 år og derunder og 60 kroner per person over på 31 år og derover. Husk at melde din ankomst til Ungdomsøens personale og sig, at du ønsker at overnatte i din egen båd.

Københavnerpakken

• Du skal bo i Københavns Kommune og være mellem 15 og 30 år for at kunne benytte dig af tilbuddet om gratis overnatning lørdage fra maj til oktober.

• Hver lørdag fra maj til oktober betaler Københavns Kommune for overnatning, spisesal, køkkenfaciliteter og fælles bål i amfiteatret

• Du betaler selv for sejlads eller får en ven til at sejle dig

• Du booker på mail: booking@ungdomsoen.dk. Skriv "Københavnertur" i emnefeltet og husk at skriv, hvor mange I kommer, og hvordan I vil overnatte.

Ægte åben ø-kultur

Når du besøger Ungdomsøen, kan der være flere forskellige grupper med hvert deres formål på øen. Det skaber god dynamik, og det er naturligt at hilse og være nysgerrige på øens øvrige gæster. Sådan skaber vi nemlig en ø, hvor alle føler sig hjemme, og hvor vi tager allerbedst hensyn til hinanden.

IMG 1556 Københavns kommune