Freja2
Created by potrace 1.16, written by Peter Selinger 2001-2019

Mød Freja som er ny Giv-Et-År-engageret

Vi er stolte af at kunne præsentere Freja som en del af det nye hold Giv-Et-År-engagerede på Ungdomsøen.

Onsdag den 10. august flytter seks unge ind på Ungdomsøen for at give et år af deres liv til Ungdomsøens fællesskab. Det er det, vi kalder Giv-Et-År-engagerede. I løbet af året er de en vigtig og uundværlig del af øens hverdag i både drift, værtskab og aktiviteter.

Én af de seks unge er 21-årige Freja, som kommer fra Midtjylland. Herunder kan du lære hende lidt at kende, indtil du møder hende på Ungdomsøen i løbet af det næste år.


Hvorfor søgte du om at blive Giv-Et-År-engageret?


Jeg søgte som GEÅ for spejderne, men fik at vide jeg skulle prøve at søge dette, da de mente, at jeg ville få rigtigt meget ud af det og med alt, hvad jeg går og laver inden for spejder, så ville jeg kunne lave nogle kæmpe fede ting.


Hvad er du mest spændt på ved at blive en del af et ungefællesskab, der samarbejder på tværs af landet?


Jeg elsker ideen om at skulle arbejde med rigtigt mange passionerede mennesker. Jeg elsker, når folk brænder for noget og så giver den 120%. Det giver mig rigtigt energi selv at arbejde med folk, der elsker det, de laver.


Hvad håber du at få indflydelse på i dit år som Giv-Et-År-engageret?


Jeg ved det ikke helt endnu, men måske lige så meget dem, jeg skal arbejde med, som øen. Jeg elsker, når vi bliver påvirket på en god måde af dem omkring os og får nogle kompetencer og “værktøjer” med os fra andre.


Hvad glæder du dig til at prøve kræfter med i doing above learning stil?


Det er jo meget noget, vi praktiserer igennem spejder og bestemt også en læringsform, jeg holder meget af. Jeg glæder mig til at gå i dybden med noget, jeg selv synes, er spændende, og bare gøre det i stedet for, at det bare er en idé. Altså at få lov til bare at gøre det i stedet for, at det bare bliver et ønskeprojekt.


Hvad drømmer du om?


Jeg drømmer i bund og grund egentligt bare om at være glad resten af livet. Jeg drømmer om at udvikle på mig selv og blive den bedste version af mig selv.

Men ellers drømmer jeg også bare om min næste kolde Pepsi max eller varme kop kaffe ;-)