fbpx

Do’s and don’ts på Ungdomsøen – Pas på vores ø

På Ungdomsøen må du det meste. Alligevel er der, fordi du er på et gammelt søfort, nogle ting, som vi vil bede dig om at overholde. Både for din egen og andres sikkerheds skyld og for at hjælpe os med at holde øen så ren og bæredygtig som mulig.

Når vi går rundt på Ungdomsøen

Da vi er på en ø, skal vi passe ekstra godt på os selv og hinanden. Derfor må du ikke løbe på stensætninger eller på stenene rundt i vandkanten, og du skal holde dig inden for værnene. Hvis du vil ud på molerne, skal du altid tage en ven med.

Overnatning på Ungdomsøen

Hvis du vil sove på øen, skal det altid meldes i kiosken. I kiosken hjælper vi også med at finde de områder på øen, hvor du må sætte telte og bivuakker op.

Vi rydder altid op efter os selv her på øen, og affald skal i affaldsspande og må ikke graves ned eller brændes.

Pas på dit telt og dine ejendele. Ungdomsøen har intet ansvar i forhold til ting, der bliver væk, bliver stjålet, eller som går i stykker.

Bål, ild og stearinlys

Du må kun tænde bål i de faste bålfade. Brænde kan købes i kiosken.

Du må ikke bruge stearinlys, flagermuslygter, fakler eller lignende og ikke have åben ild indendørs.

Står du for et arrangement på Ungdomsøen?

Alle aktiviteter skal koordineres og aftales med Ungdomsøens personale forinden.

Generelt skal vi selvfølgelig overholde dansk lov og følge anvisninger fra Ungdomsøens personale og engagerede. Brud herpå kan medføre bortvisning.