fbpx

Status fra Ungdomsøens ungeobservatør

|

Kategorier

Ungdomsøen

Den 30. marts var der bestyrelsesmøde i Fonden Ungdomsøen. Her delte Ungdomsøens medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer viden, som alle unge i fællesskabet bør have adgang til. Derfor kan du her læse de vigtigste pointer fra mødet: først generelt om Ungdomsøen, dernæst fra et oplæg om unges demokratiske deltagelse og til sidst kort om økonomien.

Af Sarah, 22 år, ungeobservatør i Fonden Ungdomsøens bestyrelse

Det går godt!

Øens engagementskonsulenter, Anna og Ea, har i samarbejde med unge lavet en strategi for, hvordan vi kan styrke engagementet. Der er særligt fokus på tilgængelighed, magt og gode fællesskaber, hvilket allerede har givet pote. Engagementet spirer igen, hvilket især ses ved opbakningen til Ungdomsøens arrangementer.

Den kommende sæson tegner rigtig godt for Ungdomsøen. Det kan tydeligt mærkes at flere og flere begynder at få øjnene op for øens potentiale. Det ses ved, at øen allerede har næsten 50% af dette års forventede bookninger i hus, hvilket er virkelig godt for en ung organisation som vores. Yderligere er 80% af alle bookinger såkaldt ’formålsrelaterede’, hvilket betyder, at de på den ene eller anden har unge i deres målgruppe.

Til sidst blev der givet en stor ros til os engagerede. Øens gæster mærker virkelig øens ånd, når det er os, der står på kajen eller giver rundvisninger. De værdsætter atmosfæren, vi skaber, hvilket ses ved, at netop de gæster, som møder os unge, også er dem, der skriver de bedste evalueringer efter deres besøg. De gæster som oplever denne autentiske Ungdomsø er nemlig dem, som giver de bedste anmeldelser, når de evaluerer deres besøg. Derudover blev det understreget, hvor megasejt og vigtigt det var, at en flok kerneengagerede med timers varsel trådte til for at stormsikre fortet under stormen Malik i starten af året!

Tema: Unges demokratiske deltagelse

Det meste af mødet blev brug på temaet ’Unges demokratiske deltagelse’ som forpersonen Lisbeth Trinskjær faciliterede. Oplægget havde henblik på at informere om og skabe en dialog omkring, hvordan unge agerer som samfundsaktører i dag, så vi kan have dette for øje i bestyrelsesarbejdet og på Ungdomsøen.

Baseret på ny forskning er der kommet et nyt indblik i, hvordan vores generation forholder sig til samfundet og vores plads i det. Forskningen viser, at danske unge er de unge i verden, som teoretisk ved mest om demokrati og politik, men samtidig er vi de unge i verden, som tror mindst på, at vi kan gøre en forskel i samfundet. Vi er vokset op i en verden, hvor vi har skulle indfinde os med, hvordan tingene er og har gennem vores dannelse fået skabt en konventionel indstilling til verden omkring os. Vi vokser op i et skolesystem, hvor vi ofte er mere fokuseret på lærernes facit og den gode eksamenspræstation end på læringen i sig selv. Vi er en generation af reflekterede unge. Vi er meget opmærksomme på at leve op til andres forventninger og ønsker, hvilket gør, at vi ikke har tid til at finde ud af, hvad vi selv tænker, og handle på dette. Vi er altså gode til at handle ud fra hvad andre ønsker, vi gør, og mindre ud fra hvad vi selv gerne vil. Derudover er vi vokset op med at lære om demokrati i skolen, det såkaldte ’som-om demokrati’, hvor vi har leget og imiteret demokrati som en del af vores uddannelse, men vi har aldrig oplevet at kunne skabe en reel forandring. Derfor er vi, sammenlignet med de forrige generationer ret konventionelle i vores opfattelse af samfundet.

Oplæggets vinkel gjorde særligt indtryk på mig. De andre i bestyrelsen, som er både en og to generationer ældre end mig, tog ansvar for dette og var enige i, at det er vores opdragelse og uddannelse som er skyld i, at vi ikke tror på os selv som samfundsaktører. De tog skylden, og det synes, jeg var rart og virkelig motiverende, for første gang i mit liv at få at vide og forstå at den måde, jeg indfinder mig i verden på, er et produkt af det samfund, generationerne før mig har skabt.

Det positive er, at Ungdomsøen er en del af løsningen! Langt de fleste af de ting, vi laver på øen, og den måde, øen fungerer på, understøtter, at vi unge bliver aktive samfundsaktører, som skal vi have lov til at øve os i virkeligheden. Vi skal mærke samfundet og hinanden på egen krop, hvor vi virkelig kan se effekten af vores beslutninger, og hvor vi føler, at vores stemme faktisk bliver hørt.

Men det er ikke noget, vi kan gøre selv. Vi har brug for at voksne giver os roret, og støtter os i, at det vi bestemmer, er det rigtige og værdsætter den positive forstyrrelse og nytænkning, som unge kommer med. Ungdomsøen gør begge dele. Vi er som engagerede i rigtig gode hænder, når det kommer til at blive en aktiv del af det samfund, vi lever i. På Ungdomsøen sker det nemlig på vores præmisser, og samtidig er vi ikke alene. Bestyrelsen og sekretariatet ved, at det er os, som står ved roret, men de ved også, at for at vi bliver hørt og taget seriøst, er de nødt til at blive ved med at stå bag os. Det gør de heldigvis.

Økonomien (kort)

Til sidst skal det siges at økonomien er under kontrol på trods af de øgede olie- og gaspriser. Dermed ikke sagt af de øgede priser ikke påvirker økonomien i omfattende grad. Det er er dyrt at drive en ø, og det er blevet dyrere, men vi har et godt forhold til de fonde som førhen og i fremtiden støtter øen økonomisk og derfor bliver det ikke et problem.