fbpx

Unge laver deres egen alkoholpolitik 

|

Kategorier

Ungdomsøen

Den 13. marts  2021  mødtes unge fra hele landet til digitalt ø-råd og satte et foreløbigt punktum for Ungdomsøens alkoholpolitik. Politikken blev over fire måneder formet af de unge fra Ungdomsøens frivillige fællesskab. At lægge alkoholpolitikken i hænderne på de unge selv, ligger i naturlig forlængelse af Ungdomsøens kerne om at vise tillid til unge, men vejen dertil har ikke været uden bump. 

Et mindre bjerg af varer hober sig op på kajen i det kølige novembervejr ved Margretheholms Havnen i København. Ida og Johanna, der begge er Giv-Et-År-frivillige på Ungdomsøen, er taget i land for at sejle lækkerier til øens weekendarrangement for engagerede. Blandt de våde varer til weekenden står flere rammer dåsesodavand stablet i tårne side om side med øl, tonicvand og gin. Det skal nemlig være trygt at takke både ja og nej til alkohol. Weekendens indkøb af drikkevarer stemmer derfor fint overens med  Ungdomsøens alkoholpolitik for unge engagerede . Her bliver der nemlig opfordret til, at der altid bør være et alternativ til alkohol til stede ved arrangementer for Ungdomsøens engagerede.  

”Der er tit nogle, som gerne vil tage en øl om aftenen efter arbejde på øen, men jeg kan ikke særlig godt lide øl. Derfor er det rart, at man også altid kan tage en sodavand. Jeg har aldrig følt mig presset til at drikke alkohol her,” fortæller Johanna, der har været Giv-Et-År-frivillig på Ungdomsøen siden september.  

Ida er taget i land sammen med Johanna for at fylde båden Betty med både tørre og våde varer til weekendens ungearrangement inden kursen sættes mod Ungdomsøen igen.

 Fem unge gik sammen om rammerne
“Det er tilladt at drikke alkohol på Ungdomsøen. Ungdomsøen skal være et sted, hvor der er plads til alle – uanset om man har lyst til at drikke alkohol eller ikke har.”  Sådan lyder de første sætninger i den alkoholpolitik, som blev vedtaget på ø-rådet i marts 2021.  Ungdomsøens alkoholpolitik for unge i det frivillige fællesskab er ikke et sæt regler, men en opfordring til at øens egne arrangementer giver plads til både dem, der gerne vil have en øl efter en hyggelig arbejdsdag på Ungdomsøen, og dem der helst vil have en sodavand.

Processen for at skabe en alkoholpolitik blev kickstartet på et ø-råd i december 2020. Til ø-rådet, der er Ungdomsøens ungestyrede, demokratiske organ, blev der nedsat en arbejdsgruppe, som alle kunne melde sig til. Fem unge valgte at blive en del af arbejdsgruppen og brugte derefter de næste måneder på at sætte rammerne for arbejdet med at formulere en politik for alkohol. De indhentede erfaringer med alkoholpolitik fra andre ungeorganisationer, de udformede et spørgeskema til at blive klogere på forskellige holdninger blandt unge i øens frivillige fællesskab og inviterede til udviklingsmøde inden det første udkast til en alkoholpolitik blev præsenteret for de unge i deres fællesskab på Facebook og derefter debatteret på ø-rådet i marts 2021. 

En alkoholpolitik for alle
Svarene fra det spørgeskema, som arbejdsgruppen sendte rundt, viste tydelige kontraster mellem de unge. For nogle er alkohol ikke vigtigt for at skabe hyggelige aftner på øen, mens det for andre spiller en stor rolle at dele en øl eller to.  

Spørgeskemaet blev udarbejdet af de fem unge i arbejdsgruppen og dannede udgangspunkt for de videre snakke om en alkoholpolitik.

 Udgangspunktet for arbejdsgruppen var derfor at skabe en ægte åben alkoholpolitik gennem en ægte åben proces. En af Ungdomsøens dogmer – eller grundværdier – er nemlig ‘ægte åben’. Arbejdsgruppens håb var at skabe et fælles ståsted, så man kunne undgå at trække linjerne for hårdt op mellem de forskellige synspunkter for, hvordan en alkoholpolitik skulle se ud. Det fortæller en af de unge, der var med til at forme rammerne omkring alkoholpolitikken.  

Jeg tror, noget af det vigtigste, det er at prøve at undgå polarisering. Man kan prøve at bygge bro og se, om man kan finde et fælles mål, som man kan arbejde ud fra. Hvis man nu kan finde et eller andet, man er enige om, en eller anden kerneværdi, som man gerne vil have, og så tage udgangspunkt i, hvad man har til fælles i stedet for, hvad der adskiller,” forklarer Mathilde, der var med i arbejdsgruppen for Ungdomsøens alkoholpolitik. 

Spørgsmål skal være uden skævvridninger
En af de ting, der hurtigt gik op for arbejdsgruppen, var, at alkohol er et emne, som mange af de unge har stærke følelser omkring. Det gjorde, at der var mange der deltog i møderne, og der var mange, der besvarede spørgeskemaet. Samtidig oplevede arbejdsgruppen en del modstand mod deres arbejde, da nogle unge frygtede, at en politik for alkohol ville betyde et decideret forbud mod alkohol til arrangementer på Ungdomsøen. For Mathilde, som var en del af arbejdsgruppen, var det også en svær opgave at være helt neutral.  

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er neutralt. Hvis alle eksperter mener, at alkohol er en dårlig ting, hvad er det så den neutrale holdning?,” pointerer hun.  

Grafikken her viser et udsnit af reaktioner fra de unge engagerede under et udviklingsmøde arrangeret af de fem unge i arbejdsgruppen. Udviklingsmødet skulle kickstarte processen frem mod en alkoholpolitik.

Især spørgsmålet ‘Hvor meget ville det gå ud over fællesskabet, hvis vi holdt op med at drikke?‘ skabte røre blandt de unge, fordi nogle tolkede det, som om spørgsmålet skulle føre debatten i en retning af mindre alkohol på Ungdomsøen. For at undgå spørgsmål, der kan virke ladede i den ene eller den anden retning, lærte arbejdsgruppen derfor, at det er en god ide at teste spørgsmål af i en mindre gruppe inden man deler dem bredt.

Neutralitet kan skabe ro om debatten 
Daniel, som var en del af arbejdsgruppen, pointerer også, hvor vigtigt det kan være at have neutrale personer ind over de svære snakke, når der skal nedfældes en alkoholpolitik. I forbindelse med et åbent udviklingsmøde i starten af marts var der en ansat fra sekretariatet med som ordstyrer. Da det ikke blev sagt tydeligt, hvorfor den ansatte var med til mødet, skabte det tvivl om, hvorvidt sekretariatet ville blande sig i de unges arbejde med at udforme en alkoholpolitik. For at undgå misforståelser til selve ø-rådet, hvor alkoholpolitikken skulle vedtages, havde arbejdsgruppen derfor valgt at invitere en ekstern ordstyrer. 

Det var fint at have en, der ikke havde nogen aktie i øen, til at facilitere debatten. Selvom vi godt kunne gøre det upartisk selv, skulle vi ikke overvinde deres tillid. Alle vidste, at personen her ikke i forvejen havde en aktie i øen,” fortæller Daniel.  

Læringen her blev, at det kan være svært at have ansatte med, hvis man vil skabe en tryg og tillidsfuld debat blandt unge i fællesskabet. Hvis ansatte skal med ind over en proces, som ellers er blevet givet fri til de unge selv, skal det være tydeligt, hvad den ansattes rolle er. 

I mål for nu
Tilbage står Ungdomsøens fællesskab nu med en alkoholpolitik, der sætter ord på, hvordan vi sammen skaber de mest trygge rammer, når man som engageret deltager i et arrangement på Ungdomsøen. I løbet af processen viste det sig, at der er mange meninger, når man taler om alkoholkultur i et stort og åbent fællesskab på tværs af unge fra forskellige kulturer og steder i landet.  

Her er udvalgte nedslagspunkter fra de unges arbejde med at lave en alkoholpolitik for hele det frivillige fællesskab.

Den nuværende alkoholpolitik på Ungdomsøen blev vedtaget den 13. marts 2021 og har været gældende siden, men politikken er ikke mejslet i sten. Det er vigtigt, både for demokratiet og fællesskabet, at politikken kan tages op til revurdering løbende, så den altid passer til det fællesskab, der er på øen på det pågældende tidspunkt. For når man har et ægte åbent og foranderligt fællesskab, må alkoholpolitikken nødvendigvis også være det. 

Hvis du er nysgerrig på at dykke ned i referater fra ø-råd og udviklingsmøder, kan du kigge på siden “Ø-rådet”

Næste gang vi holder ø-råd er i starten af 2022. Alle er velkomne, også selvom det er første gang, du er på Ungdomsøen. Hold øje med vores oversigt over arrangementer på hjemmesiden for den præcise dato. For at have stemmeret til ø-rådet skal man være mellem 15 og 25 år eller have engageret sig i tre af Ungdomsøens arrangementer inden for det sidste år, men alle kan deltage i debatten. Det er nemlig ægte åbent.