fbpx

Mød GEÅ’erne – Camilla

|

Kategorier

Ungdomsøen
|

Vi er stolte af at kunne præsentere Camilla som en del af det nye hold Giv-Et-År-frivillige på Ungdomsøen. 

Den 3. august 2021 flytter seks unge ind på Ungdomsøen for at give et år af deres liv til Ungdomsøens fællesskab. I løbet af året er de en vigtig og uundværlig del af øens hverdag i både drift, værtskab og aktiviteter.  

Her er kan du læse lidt om, hvad Camilla på 19 år fra Hvidovre har gjort sig af tanker om sit kommende år som Giv-Et-År-frivillig på Ungdomsøen.

Hvorfor søgte du om at blive Giv-Et-År-frivillig?  

Det er faktisk meget sjovt. Jeg har ikke lavet noget i ret lang tid, og jeg har lige præcis ledt efter et eller andet, som det. Så faldt jeg over en annonce på Instagram, sådan helt tilfældigt, to dage inden ansøgningsfristen. Det lød bare helt perfekt, og så søgte jeg. 

Hvad er du mest spændt på ved at blive en del af et ungefællesskab, der samarbejder på tværs af landet?  

Hvad vi kan finde på for os og for andre unge, hvordan det kommer til at fungere, og hvordan vi kommer til at arbejde sammen. Og hvilke projekter vi kommer til at lave. 

Hvad håber du at få indflydelse på i dit år som Giv-Et-År-frivillig?  

Nok bare at få nogle ord indført i hverdagen og blive lyttet til.

Hvad glæder du dig til at prøve kræfter med i doing above learning stil?  

Det hele i virkeligheden. Også at bo på en ø. Det bliver spændende at springe ud i. 

Hvad drømmer du om? 

Nok noget hvor jeg laver noget, jeg har lyst til at lave. Om det er med mennesker eller kunst… Der er mange ting. Så længe det bare er noget, jeg har lyst til. 

 

Følg med her på ungdomsoen.dk og på vores facebookside for at lære de andre Giv-Et-År-frivillige at kende. I løbet af året kan du følge med i GEÅ’ernes hverdag på Ungdomsøens Instagram.