fbpx

Mød GEÅ’erne – Levi

|

Kategorier

Ungdomsøen

Vi er stolte af at kunne præsentere Levi som en del af det nye hold Giv-Et-År-frivillige på Ungdomsøen. 

Den 3. august 2021 flytter seks unge ind på Ungdomsøen for at give et år af deres liv til Ungdomsøens fællesskab. I løbet af året er de en vigtig og uundværlig del af øens hverdag i både drift, værtskab og aktiviteter.  

I dette interview kan du møde Levi. De er 20 år og kommer fra Haslev på Midtsjælland.

Hvorfor søgte du om at blive Giv-Et-År-frivillig?

Jeg søgte om at blive GEÅ, fordi jeg gerne vil have et sabbatår med masser sociale aktiviteter sammen med andre unge samtidig med, at jeg gerne vil blive bedre til at afvikle events og projekter. 

Hvad er du mest spændt på ved at blive en del af et ungefællesskab, der samarbejder på tværs af landet?

Jeg glæder mig allermest til at inkludere flere unge i ungefælleskabet, end der allerede er, så vi kan være flere om at have det fedt med hinanden. 

Hvad håber du at få indflydelse på i dit år som Giv-Et-År-frivillig?

Jeg håber på at påvirke øen, så den bliver mere “queer-venlig”. Det kunne eksempelvis være fedt at få normaliseret, at man introducerer sig selv med navn og pronominer i stedet for kun navn. På den måde kommer man ikke til at antage folks pronominer ud fra eksempelvis udseende. 

Hvad glæder du dig til at prøve kræfter med i doing above learning stil?

Jeg glæder mig til at prøve at være lidt mere “handy”. Jeg elsker at bruge min hænder til at bygge og skabe ting, men det er sjældent noget, jeg har haft mulighed for, og derfor er jeg ikke særlig god til det. Det glæder jeg mig til at blive bedre til ved bare at gøre det. 

Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om at leve i en verden, hvor der er plads til alle uanset kønsidentitet, seksualitet og etnicitet, og hvor vi ikke dømmer hinanden ud fra små bagateller. 

Følg med her på ungdomsoen.dk og på vores facebookside for at lære de andre Giv-Et-År-frivillige at kende. I løbet af året kan du følge med i GEÅ’ernes hverdag på Ungdomsøens Instagram.