fbpx

Læringer fra øens første leveår

|

Kategorier

Ungdomsøen

Der er sket meget, siden Ungdomsøen åbnede i august 2019 og bød hele Danmarks ungdom velkommen.

Ungdomsøen har siden åbningen haft over 30.000 besøg, og mere end 500 unge og 44 organisationer har engageret sig i Ungdomsøen på lige præcis deres måde at gøre det på. Ungdomsøens fællesskab og besøgstallet vokser støt, og vi kan nu med sikkerhed sige, at Ungdomsøen favner mangfoldighed og giver de unge REEL indflydelse.

Alt dette var blot en drøm for to år siden. Dengang var Ungdomsøen under ombygning, og der var lange udsigter til gæster og ungeaktiviteter. Heldigvis stoppede det ikke ved drømmene, og siden åbningen har unge, samarbejdspartnere og ansatte på Ungdomsøen arbejdet benhårdt for at udfolde visioner og målsætninger.

Vi har samlet mange af de vigtigste erfaringer fra øens første års levetid i en statusrapport for projektet Explorer Island II, der skulle sikre at Ungdomsøen blev søsat på bedste vis.

Du kan finde rapporten HER, hvis du har lyst til at dykke ned i og lære om alle de processer, der har været med til at sikre en fantastisk start til Ungdomsøen.

Tak til Nordea-fonden, TrygFonden og Lauritzen Fonden for støtte og samarbejde.