fbpx

Ungdomsøens guide til at skabe digitale fællesskaber

|

Kategorier

Ungdomsøen

På Ungdomsøen er vi vant til at samles om sociale aktiviteter.
Sammenhold, kreativitet og møder på tværs er nogle af de
kerneelementer, der gør Ungdomsøens fællesskab til noget
særligt. Under coronakrisen var det pludselig ikke muligt mere.
Vi opdagede, hvor afhængige vi var, af at kunne mødes fysisk.
Med støtte fra Tuborgfondet søsatte vi et væld af forskellige
onlineaktiviteter, der alle havde til formål at skabe fællesskab
på afstand, som et plaster på såret, nu hvor vi ikke kunne
mødes ansigt til ansigt. På den måde fik vi bragt noget af
Ungdomsø-ånden ud til Danmarks unge, i en tid hvor alt var vendt
på hovedet, og mange havde brug for et fællesskab at tage del i.

Selvom coronakrisen er på vej mod sin ende,
behøver de digitale aktiviteter ikke møde samme skæbne.
I denne guide har vi samlet gode råd og forslag til, hvordan du som frivillig,
kan skabe digitale fællesskaber gennem live-udsendelser på
eksempelvis Facebook eller Instagram.
Det er nemlig ikke kun når coronaen raser, og alle er hjemme,
at digitale aktiviteter kan bruges. Fælles for aktiviteterne vi tager fat på i
denne artikel er, at de egner sig til live-stream, Ungdomsøens dogmer
reflekteres i aktiviteterne, og de er alle udviklet AF, FOR og
MED unge under coronakrisen.

Du kan læse mere her