fbpx

Ungdomsøens frivilliges beslutningsorgan er ø-rådet

|

Kategorier

Flaskeposten, Øen før nu og i fremtiden

Mød ø-rådet og ø-rådets arbejdsgruppe (ØRA)

Af Lise Ravn ud fra Samtale med Emma fra ØRA

Hvad er ø-rådet?

“Vi har et ø-råd for at sikre de unges indflydelse på beslutningerne på ungdomsøen. Ø-rådet er det beslutningsdygtige organ på Ungdomsøen. Målet for ø-rådet er at få så mange beslutninger ud til de unge som muligt, hvad end det er praktiske, visionære eller strategiske. Ø-rådet kan vælge at beslutte alt dette efter relevans. Ø-rådet vil derudover være et nytænkende demokrati, som favner alle unge. Ø-rådet arbejder efter et skema kaldet trafiklyset. Trafiklyset visualiserer hvordan man kan få indflydelse på de forskellige beslutninger ude på ungdomsøen.”

Foto: Emil Lyders

Hvem arrangerer Ø-rådet?

“Det er naturligvis unge, som arrangerer hvert ø-råd. Fem unge sidder lige nu i ø-rådets arbejdsgruppe – også kendt som ØRA. ØRA står for den praktiske koordinering af dagsordener, indhentning af relevante opdateringer fra sekretariatet og er som udgangspunkt facilitator for ø-rådene. De findes for at sikre en kontinuitet mellem møderne samt for at sikre nogle effektive, spændende og attraktive møder. De arbejder også for at sikre ø-rådets relevans og stemme ude på Ungdomsøen.”

Hvornår er ø-rådet og hvem kan komme?

“Alle kan komme og alle er velkomne. Næste ø-råd er 22. februar [dette er en ældre artikel, det sidste møde var den 21. juni og det næste er endnu ikke planlagt] og vi skal bl.a. pege på en ungeobservatør til bestyrelsen og meget mere.”

ØRA søger flere frivillige, som har lyst til at være med til skabe den demokratiske proces på øen. Hvis det har interesse for dig, så skriv til ØRA’s mail og hør mere: bliv.hort@ungdomsoen.dk