fbpx

Frivilligengagement samlet i en weekend

Engagementsweekend – øen er igen åben

Af Zenia Bille

Hver gang jeg går langs caféerne på Nyhavn, er jeg sjældent på vej på cafébesøg. Retningen er mod Nyhavn 71, men hotellet er ikke målet. Her møder jeg altid velkendte som nye ansigter og en båd der med garanti tager mig med på nye eventyrer, selvom destinationen er den samme hver gang: Ungdomsøen. En ø skabt til den danske ungdom, her er der altid liv og har derfor også en helt speciel plads i manges hjerte. Jeg har ikke været derude siden starten af november. Alligevel griber snakken sig hurtigt blandt de mennesker, jeg kender bedst. Nu skal Ungdomsøen genåbnes.

Siden Corona i marts lukkede landet ned, og Ungdomsøen fulgte trop. Har mange af os set frem til den engagementsweekend, der denne let lumre og overskyede eftermiddag er ved at begynder. Nu, hvad der for et halvt år siden bare havde været en helt almindelig lørdag, er nu noget helt specielt. Vi er 30 unge mennesker fra Ungdomsøens fællesskab samlet, og det har vi ikke været længe. Kun de GEÅ-frivillige og de fastansatte, der bor på Ungdomsøen, har tilbragt størstedelen deres timer herude det sidste kvartal.

Vi lægger til ved vores elskede Ungdomsø, hopper af båden og bliver på kajen mødt med information om forholdsregler og andre vigtige beskeder om weekenden. På Øen er vi ikke alene. Mange andre huser i denne weekend de hjemmedyrkede græsarealer, der udfylder den gamle voldgrav. Spejdere, familier og venner på overnatnings- eller dagstur. De får også Ø-eventyrene med hjem.

På Ungdomsøen hviler en magi, der gør hvert et besøg til noget helt særligt. Menneskerne er der for at skabe rammerne, som vækker magien på hver sin måde fra gang til gang. Dagene er fyldt med en undersøgende tilgang til udviklingen, som takles med et gå-på-mod som sjældent ses andre steder. Aftnerne er i tæt ånd, bål, sangstemmer der går i et med numrene der spiller på SoundBoksen og en sodavand, øl eller et glas vin er at finde i de flestes hænder.

Ungdomsøens værdier og de mennesker der dyrker dem, gør det muligt at holde arrangementer, som det jeg har været med til i denne weekend. Personligt kommer jeg fra Midtjylland og tilfalder en ungegruppe, der sjældent kommer på øen, eller måske aldrig har hørt om den.

Jeg tager på Ungdomsøen for at blive forstyrret fra min hverdag, der kører på skinner, der sjældent bøjes, jeg tager på Ungdomsøen for menneskerne og for historierne der ligger her. Både dem der kom til mange år før jeg kom, de minder der blev lagt i Middelgrundsfortet, som er navnet på fortet der fra tid til anden huser os, når vi er på Ungdomsøen. Så er der de minder andre frivillige har lagt, i færd med at skabe rammerne jeg har været i, i denne weekend. Mere end 50.000 frivillige timer, er

der nemlig lagt i vægge, gulve, udearealer og alle de ting man ikke tænker over virker i hverdagen, men der bare virker på Øen. Men så er der også alle de minder jeg selv har med derfra, minder jeg er med til at skabe ved andre, og hos mig selv.

Ungdomsøen er åben for mine idéer, lige meget hvor skøre de er, men sætter spørgsmål til hvorfor og hvordan, for at give mig stof til eftertanke. Det er Ungdomsøen!

Skal du med ombord på næste færge mod nye minder, eventyr og fantastiske fællesskaber?

Så hop ind på dette link og læs meget mere!

https://ungdomsoen.nemtilmeld.dk/

Du er også altid velkommen til at tilslutte dig gruppen ”Ungdomsøens fællesskab”, stille spørgsmål enten på Facebook ”Ungdomsøen” eller pr mail: info@ungdomsoen.dk