fbpx

CORONA: SÅDAN KAN VI HJÆLPE HINANDEN

|

Kategorier

Ungdomsøen

Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele!
Vi har samlet 7 aktiviteter, hvor du kan være med til at sprede fællesskab blandt unge.

  • Send en flaskepost
    En flaskepost forbinder mennesker på tværs af grænser. Det har vi behov for i denne tid, hvor mange kan føle sig alene i kampen mod corona. Hjælp dem, som er mest berørt af coronakrisen ved at send dem en flaskepost med en kærlig og støttende hilsen. Det er simpelt, men gør en stor forskel! Du skriver et brev, sender til Ungdomsøen og spreder det. Læs mere her
  • Vær sammen virtuelt
    Der er masser af online aktiviteter som banko, tegn og gæt, fællessang eller musikquiz, hvor du kan have det sjovt med andre på afstand. Ungdomsøen kører hver uge sociale aktiviteter via instagram. Kig forbi og vær med!
  • Del dine bekymringer med andre unge
    Vi går alle med coronabekymringer og -dilemmaer, som kan være sværere at håndtere helt selv. Del dine bekymringer med dine venner eller med Ungdomsøen ungepanel ved at skriv til julie.nielsen@ungdomsoen.dk. Så tager vi det op, når vi sender “Ingen ved det, alle taler om det” live på youtube torsdag den 23/4, 30/4 og 7/5.
  • Spis frokost med dine venner
    Det er bare sjovere at spise sammen. Inviter dine venner til fælles frokost over Facebook og snak om alt, det I plejer at dele i kantinen.
  • Hjælp din nabo
    Læg en hilsen i din nabos postkasse. Tilbyd din hjælp til hverdagens gøremål som at handle ind, hente post, lufte hunden, hjælpe børnene med lektier eller andet.
  • Meld dig som frivillig
    Der er masser af muligheder for at blive del af et frivilligt fællesskab, hvor I hjælper andre sammen. Du kan fx:
    – Hjælpe Ungdomsøen med at samle og sende flaskeposter fra unge til udsatte. Skriv til flaskeposten@ungdomsoen.dk
    – Bliv praktisk hjælper for en, som har brug for hjælp her
    – Bliv coronaven for en ung her
  • Støt globalt
    Coronavirussen er en global udfordring, og ikke alle lande har et godt sundhedsvæsen og gode hygiejneforhold som i Danmark. Støt eller opfordre dine forældre til at støtte dem, som bliver hårdest ramt i udlandet. For eksempel her