fbpx

Med støtte fra Tuborgfondet skal Ungdomsøen skabe digitale fællesskaber med og for unge 

|

Kategorier

Ungdomsøen

Flere hundrede tusinde unge opholder sig i disse dage hjemme. De prøver at navigere i en ukendt hverdag med afstand til venner og uvished om dagen i morgen. Det medfører bekymringer, øget social sårbarhed og ikke mindst forstærker behovet for et støttende fællesskab. Derfor er Ungdomsøen glade for, at Tuborgfondet gør det muligt, at unge kan skabe en række nye digitale aktiviteter, der skal fremme fællesskaber på tværs af fysiske og sociale grænser.

Tuborgfondet har bevilliget 215.000 kr. til, at unge på Ungdomsøen udvikler nye digitale aktiviteter, som skal styrke fællesskaber på tværs, unges lyst til at tage ansvar for samfundet og bidrage til, at forhindre ensomhed blandt de særligt udsatte. Samtidig skal projektet teste og lede til nye engagementsformater, som understøtter Ungdomsøens vision. Dermed er håbet at projektet på den længere bane, bidrager til Ungdomsøens samlede vision om at udvikle kommende generationers samfundsbevægelser. 

Aktiviteterne er udviklet af Ungdomsøens unge frivillige og ungemediet MOOT. Mariann Burup, som er ’Giv-et-år frivillig’ på Ungdomsøen, har for eksempel taget initiativ til at digitalisere klassiske sociale aktiviteter som banko og tegn og gæt: 

Jeg er mega glad for den opbakning Tuborgfondet viser os med bevillingen. Det gør det muligt for os at række ud til de unge, hvor de er, og forhåbentligt give et forstærket håb om, at vi kommer gennem dette i samlet flok – ikke alene fortæller Mariann Borup.

Mariann har sammen med andre unge allerede gennemført testaktiviteten ”Gæt et dansemove” på Ungdomsøen instagram, hvor mere 1000 forskellige unge fulgte med. Det er et lille men fint eksempel på potentialet i at bruge digitale platforme til at skabe fællesskaber.  Med støtten fra Tuborgfondet, kan Ungdomsøen nu folde det digitale fællesskab endnu mere ud i en tid, der kalder på sammenhold.