fbpx

Bliv frivillig projektleder på Ungdomsøen

|

Kategorier

Ungdomsøen

Bliv frivillig projektleder på Ungdomsøen

Dronekapløb i fortets underjordiske gange? Kajakpolo i havnen? Oplæg om livet med en psykisk lidelse?
Ungdomsøen er klar til at blive indtaget af dig, som har lyst til at skabe gode oplevelser for og med andre unge

Hver første lørdag i måneden i hele 2020 stiller vi øen til rådighed for unge mellem 15-25 år, som har lyst til at lave en aktivitet/debat/workshop. Ungdomsøen har sat de basale rammer (økonomi, praktik og temaer) og søger nu 1-4 frivillige projektledere inden for hver af de 10 temaer.

Tilbuddet er til dig, som er tæt på eller mellem 15 og 25 år og har mod på at prøve kræfter med ledelse af et konkret projekt. Du vil blive del af en ny frivillig styregruppe, som sammen står for at skabe én temadag på Ungdomsøen i løbet af 2020.

Jeres opgave er, at planlægge aktiviteter og forplejning, kommunikere og praktisk afvikle min ét arrangement i løbet af 2020. De enkelte ansvarsområder fordeles på første projektledelsesdag den 29. februar kl. 09.00-16.30 på Ungdomsøen.

Du vil opleve…

  • at blive del af Ungdomsøens frivillige fællesskab
  • at skabe en god oplevelse for andre
  • at få indflydelse på Ungdomsøen
  • at få erfaring med frivillighed, projektledelse og eventkoordinering
  • at få udvidet dit netværk inden for netop det tema, som interesser dig.

Ungdomsøen tilbyder…

  • en helt unik ø som gratis aktivitetsplatform en hel lørdag
  • Refusion af transport og forplejning, samt budget til mindre aktivitetsudgifter
  • praktisk sparring fra en ung ø-ekspert
  • Et projektledelseskursus den 29. februar kl. 09.00-16.30
  • en færge, som sejler tur/retur 4 gange på dagen.
  • mulighed for overnatning for frivillige

Ansøg om at bliv del af et nyt projektlederfællesskab ved at skriv en mail til emil.vogelius@ungdomsoen.dk med 5 linjer om, hvorfor du gerne vil være med ELLER en god ide til en aktivitet på Ungdomsøen. Gå derefter straks ind og tilmeld dig arrangement: ‘projektledelse på Ungdomsøen’ den 29. februar kl. 09.00-16.30 her https://ungdomsoen.nemtilmeld.dk/139/