fbpx

Ingen skal gå alene ind i det nye år!

|

Kategorier

Ungdomsøen

Sammen med Ventilen Danmark, der er en frivillig social ungdomsorganisation, der er sat i verden for at gøre ungdommen mindre ensom, starter Ungdomsøen en brevkampagne med titlen ‘Ingen skal gå alene ind i det nye år!’ , hvor unge i hele landet opfordres til at sætte ord på deres egne oplevelser og tanker omkring ensomhed.

Undersøgelser viser at hver tidende ung, svarende til 120.000 unge, føler sig ensom i en sådan grad, at der er tale om svær ensomhed. Følelsen af ensomhed er ikke bare ulykkelig, mens den står på, den kan risikere at få alvorlige konsekvenser for unge. Langvarig ensomhed hænger sammen med bl.a. selvskade, angst, depression og selvmordstanker.

Vi føler os alle sammen ensomme på forskellige tidspunkter i livet, og for de fleste går det over igen ret hurtigt. For andre kommer ensomhedsfølelsen til at sætte sig fast og blive langvarig, og det kan have nogle alvorlige konsekvenser for ens helbred, ens relationer til andre mennesker, og særligt for unge udviklingen af ens egen identitet. For Ungdomsøen er det en indgroet del af vores DNA at medvirke til bedre trivsel blandt unge! Vi håber du vil hjælpe os med at dele budskabet.

Du kan sætte ord på dine tanker om ensomhed og læse mere om kampagnen lige HER

Det er vigtigt at vi taler om ensomhed og at særligt unge der er ensomme ved, at de dels ikke er alene samt at der er muligheder for at komme ud af især den langvarige ensomhed. Det skal den nye kampagne fra Ventilen og Ungdomsøen være med til at skabe opmærksomhed omkring

Vær med til at udbrede kampagnen ved at dele med andre unge samt ved selv sætte ord på dine oplevelser med ensomhed. For er der noget vi godt kunne ønske os til jul og nytår er det, at langt færre unge oplever langvarig ensomhed.